Ledelsen i beskæftigelsesområdet udgår i flg. Sjællandske påtale for misinformation af det politiske udvalg i sagen om Herregårdshaven. Men, dette er blot den seneste i en lang række fejldispositioner og mangler fra skiftende ledere.

Det startede da direktionen  og arbejdsmarkedschef (daværende) anbefalede at købe flygtningepavilloner, som man end ikke selv havde undersøgt dem først! Ansvaret blev behændigt fedtet af på Center for Ejendomme, selvom det var direktøren, som lancerede købet som helt fantastisk.

Ingen konsekvenser for direktør og arbejdsmarkedschef.

Ledelsen har også fået lukket støtten til Markloppen og FuturaCafeen, hvor nogle af de svageste borgere fik aktivering, fordi man indførte ”den dynamiske indkøbsmodel.” Her bliver alle borgerne til en ”sag,” som private firmaer kan byde på. En idé født i et DJØF-univers, hvor vi alle kan sættes på formel uden tanke på at vi også er mennesker af kød og blod.

Løsningen skulle bringe besparelser, men det lader vente på sig. I stedet blev der, kort efter arbejdsmarkedschefen havde sagt sin stilling op i december 2015, afsløre et kæmpe milllionunderskud.

Ingen konsekvenser for ledelsen i øvrigt.

Forinden havde direktør og arbejdsmarkedschef præsenteret den gyldne løsning: Et OPP-samarbejde med Falck og indretning af Konsulenthus, hvor det offentlige og Falck kunne lære af hinanden.

Så stor hast havde ledelsen, at man før sommer 2015 bad politikerne godkende projektet blanco. Da besindige i Beskæftigelsesudvalget bad om først at se en konkret kontrakt, blev sagen udsat. Efter flere udsættelser havnede det hele, ikke i et stort OPP-projekt, men i et lillebitte rådgivnings samarbejde – som Falck i øvrigt opsagde et par måneder senere.

Ingen konsekvenser for ledelsen.

Konsulenthuset, til en millionudgift, fik vi dog politisk sagt stop for til sidst, selvom forvaltningen rask væk tonedøvt kørte videre med planerne.

Igen ingen konsekvenser for ledelsen.

I år har Beskæftigelsesudvalget vedtaget en ”no cure, no pay,”model, dvs. kommunen betaler kun, hvis borgeren kommer i job/uddannelse. Rigtig godt!

Men, modellen som i første omgang blev præsenteret som målrettet jobparate borgere, rulles nu åbenbart ud til alle – også svage borgere med sociale, psykiske og alle mulige andre problemer, uanset tilstand. Det forekommer mig, at den politiske intention fik et tvist til noget helt andet i praksis. Det gør mig ikke tryg ved systemet.

Alt i mens får vi politikere mails fra borgere om (meget) lang sagsbehandling og (i min optik) vanvittige krav arbejdsprøvning med ned til 2-3 timer pr. uge og meget andet.

Beskæftigelsesområdet er stort og uhyre lovreguleret. Som politiker føler man ofte det er som at slå i en dyne (det synes flere medarbejdere sikkert også). Men, det er et område som har enorme økonomiske konsekvenser for kommunen – og for sårbare borgere.

Der er givetvis mere politisk bling-bling i snakke Campus, Ring Syd og Parkeringshus, men man kan ønske sig samme ihærdighed fra topledelsen i Næstved kommune, når det gælder beskæftigelsen. Det er her pengene ligger.

Der nogle, som bliver valgt, der siger: Nu er jeg valgt for 4 år, og så er det byrådet der bestemmer.

Så er der andre, som siger: Ja, jeg er valgt for 4 år, men vi skal også lytte i de 4 år. Lytte til foreninger, erhvervsliv – og først og fremmest borgerne. Man må aldrig som politiker, hvadenten det er lokalt eller nationalt, tænke at man er sig selv (og embedsmændene) nok.

Derfor er det vigtigt at lytte. Lytte til forældrene i skoledebatten, hvad byrådsflertallet ikke gjorde.

Lytte til indsigelser i en lokalplan, også selvom man ikke selv er enig.

Lytte til ønskerne til, hvor busserne skal køre.

Man kan også, som Teknisk Udvalg gør, tage rundt i kommunen på 4 møder gennem året og lytte til, hvad folk har at sige til os konkret.

Derfor mener jeg, vi skal gøre en aktiv indsats for at få flere lokalråd i Næstved kommune. En del af landområderne er dækket, f.eks. Tappernøje, Mogenstrup, Vestområdet og i byområderne er Fensmark og Lille Næstved dækket ind.

Men, det betyder også at der mangler rigtig mange områder af kommunen, som ikke har et lokalråd. Det gælder størstedelen af Næstved by, men også en stor del af landområderne.

Jeg mener at et nyt byråd efter 1. januar 2018 (gerne før), sørger for at indbyde borgerne i lokalområderne til at danne flere lokalråd. Det gør at byrådet har “nogle at spørge” og have dialog med. Ikke bare når der er officielt høring af lokalplaner m.v., men også om alt muligt andet. Det kan kun gøre beslutningsprocessen bedre.

 

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Det jo til evig diskussion. Jeg tror en stor del af svaret er bosætning og derfor service i form af skoler, daginstitutioner m.v. være i orden.

Jeg kan huske engang, hvor et kendt konsulenthus lavede en rapport for Næstved kommune. Svaret heri var, at vi skulle leve af turisme i fremtiden. Det er nu 20 år siden, og uden at forklejne turisme så er det stadig andre ting som bærer igennem økonomisk og jobmæssigt.

I korte træk lever vi i Næstved kommune af: Handel, mange små/mellemstore håndværkerfirmaer, servicefag – og bosætning. Simpelthen det, at folk bor i Næstved kommune og pendler til arbejde, navnlig i hovedstaden.

Bosætning er et nøgleord i fremtiden. Bosætning er mindst lige så vigtigt som erhvervsservice.

37 minutter til København H.

Der er dagligt ca. 9.000 rejsende på Næstved banegård og selvom nogle jo er turister eller skal på familiebesøg, er hovedparten gode Næstvedborgere som pendler til København, men som bor og betaler skat her. Jeg bor selv sammen med en pendler og har stor respekt for, at man står tidligt op, kører hele vejen med toget for at passe sit arbejde.

Om få år, bliver rejsetiden sat ned til 37 minutter mellem Næstved og København H.

Det skal vi udnytte til at få flere “københavnere” til at flytte til Næstved – og nogle af de som er fraflyttet Næstved, til at flytte tilbage igen.

Næstved vokser

Ja, Næstved kommunes indbyggertal vokser i disse år. Det er som udganspunkt godt, men desværre viser statistik at ca. 56% af de som flytter til, ikke bidrager til kommunekassen. Ja, en stor del trækker penge op af kommunekassen i form af f.eks. kontanthjælp.

Det er, hvad det er, men det er ikke godt når vi ser på fremtiden. Skal vi have råd til god kommunal service i årene fremover, er det stærke skatteydere vi skal tiltrække. D.v.s. en familie med mor og far (som begge har et job) og børn. Eller, pensionister med en god indkomst.

Hvordan tiltrækker vi nye skattestræke borgere?

Jeg tror svaret er flerdelt.

For det første skal vi have en ordentlig skolepolitik. Rigtig mange potentielle borgere spørger på facebook: Har vi gode skoler i Næstved? Ofte er det svar de får: Nej – og politikerne lytter ikke til os forældre. Den går ikke.  Derfor skal vi have det faglige niveau op – og byrådet skal lytte til forældrene, f.eks. gentænke på hvilke skoler overbygningerne skal ligge! I december 2015 flyttede man uden at tage hensyn til forældrenes modstand overbygningerne. Det mener jeg, vi skal se på igen.

For det andet skal vi have nye lækre bomuligheder. Det betyder udstykninger, tæt på skov og sø, men også fortætning i Næstved by. D.v.s. bygge i højden, fordi mange gerne vil bo i byen.

For det tredie skal infrastrukturen være i orden. Ingen gider flyttet til et kvarter, hvor vejene er hullede. Der skal være orden i de basale ting.

Og, for det fjerde: Vi skal tage godt imod de ny borgere. Vi skal planlægge modtagelsen. Det er ikke nok med et håndtryk af borgmesteren. Vi skal invitere de ny borgere ind i vores foreningsliv, vores kulturliv for – hånden på hjertet – så kan vi som Næstvedborgere og lokalpatrioter, nok være lidt os selv nok og skal se de fremmede lidt an.

