YouTube gør det ikke alene

Det er potentielt en lidt pinlig sag, hvis Næstveds borgmester Henning Jensen – vidende eller udvidende derom – har fusket med YouTube, for at få lige så høje ratings som f.eks. Barack Obama. Med al respekt for borgmesteren, så vil man nok pege på at flere er interesserende i Obama end i Næstveds omfartsvej.

Pinligt eller ej, så er borgmesterens initiativ fint! Efter sagen Næstved Arena er død, søger borgmesteren nu den store sag, som skal markere afslutningen på hans borgmestertid i Næstved (har jo meddelt, at han ikke bliver siddende til 25. års jubliæet). At begynde, måske endda færdiggøre, den nordlige omfartsvej vil være en værdigt opgave, og et værdigt minde.

Men, der skal jo mere end YouTube til – f.eks. penge fra Finansudvalget eller Transportministeren. Vejen skal trods alt ikke ligge i den virtuelle verden, så borgmesteren bør ikke lægge alle kræfterne i videoer, men også i rent fysisk lobbyarbejde overfor Lars Barfoed, VK og Socialdemokraterne på Christiansborg der mildest talt ikke virker for aktive i sagen.

Tags: , , , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *