“Småligt” kalder min tidligere partiformand Uffe Ellemann-Jensen kritikken af Bendt Bendtsens jagtrejser, golfture og privat kørsel i ministerbil (Berlingske d. 31/3).
Når man har et vigtigt offentligt embede må man i sagens natur acceptere lidt mere nyfigenhed fra offentlighedens side, end som privatperson. En offentlig person skal også have lov at være privat, men når Bendtsen bruger ministerbilen er jo netop ikke privat. Det er på grund af hans embede som minister. I samfundets tjeneste.
Og det kan jo godt undre en eller anden, at ministeren bare kan bruge sin erhvervs/ministerbil til privat kørsel. Den går jo ikke for alle her i landet!
SKAT har jo – på foranledning af lovgiverne i Folketinget - hidtil med nidkærhed udvist en stram fortolkning af privat kørsel i firmabil. Blot det at en selvstændig eller ansat har mulighed for at bruge erhvervsbilen privat (uanset om man gør det eller ej), har jo udløst beskatning som fri bil. D.v.s. skat mindst kr. 40.000 om året.
Så er det jo man kan undre sig over at erhvervsministeren glad og fro kan køre gratis til alle former for private arrangementer og bagefter bare kalde det “erhvervs-”jagt eller “erhvervs-”golf. Den var altså ikke gået for tusindvis af almindelige danskere, hvor skattefars hammer falder med det samme! For slet ikke at tale om de, som har kørt privat i gulpladebiler.
Jeg kan være tilbøjelig til at give Uffe Ellemann ret i, at kritikken er smålig, men småligheden er ikke startet med denne sag, den er startet med den måde som Folketinget selv har behandlet tusindvis af danskere på gennem årene.