Derfor skal vi planlægge at modtage de ny borgere godt og venligt.

Og, så skal der naturligvis være masser af kulturarrangementer m.v., men det er jo ikke noget kommunen skal stå for alene.

Kort sagt: I god tid før rejsetiden Næstved-København kommer ned på 37 minutter, skal vi være klar til at invitere nye borgere til at bo i Næstved – og borgere der bidrager økonomisk til skatten, ikke det modsatte.

 

Dækningsafgiften skal væk!
 
Dækningsafgift er en skat på erhvervsejendom. Ejer virksomheden bygninger, skal der betales en skat af bygningerns værdi. I øjeblikket er det 5 0/00 af værdien, så det er jo ret beset ikke ret meget, men bliver alligevel til ca. 25 mio. kr. årligt.
 
Og, hvad værre er: Det er en stor irritation for erhvervslivet. Ikke mindst de store virksomheder, som år efter år “dumper” Næstved kommune i erhvervsundersøgelser.
 
På den måde, koster dækningsafgiften Næstved kommune hårdt på omdømme og det er noget skidt. Derfor bør dækningsafgiften afskaffes.
 
Enten bør det gøres i eet hug, men det er rent økonomisk hårdt for kommunen. Derfor bør det ske over 2-3 år. Så er dækningsafgiften afskaffet efter 2-3 år, og Næstveds omdømme med eet hug forbedret.
 
Men, “noget for noget” hedder det. Erhvervslivet bør bidrage til at afskaffe afgiften. Ikke bare ved at omtale Næstved bedre i de store undersøgelser, men ved at tage flere ansatte. Flere elever. Flere lærlinge. Flere jobs i det hele taget.
 
Når man skal betale mindre skat, har man bedre råd til at ansætte flere og lave flere praktikpladser. Det bør byrådet tale med erhvervslivet i Næstved om, så det ikke bare går i aktionærernes lommer, når dækningsafgiften dør, men også kommer unge og praktiksøgende til gode.
 
Man ved jo godt, at det koster en virksomhed at have elever og lærlinge. Hvis vi afskaffer dækningsafgiften, har virksomhederne bedre råd og bør derfor vise deres gode vilje.
 
Al erhvervspolitik er ikke afhængig af dækningsafgiften, faktisk kun en lille del. En vigtig del, men kun en lille del.
 
Langt det vigtigste er hurtig, effektiv og ikke mindst vejledende sagsbehandling i kommunen og det skal vi blive bedre til, uanset hvornår dækningsafgiften afskaffes.

Erhvervspolitik er ikke kun byggesager og lokalplaner. Det er også konkrete ting som kan gøre det lettere at komme igennem hos kommunen i hverdagen.

Der kommer mere vand og regnskyl bliver kraftigere. En af de ting jeg som formand for Teknisk Udvalg ofte er blevet kontaktet om, er oprensning af vandløb. Det har ført til at vi nu har indført en 14 dage sagsbehandlingsgaranti.

Det er selvfølgelig ikke det samme, som at kommunen begynder at grødeskære eller oprense indenfor 14 dage. Sæson og vejrlig har også indflydelse alt efter, hvad der vurderes at være nødvendigt.

Men, det betyder dels at kommunen tager landsmandens bekymring alvorligt og at man ikke skal vente på en liste, til det bliver ens egen tur.

Landmanden har nu garanti for en hurtig reaktion fra kommunen og at blive taget med når man drøfter, hvad der skal gøres i vandløbet.

Det er måske ikke en stor og højprofileret sag til mange millioner og flotte tryksager, men det er Venstrepolitik i praksis, til glæde for den vigtige del af vores erhvervsliv som er landbruget.

Søren Revsbæk
Formand for Teknisk Udvalg

Det var ikke godt nok, det som byrådet vedtog i december 2015. Man overhørte forældrene, flyttede 7-9 klasse fra velfungerende skoler og indførte mega-skoledistrikter. Uden at løse problemerne. Der er nemlig stadig for mange m2 til for få børn. Nu har skolerne så fået nye navne, som om det løser nogen af problemerne.

