Thorning og lønnen

“Bodegapolitik” har Asger Aamund kaldt Helle Thorning Schmidts forslag om at bankdirektører højest må få 2,5 millioner årsløn. Selvom det kan lyde af mange penge, så er det jo jantelovspolitik Thorning er ude med. Og med rette, for der er lidt jantelovs øv-bøv over forslaget.

Gad vide, om hun også vil sætte loft over fagforeningslønninger? En passende grænse kunne jo være det beløb som de almindelige fagforeningsmedlemmer får i løn. Hvorfor skal forkvinden for Dansk Sygeplejeråd  tjene mere end en almindelig sygeplejerskeløn?

Og, nu vi er ved det: Hvorfor skal fodboldspillere kunne få millioner i løn? Eller kunstnere? og skuespillere?

Jo, der er emner nok at tage sig af for Helle Thorning, når hun vil regulere danskernes lønninger.

Tags: , ,

  1. Er der ikke noget med, at det endte med, at direktørerne må få alt det i løn, de kan forhandle sig til. Men at kun 2,5 mio. pr. år er fradragsberettigede for banken? Hvis det er tilfældet, virker det da meget retfærdigt, når nu vi skal støtte bankerne med offentlige midler.

    Oder was?

  2. @Anette:
    Ville du også mene det, hvis grænsen er f.eks. 500.000 kr. eller hvis Staten satte som begrænsning at alle direktører ikke må have fri bil, fordi Socialdemokraterne nu lige ønskede det sådan, fordi alle direktører pr. definition er “rige” og derfor må straffes kollektivt?

    Resultatet blev et typisk dansk kompromis, hvor direktøren givet fortsætter med sin høje løn, men det bliver dyrere for banken fordi der ikke gives fradrag.

  3. @ Anette
    Hvis man vender den på den måde at alt hvad der er fradragsberettiget er statsstøtte, så er udgangspunktet at staten ejer alle penge, og vi skal have et godt argument for at beholde dem.

  4. Det er jo ikke det jeg siger, Kasper. Jeg mener bare, at hvis man lever på offentlige ydelser (f.eks. får finansieret sin virksomhed ved at staten indskyder ansvarlig lånekapital – er det ikke nogenlunde det, der foregår…), så er det måske rimeligt nok, at ikke alle ekstravagancer er fradragsberettigede.

    For min skyld må de give direktørerne skyhøje lønninger (jeg går faktisk ind for skyhøje direktørlønninger :-)), men der er også OK, at der sker en begrænsning i fradragsretten, hvis ikke virksomheden er i stand til at skabe en fornuftig forretning alene uden at staten skal blande sig.

  5. @ Søren. Nej, de rige skal ikke straffes. De skal sættes i kommissioner og udvalg (http://blogrevsbaek.dk/2009/01/20/den-er-gal-med-navnet/) og bestemme, hvordan de fattige skal leve! LOL

  6. @ Anette
    Ok, en noget for noget tanke.

    Men, bankernes problemer skyldes jo renten har været alt for lav – og renten styres af Nationalbanken = Staten.

    Hvis staten ikke havde sat renten så meget lavere end markedsrenten ville have været, ville bankerne jo aldrig have lånt penge ud til folk der ikke kunne betale dem tilbage. Den højere markedsrente ville have været et signal til såvel bankerne som låntagerne om at dæmpe forventningerne til hvad der ville have været muligt.

    Reelt forsøger man med bankpakken bare at rette op på de fatale fejl en ekspansiv pengepolitik medfører.

  7. Apropos offentlig støtte, så har jeres venstremanden Martin Thorborg et pragtfuldt indlæg her:

    http://www.amino.dk/blogs/thorborg/archive/2009/01/20/anders-fogh-er-blevet-socialist.aspx

    LOL
    /Anette

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *