“Kähler har reddet en del af Næstveds DNA,” sagde Carsten Rasmussen ved genåbningen af Kählers fabrik den 27.9.2016.
Det var højstemte, men rigtige ord. Næstved skylder Frantz Longhi en stor tak for at Kähler igen lever i Næstved i de autentiske omgivelser.
Men, der er også en lære for Næstved Byråd ved Kählerbygningens genåbning: Læren om at stå fast!
Første gang Næstved Byråd stod fast var i 1974, da man tinglyste en deklaration om, at der skal være keramikværksted i bygningen, så den ikke kunne bruges til hvadsom helst. Det var fremsynet.
Anden gang var i 2007 (eller var det 2008), hvor de daværende ejere bad om at få lov at lave boliger.
Argumenterne var mange: “Keramikproduktion er fortid,” “bygningen er nedslidt,” “kommunen vil  gerne have boliger i centrum” og ikke mindst: “Der er ikke økonomi i andet end boliger.”
Vi måtte i Økonomiudvalget forstå, at sagde vi ikke ja til boliger, ville det gå grueligt galt.
Men, kommunen stod fast. Jeg husker bl.a. den konservative Kurt Petersen og jeg i Økonomiudvalget sagde nej til at hæve deklarationen. Heldigvis.
Dengang kunne vi ikke forudse en Frantz Longhi eller Kählers optur. Naturligvis ikke. Men, der var lagt en plan for hvad bygningen skulle bruges til og den holdt kommunen fast i.
Læren er, i al sin enkelhed, ikke at lade sig blæse omkuld af pengemænd og ejendomsudviklere, men at respektere planer og historie.
Dårlige eksempler er der også: F.eks. den kedelige bygning Banegårdspladsen, der skæmmer hele området, eller da grunden på Ringstedgade skulle “udvikles.” Nu ligger der et tomt supermarked.
Politisk mod er ikke bare at fare efter developerne med de hurtige penge for at få midlertidige jobs i byggeriet. Politisk mod er også at stå fast på at kræve kvalitet – selvom det tager tid.

Det er ren surrealisme som Sjællandske præsenterer for os d. 19.9., hvor man beretter om en person er i jobtræning 5 minutter af gangen.

2016-08-17-15-29-11
Alene taxaen – som i øvrigt holder og venter imens – må jo koste langt mere, end man får ud af 5 minutters jobtræning.
Det er muligt, at Folketinget og daværende bekæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener at alle skal afprøves for den mindste smule erhvervsevne, i det store såvel som i det små. Og det lyder sikkert godt fra Folketingets talerstol.
Men, det virker ikke som seriø
s omgang med dels kommunens penge, dels et menneske, at lave arbejdsprøvning denne måde.
Jeg har derfor bedt om en redegørelse i Beskæftigelsesudvalget, også om hvor mange der er på denne form for arbejdsprøvning få timer om ugen.
Hvis det er en politisk linie man mangler på Jobcenteret, så foreslår jeg gerne at Beskæftigelsesudvalget lægger en sådan linie. Eventuelt ved at behandle de konkrete sager for folk, hvor vi taler få timer ugentligt.
Vil borgeren meget gerne selv, så skal borgeren have chancen. Men, laver man jobtræningen kun for at opfylde regler og paragraffer, så må vi politisk prøve at få noget sund fornuft ind i sagsbehandlingen.

Hamid El Musti har helt misforstået problemerne med terror (Sjællandske 19.7.)

At der er en Brevik undskylder ikke at unge muslimer slår uskyldige ihjel i Islams navn. Her kan man ikke bruge en ”noget for noget” forklaring eller bare sige at terror ikke har noget med Islam at gøre. Når terroristen tager Allahs navn i sin mund, er der forbindelse til Islam – også selvom der måske kun er terroristen selv det giver mening for.

Terror og radikalisering skal bekæmpes. Det sker bedst indefra, hvor Imamer og fremtrædende muslimer bør bruge enhver anledning til at bekæmpe ekstreme holdninger, så de unge ved at terror er forkert, uanset hvor mange videoer fra Islamisk Stat de ser på nettet.

Derfor bør Hamid El Musti ikke forsøge at ”forstå” eller sammenligne med Breivik. Det virker i stedet som en bortforklaring af terror i Islams navn.

Problemerne med radikaliserede unge bliver ikke mindre, hvis fremtrædende muslimer som Hamid El Musti bruger kræfterne på at relativisere og bortforklare i stedet for at bekæmpe radikalisering.

Skulle der være nogle borgerlige politikere, som undrer sig over at befolkningens EU-skepsis – for ikke at sige EU-modstand – stiger, så er her en kort svar på hvorfor: De dygtige snydes og de dovne belønnes. Sådan virker det i hvert fald set fra nordeuropa.

Eksempler der der nok af. To af de bedre er Euroen og flygtningekrisen.
Hele Sydeuropa blev del af euroen. Også Grækenland, som nærmest snød sig ind på falske tal – og så startede lånefesten til privat og offentligt forbrug. Da festen var forbi, hang de mådeholdne skatteborgere i nordeuropa på regningen.
Det andet eksempel er flygtningekrisen. Vi fik fri bevægelighed og lovning på at man beskytte de ydre grænser. Men, hvad skete der: Man hverken kunne eller ville beskytte grænserne, så nu hænger nordeuropæerne igen på regningen.
Ikke bare til flygtninge men også til bestikkelsespenge til Tyrkiets ny sultan Erdogan.
Senest barsler EU nu med nye miljøkrav, som vil ramme Danmark hårdt. Fordi vi beskytter miljøet dårligt i Danmark? Nej, tværtom. Fordi vi er langt foran andre lande som derfor skal have lempeligere vilkår. Det er jo den omvendte verden.
Ja, vi har meget godt ud af EU, men de senere år synes det at være de hårdtarbejdende, de flittige og de dydige som betaler for dovenskab, efterslæb og laden stå til.
Derfor stiger EU modstanden.
Og, derfor vælger flere partier, nu senest Socialdemokraterne, også at markere sig som skeptikere. Ligesom konservative før har gjort. I hvert fald lige indtil næste afstemning om EU, hvor partierne igen vil argumentere for et ja også bare lige denne gang…
Vi er mange, som ikke ser et alternativ til EU, men et EU i nuværende form har heller ikke en fremtid. Et samarbejde skal bygge på at alle parter får fordel af det og at man kan se rimelighed og sammenhæng. Den sammenhæng bliver stadigt sværere at se.
Nogle vil sige at svaret er mere EU. Jeg vil sige at svaret er at man lytter til befolkningerne som ønsker en ordentlighed og rimelighed. Ikke mere tom tale og store topmøder.

 

Det bliver et hårdt slag for planlagte miljøforbedringer vandløb i Næstved kommune, hvis Regeringens Vandområdeplan 2015-2021 gennemføres. I al stilfærdighed har man nemlig taget to vigtige virkemidler ud af den værktøjskasse som kommunerne har til indsatsen.

Det er tale om er mini-ådale og dobbeltprofiler, som ikke længere får statslig støtte.
Kort fortalt er en mini-ådal, at man graver vandløbet som en lille å-dal, et bredt vandløb med en strømrende i bunden. Det vil sige at der altid er strømmende vand, også i en tør sommer, men i perioder med meget vand oversvømmes resten af ådalen.
Det giver gode levemuligheder for fisk og planter. Samtidig sikrer det afvanding fra markdræn. Alt i alt en “win-win” situation for både miljøet og landmanden. Hvad siger De så!
Mini-ådale passer godt til det flade Sjælland, hvor der sjældent er meget fald på vandløbene.
Derfor har Næstved kommune lavet flere mini-ådale de senere år. Mini-ådale er en central del af Næstved kommunes politik for naturgenopretning og udgør en stor del af den indsats der er planlagt de kommende år.
Men, gennemfører Miljøminister Esben Lunde Larsen at tage mini-ådale og dobbeltprofiler ud af Vandområdeplanerne, så vil den indsats ikke ske; for statslige penge er en forudsætning. Derfor har Næstved kommune skrevet til ministeren og bedt om, at man genovervejer den beslutning.
Og ja, det koster flere penge at lave en mini-ådal, end det gør f.eks. at hælde grus i vandløbet til glæde for fiskene.
Men, det er kortsigtet og vil bare skabe problemer med afvandingen fra markerne og en evig diskussion med landbruget om oprensning af vandløb. Det har ingen glæde af.
Vi skal tilgodese både natur/miljø og afvandingen af markerne. Det gør mini-ådale og dobbeltforløb.
Derfor beder vi Regeringen tænke en ekstra gang over sagen og sige ja til statslige penge til de virkemidler som har effekt, både nu og på langt sig – og ikke mindst en indsats som både natur og landbrug har glæde af.

 

Ledelsen i beskæftigelsesområdet udgår i flg. Sjællandske påtale for misinformation af det politiske udvalg i sagen om Herregårdshaven. Men, dette er blot den seneste i en lang række fejldispositioner og mangler fra skiftende ledere.

Det startede da direktionen  og arbejdsmarkedschef (daværende) anbefalede at købe flygtningepavilloner, som man end ikke selv havde undersøgt dem først! Ansvaret blev behændigt fedtet af på Center for Ejendomme, selvom det var direktøren, som lancerede købet som helt fantastisk.

Ingen konsekvenser for direktør og arbejdsmarkedschef.

Ledelsen har også fået lukket støtten til Markloppen og FuturaCafeen, hvor nogle af de svageste borgere fik aktivering, fordi man indførte ”den dynamiske indkøbsmodel.” Her bliver alle borgerne til en ”sag,” som private firmaer kan byde på. En idé født i et DJØF-univers, hvor vi alle kan sættes på formel uden tanke på at vi også er mennesker af kød og blod.

Løsningen skulle bringe besparelser, men det lader vente på sig. I stedet blev der, kort efter arbejdsmarkedschefen havde sagt sin stilling op i december 2015, afsløre et kæmpe milllionunderskud.

Ingen konsekvenser for ledelsen i øvrigt.

Forinden havde direktør og arbejdsmarkedschef præsenteret den gyldne løsning: Et OPP-samarbejde med Falck og indretning af Konsulenthus, hvor det offentlige og Falck kunne lære af hinanden.

Så stor hast havde ledelsen, at man før sommer 2015 bad politikerne godkende projektet blanco. Da besindige i Beskæftigelsesudvalget bad om først at se en konkret kontrakt, blev sagen udsat. Efter flere udsættelser havnede det hele, ikke i et stort OPP-projekt, men i et lillebitte rådgivnings samarbejde – som Falck i øvrigt opsagde et par måneder senere.

Ingen konsekvenser for ledelsen.

Konsulenthuset, til en millionudgift, fik vi dog politisk sagt stop for til sidst, selvom forvaltningen rask væk tonedøvt kørte videre med planerne.

Igen ingen konsekvenser for ledelsen.

I år har Beskæftigelsesudvalget vedtaget en ”no cure, no pay,”model, dvs. kommunen betaler kun, hvis borgeren kommer i job/uddannelse. Rigtig godt!

Men, modellen som i første omgang blev præsenteret som målrettet jobparate borgere, rulles nu åbenbart ud til alle – også svage borgere med sociale, psykiske og alle mulige andre problemer, uanset tilstand. Det forekommer mig, at den politiske intention fik et tvist til noget helt andet i praksis. Det gør mig ikke tryg ved systemet.

Alt i mens får vi politikere mails fra borgere om (meget) lang sagsbehandling og (i min optik) vanvittige krav arbejdsprøvning med ned til 2-3 timer pr. uge og meget andet.

Beskæftigelsesområdet er stort og uhyre lovreguleret. Som politiker føler man ofte det er som at slå i en dyne (det synes flere medarbejdere sikkert også). Men, det er et område som har enorme økonomiske konsekvenser for kommunen – og for sårbare borgere.

Der er givetvis mere politisk bling-bling i snakke Campus, Ring Syd og Parkeringshus, men man kan ønske sig samme ihærdighed fra topledelsen i Næstved kommune, når det gælder beskæftigelsen. Det er her pengene ligger.

Der nogle, som bliver valgt, der siger: Nu er jeg valgt for 4 år, og så er det byrådet der bestemmer.

Så er der andre, som siger: Ja, jeg er valgt for 4 år, men vi skal også lytte i de 4 år. Lytte til foreninger, erhvervsliv – og først og fremmest borgerne. Man må aldrig som politiker, hvadenten det er lokalt eller nationalt, tænke at man er sig selv (og embedsmændene) nok.

Derfor er det vigtigt at lytte. Lytte til forældrene i skoledebatten, hvad byrådsflertallet ikke gjorde.

Lytte til indsigelser i en lokalplan, også selvom man ikke selv er enig.

Lytte til ønskerne til, hvor busserne skal køre.

Man kan også, som Teknisk Udvalg gør, tage rundt i kommunen på 4 møder gennem året og lytte til, hvad folk har at sige til os konkret.

Derfor mener jeg, vi skal gøre en aktiv indsats for at få flere lokalråd i Næstved kommune. En del af landområderne er dækket, f.eks. Tappernøje, Mogenstrup, Vestområdet og i byområderne er Fensmark og Lille Næstved dækket ind.

Men, det betyder også at der mangler rigtig mange områder af kommunen, som ikke har et lokalråd. Det gælder størstedelen af Næstved by, men også en stor del af landområderne.

Jeg mener at et nyt byråd efter 1. januar 2018 (gerne før), sørger for at indbyde borgerne i lokalområderne til at danne flere lokalråd. Det gør at byrådet har “nogle at spørge” og have dialog med. Ikke bare når der er officielt høring af lokalplaner m.v., men også om alt muligt andet. Det kan kun gøre beslutningsprocessen bedre.

 

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Det jo til evig diskussion. Jeg tror en stor del af svaret er bosætning og derfor service i form af skoler, daginstitutioner m.v. være i orden.

Jeg kan huske engang, hvor et kendt konsulenthus lavede en rapport for Næstved kommune. Svaret heri var, at vi skulle leve af turisme i fremtiden. Det er nu 20 år siden, og uden at forklejne turisme så er det stadig andre ting som bærer igennem økonomisk og jobmæssigt.

I korte træk lever vi i Næstved kommune af: Handel, mange små/mellemstore håndværkerfirmaer, servicefag – og bosætning. Simpelthen det, at folk bor i Næstved kommune og pendler til arbejde, navnlig i hovedstaden.

Bosætning er et nøgleord i fremtiden. Bosætning er mindst lige så vigtigt som erhvervsservice.

37 minutter til København H.

Der er dagligt ca. 9.000 rejsende på Næstved banegård og selvom nogle jo er turister eller skal på familiebesøg, er hovedparten gode Næstvedborgere som pendler til København, men som bor og betaler skat her. Jeg bor selv sammen med en pendler og har stor respekt for, at man står tidligt op, kører hele vejen med toget for at passe sit arbejde.

Om få år, bliver rejsetiden sat ned til 37 minutter mellem Næstved og København H.

Det skal vi udnytte til at få flere “københavnere” til at flytte til Næstved – og nogle af de som er fraflyttet Næstved, til at flytte tilbage igen.

Næstved vokser

Ja, Næstved kommunes indbyggertal vokser i disse år. Det er som udganspunkt godt, men desværre viser statistik at ca. 56% af de som flytter til, ikke bidrager til kommunekassen. Ja, en stor del trækker penge op af kommunekassen i form af f.eks. kontanthjælp.

Det er, hvad det er, men det er ikke godt når vi ser på fremtiden. Skal vi have råd til god kommunal service i årene fremover, er det stærke skatteydere vi skal tiltrække. D.v.s. en familie med mor og far (som begge har et job) og børn. Eller, pensionister med en god indkomst.

Hvordan tiltrækker vi nye skattestræke borgere?

Jeg tror svaret er flerdelt.

For det første skal vi have en ordentlig skolepolitik. Rigtig mange potentielle borgere spørger på facebook: Har vi gode skoler i Næstved? Ofte er det svar de får: Nej – og politikerne lytter ikke til os forældre. Den går ikke.  Derfor skal vi have det faglige niveau op – og byrådet skal lytte til forældrene, f.eks. gentænke på hvilke skoler overbygningerne skal ligge! I december 2015 flyttede man uden at tage hensyn til forældrenes modstand overbygningerne. Det mener jeg, vi skal se på igen.

For det andet skal vi have nye lækre bomuligheder. Det betyder udstykninger, tæt på skov og sø, men også fortætning i Næstved by. D.v.s. bygge i højden, fordi mange gerne vil bo i byen.