For mig er venstrepolitik på skoleområdet nærhed og faglighed. Derfor er jeg (ligesom i 2010) ikke glad for skolelukninger. Når jeg så alligevel valgte at foreslå Karrebæk, Holme-Olstrup og Sjølund lukket, er det for at være ærlig: Der er for mange m2 i forhold til antal skoleelever. Det løses kun ved at lukke skoler. Ikke ved at rykke tusindvis af elever rundt mellem matrikler og give familierne ekstra bøvl og eleverne længere til skole.

I USA har man et udtryk, som lyder: Hvis det ikke er i stykker, så lad være at reparere på det! Ser man på f.eks. Herlufmagle, Lundebakke, Kildemark og Sct. Jørgens skoler, så er det velfungerende skoler med 0 – 9 klasse. Hvorfor ændre på det? Hvorfor tvangsflytte 7-9 klasse over på andre skoler? Det gav heller ikke mening for mig.

Med den struktur som er vedtaget nu, er et sikkert: Der kommer skolelukninger om 2-3 år. Til den tid vil politikerne ”vaske hænder” og sige det er forældrenes krav. Jeg mener, man burde have taget ansvaret nu!

Venstrepolitik også at lytte til forældrene. Næsten 100% af svarene i høringsperiode var imod. Forældre ved flere skoler dannede aktive facebookgrupper imod kommunens forslag og ja, 15 ud af 17 skolebestyrelser støttede vores alternative forslag. Alle dybt skuffede over at Byrådet ikke lytter.  Det mener jeg man skal.  Kald det populisme, men det er grundlæggende ikke vores opgave føre politik imod borgerne, men sammen med borgerne.

Man skal ikke være hellig. Det kan være nødvendigt at træffe beslutninger folk er imod. Men, så skal der være helt bydende grunde til det og en besparelse på kun 7 – 11 mio. kr. er slet ikke i den kaliber. Det vil koste det samme beløb, hvis transporttiden til/fra skole med bus skal være bare nogenlunde rimelig, d.v.s. under en time hver vej.

Grundlæggende har Næstveds skoler to udfordringer:

Den ene er for mange m2 til antallet af elever. Det løses kun ved at lukke skoler.

Den anden er økonomisk. Medens borgmesteren straks lover flere penge til ældreplejen, så bliver folkeskole underprioriteret. Medens byrådet (også jeg, for det er fornuftigt) investerer i Arena Næstved og gerne vil bygge badeland, så spares der på den folkeskole som er helt fundamental kommunal service. Skolen er ikke alene for vores børns undervisning, men også for om folk vil flytte til Næstved.

Det hænger ikke sammen og gav mig grunden til at sige nej til kommunens strukturforslag.

Jeg håber at der efter næste byrådsvalg vil være stemning for at tage det op igen og i hvert fald flytte overbygningerne tilbage igen.

 

Vil du bakke mig op i det, så kan du melde dig ind i Venstre – eller VU hvis du er under 30 år – og være med at bestemme, hvem der skal være Venstres borgmesterkandidat. Det sker på et møde den 23. maj i Herlufsholmhallen og man skal være medlem mindst 7 dag før.

 

Meld dig ind her:  Venstre eller Venstres Ungdom (husk at marker, at du vil være medlem af Venstre).

Med venlig hilsen

Søren Revsbæk

Vi skal stille krav til de flygtninge som bliver ny borgere i Næstved de kommende år.

Jeg tror det er vigtigt vi tør vise vores klare forventninger til, hvordan de skal indgå i vores samfund også lokalt.

Jeg tænker ikke på det med, at flygtninge skal gå på sprogskole og tage jobs. Det er helt naturligt. Men, mere konkret på, hvordan man blender ind i det danske samfund.

Derfor jeg har stillet følgende forslag i Beskæftigelsesudvalget – og fået dem med – i den ny medborgerskabspolitik. Det er nogle enkle forventninger til den enkelte, nemlig at:

Vi forventer af dig som ny borger i Næstved kommune:

At du vil lære og tale dansk
At du taler dansk med dine børn, også i skolen og børnehaven.
At du søger og tager arbejde, alle former for arbejde.
At du respekterer danske traditioner og kultur.

At du respekterer danske religiøse traditioner.
At du accepterer ligestilling mellem kønnene.

At du respekterer kvinders rettigheder.
At du deltager aktivt i demokratiet.

 

For os, som bor her i forvejen, kan det synes indlysende. Naturligvis taler vi dansk med vores børn, men det er ikke indlysende når man kommer fra et fremmed land. Så er det nok lettere i praksis at bruge hjemlandets sprog og i øvrigt lade tv´et køre med hjemlandets programmer i baggrunden. Dér er det vigtigt at vi siger det er vigtigt at tale dansk med børnene, for et godt dansk er forudsætningen for at kunne få en liv i Danmark.

Det er også indlysende at man respekterer køn og minoriteter, og i øvrigt respekterer andres traditioner. Desværre viser erfaringer fra udlandet at det ikke altid er indlysende når man kommer til et fremmed land. Det her skal ikke være noget med, at man må opgive egen religion eller egne traditioner. Slet ikke, men man skal acceptere og respektere den måde, vi gør ting på i Danmark og det skal stå fuldstændig klart. For, en forventning til flygtningen er også en forventning til os om, at vi står op for vores egen kultur og traditioner.

Man kan mene, om der skal komme mange eller få flygtninge, men de som kommer skal have en ordentlig integration og der spiller vores krav og forventninger en rolle.

 

Man skulle tro det var en aprilsnar, men den er god nok: Der er nu 2 børn i førskole til 0-klasse på Karrebæk skole august 2016 og førskolen ligger i øvrigt på Ll. Næstved skole.
Med al respekt i øvrigt, må man sige: Det giver ikke mening at starte en 0-klasse, stort set uden elever. Tidligere er var tallet 8  nævnt, så 3 og nu åbenbart 2 elever.
.
Allerede nu er virkeligheden i gang med at punktere kommunens skolereform. Karrebæk skole kan kun holdes i live af borgmesterens nylige garanti, om at der skal være 0-6 klasse på skolen – de næste 6 år – og så i øvrigt, hvis den privatskole som er på vej, i sidste øjeblik snubler.
Gad vide, hvad den garanti ender med at koste økonomisk og dermed børnene i resten af kommunens skoler, hvor man “optimerer,” d.v.s. stuver børnene sammen i færre klasser.
Det giver ikke mening.
Hvad så? Ja, der er brug for at revurdere skoleforliget igen. Det er ikke nok med nye øjne og friske meninger, der skal politisk vilje på bordet. Efter min opfattelse at man gennemfører de nødvendige skolelukninger, lader forældrene selv afgøre, hvor overbygningerne skal ligge og sikrer en lokal indflydelse på skolerne.
Det er i hvert fald, hvad jeg vil arbejde for, hvis jeg bliver borgmesterkandidat for Venstre.

Om man kan lide det, eller ej, så kommer der flere flygtninge til Næstved og det giver behov for flere midlertidige boliger.

Derfor arbejder Beskæftigelsesudvalget med nye pavillon-byer. Der skal findes plads, ikke bare i Næstved by, men også i Fuglebjerg, Tappernøje og Fensmark, så flygtningene bliver spredt over kommunen.

Samtidig har vi besluttet – på Venstres opfordring – at to flygtninge af samme køn kan godt dele et værelse, så læge der er tale om en midlertidig bolig.

Ligesom mange i soldatertiden har boet tæt, men vi godt man kan kræve vi udnytter pladsen optimalt og det er bl.a. at to personer godt kan bo sammen, når værelset er på 16 m2 eller derover. Ellers så eksploderer udgifterne til bolig mellem hænderne på os.

I følge Sand Jespersen (Sj. 31/3), bør jeg afholde mig fra at kritisere Asyllejren, når Næstved kommune endnu ikke har genåbnet ventesalen på Banegårdspladsen.
Personligt ser jeg ikke en sammenhæng, udover at kommunen skal tage borgernes uro og utryghed alvorligt.
Det gælder asyllejren, hvor mange naboer føler sig generet. Sand Jespersen er ikke en af dem og det er jo godt, men det er der en række andre som er. Det bør både Næstved og Langeland tage alvorligt. F.eks. ved at sætte en afskærmning om langs Rolighedsvej/Bag Bakkerne. Det kan ikke være svært.
Hvad ventesalen angår, så har jeg bedt Teknisk forvaltning “skynde sig langsomt.” Vil skal ikke bare genåbne, hvorefter hashandel, misbrug og prostitution flytter ind igen, når døren lukkes op.
Om salen skal laves om, evt. indrettes til butik etc. skal undersøges grundigt. Det er ikke langsommelighed, det er rettidig omhu.

« Older entries