For det tredie skal infrastrukturen være i orden. Ingen gider flyttet til et kvarter, hvor vejene er hullede. Der skal være orden i de basale ting.

Og, for det fjerde: Vi skal tage godt imod de ny borgere. Vi skal planlægge modtagelsen. Det er ikke nok med et håndtryk af borgmesteren. Vi skal invitere de ny borgere ind i vores foreningsliv, vores kulturliv for – hånden på hjertet – så kan vi som Næstvedborgere og lokalpatrioter, nok være lidt os selv nok og skal se de fremmede lidt an.

Derfor skal vi planlægge at modtage de ny borgere godt og venligt.

Og, så skal der naturligvis være masser af kulturarrangementer m.v., men det er jo ikke noget kommunen skal stå for alene.

Kort sagt: I god tid før rejsetiden Næstved-København kommer ned på 37 minutter, skal vi være klar til at invitere nye borgere til at bo i Næstved – og borgere der bidrager økonomisk til skatten, ikke det modsatte.

 

Dækningsafgiften skal væk!
 
Dækningsafgift er en skat på erhvervsejendom. Ejer virksomheden bygninger, skal der betales en skat af bygningerns værdi. I øjeblikket er det 5 0/00 af værdien, så det er jo ret beset ikke ret meget, men bliver alligevel til ca. 25 mio. kr. årligt.
 
Og, hvad værre er: Det er en stor irritation for erhvervslivet. Ikke mindst de store virksomheder, som år efter år “dumper” Næstved kommune i erhvervsundersøgelser.
 
På den måde, koster dækningsafgiften Næstved kommune hårdt på omdømme og det er noget skidt. Derfor bør dækningsafgiften afskaffes.
 
Enten bør det gøres i eet hug, men det er rent økonomisk hårdt for kommunen. Derfor bør det ske over 2-3 år. Så er dækningsafgiften afskaffet efter 2-3 år, og Næstveds omdømme med eet hug forbedret.
 
Men, “noget for noget” hedder det. Erhvervslivet bør bidrage til at afskaffe afgiften. Ikke bare ved at omtale Næstved bedre i de store undersøgelser, men ved at tage flere ansatte. Flere elever. Flere lærlinge. Flere jobs i det hele taget.
 
Når man skal betale mindre skat, har man bedre råd til at ansætte flere og lave flere praktikpladser. Det bør byrådet tale med erhvervslivet i Næstved om, så det ikke bare går i aktionærernes lommer, når dækningsafgiften dør, men også kommer unge og praktiksøgende til gode.
 
Man ved jo godt, at det koster en virksomhed at have elever og lærlinge. Hvis vi afskaffer dækningsafgiften, har virksomhederne bedre råd og bør derfor vise deres gode vilje.
 
Al erhvervspolitik er ikke afhængig af dækningsafgiften, faktisk kun en lille del. En vigtig del, men kun en lille del.
 
Langt det vigtigste er hurtig, effektiv og ikke mindst vejledende sagsbehandling i kommunen og det skal vi blive bedre til, uanset hvornår dækningsafgiften afskaffes.

Erhvervspolitik er ikke kun byggesager og lokalplaner. Det er også konkrete ting som kan gøre det lettere at komme igennem hos kommunen i hverdagen.

Der kommer mere vand og regnskyl bliver kraftigere. En af de ting jeg som formand for Teknisk Udvalg ofte er blevet kontaktet om, er oprensning af vandløb. Det har ført til at vi nu har indført en 14 dage sagsbehandlingsgaranti.

Det er selvfølgelig ikke det samme, som at kommunen begynder at grødeskære eller oprense indenfor 14 dage. Sæson og vejrlig har også indflydelse alt efter, hvad der vurderes at være nødvendigt.

Men, det betyder dels at kommunen tager landsmandens bekymring alvorligt og at man ikke skal vente på en liste, til det bliver ens egen tur.

Landmanden har nu garanti for en hurtig reaktion fra kommunen og at blive taget med når man drøfter, hvad der skal gøres i vandløbet.

Det er måske ikke en stor og højprofileret sag til mange millioner og flotte tryksager, men det er Venstrepolitik i praksis, til glæde for den vigtige del af vores erhvervsliv som er landbruget.

Søren Revsbæk
Formand for Teknisk Udvalg

« Older entries