august 2009

Du browser i øjeblikket det månedlige arkiv for august 2009.

Nej til aflivning af hundehvalpe

I ramme alvor foreslår dyrlæge Flemming Møller (V) at tusinder af hundehvalpe skal aflives hvert år. Han vil muskelhunde til livs, men det er ikke kun dem, som skal aflives. Alle “gadekryds” d.v.s. ikke racerene hunde skal aflives.

Gennem Venstre kender jeg Flemming Møller som en samvittighedsfuld politiker, men denne sag er gået over gevind. Nu vil politikerne ikke bare forbyde kamphunde, men de vil styre alle hundes sexualliv. Det er ren surrealisme.

Tusinder og atter tusinder af hundeejere har haft gadekryds og set hvordan små hvalpe vokser op til gode og kærlige familiehunde. Det er nok så meget opdragelsen, som racen det kommer an på.

Alle disse små spæde liv vil Flemming Møller nu aflive, fordi enkelte hundejere ikke kan styre deres hunde. Det er absurd.

Gem dødssprøjten væk Flemming, og kom med et bedre forslag.

Tags: , , ,

Der skal spares i kommunen. Det er en kendt sag. Blandt de mange spareforslag er nu kommet et helt nyt forslag: Sælg Marvede gamle skole.

I 1994 lukkedes skolen som folkeskole og dengang lovede politikerne i Næstved kommune at skolebygningerne stadig skulle være områdets og lokalsamfundets kulturelle samlingspunkt. Derfor fik man en slags selvstyre og råderet over skolebygningerne.

Lokalerne er siden brugt både til Menstrup/Hyllinge idrætsforening, til fast mødested for de blå baretter og til en lang række lokale møder, forsamlinger og kulturelle arrangementer. Et par fødselsdagsmiddage er det vist også blevet til, selvom kommunen har set lidt skævt til den slags: Man skal jo ikke konkurrere med private forsamlingshuse.

Men, nu fattes kommunen penge. Man fristes til at sige: De er jo brugt på rådhusbyggeri og en lang række andre projekter.

Derfor falder direktørernes søgelys på Marvede gl. skole og der kan, i flg. forvaltningen, spares 550.000 kr. årligt ved at lukke for arrangementer og i stedet sælge skolen.

Så, de skal kridte skoene i Marvede/Menstrup/Hyllinge, hvis det lokale samlingspunkt skal fastholdes.

Jeg mener politikerne skal finde pengene et andet sted. Vil vi noget med et aktivt landområde, hvor der ikke bare affolkes men er liv og aktivitet, så skal der også være steder at gøre det. Lokale kulturelle fyrtårne, om man vil.

Derfor bør Marvede gl. skole bestå. Måske ikke nødvendigvis som kommunal ejet, hvis lokale vil overtage bygningerne, men kommunen kan ikke bare trække “stikket ud” og lade som alt er glemt. Man gav dengang skolen blev lukket nogle løfter; dem kan vi ikke løbe fra.

Og, med sagen om Rislev forsamlingshus i klar erindring, ved politikerne i hvert fald at bare at sælge bygningen til højestbydende ikke altid er den bedste løsning.

Tags: , , , , , ,

Det er interessant læsning når golfspilleren Søren Hansen anklages for at snyde i skat for flere milloner kr. Den går naturligvis ikke, og han skal behandles helt i overensstemmelse med lovens bogstav. Sådan er det!

Samtidig kan man så konstatere, at andre kendte danske topsportsfolk som Mikkel Kessler og Caroline Wozniacki de bor og betaler skat i Monaco! På samme måde er det med flere topsportsfolk.

Hvorfor? Fordi den danske skat er alt for høj. De flytter i skattely. Ganske enkelt.

Lad det være det danske folketing til eftertanke, måske navnlig Socialdemokraterne som nu vil indføre en særskat på indtægter over en million årligt. De sportsfolk vi hylder, holder med og for manges vedkommende: Ser op til som forbilleder: De har valgt Danmark fra.

De har valgt det danske skattesystem, janteloven og småtsynet fra.

Skulle vi andre ikke også tage at gøre det? Og sætte skatten ned!

Tags: , , , ,

Så har UPØ (i daglig tale Økonomiudvalget) behandlet redegørelsen om salget af Rislev Forsamlingshus. Det blev som forventet taget til efterretning, men udvalget faststlår dog to ting:

- at alle buddene burde have stået i sagen til byrådet. Det gjorde buddene ikke.

- at Næstved Fri Skole, som var højestbydende, har skrevet i deres bud at de er indstillet på at lade lokale i Rislev bruge forsamlingshuset som hidtil.

Fra bylauget er der, på denne blog, kommet oplysning om at kommunen allerede tilbage i marts ville indbyde til et møde om, hvordan bylauget kunne overtage bygningen til almennyttige formål. Det møde kom åbenbart aldrig i stand og derfor har jeg bedt om at man undersøger, frem til sagen kommer i byrådet, hvorfor. Hele problemet i denne sag er jo nemlig kommunen ikke tog den forhandling med Rislev bylaug, som der var behov for, men i stedet i alt hast gennemførte en budrunde.

Rislev sagen nærmer sig nu sin afslutning  – til gengæld kan de med rette blive nervøse i  Marvede/Menstrup, for et af Næstved kommunes direktions spareforslag til budget 2010 er netop at sælge Marvede gl. Skole….

Tags:

Café ved den frilagte Suså har giver debat. Dantonvil gerne bygge, men lokalplanen skal jo holdes.

Hvad med at puste nyt liv i et 3-4 år gammelt forslag forslag: Lav café i Stenboderne!

Med bodernes placering ovenfor pladsen og det grønne anlæg med udsigt over havnen, vil det være perfekt – og i spændende middelalderrammer. Måske kan museum og café samtænkes.

Projektet er ikke let og der skal forhandles med myndigheder og museum, men resultatet kan blive super for Næstved by. Måske investorer kan arbejde videre med det.

Tags: , ,

Det er velfærd på fuld skrue må man sige,  når et medlem af parlamentet i Irak samtidig får førtidspension i Danmark – ja udbetalt af Næstved kommune.

Man kan spørge til vedkommendes personlige moral: At modtage velfærdsydelse fra Danmark, samtidig med at hun er folkevalgt i et helt andet land! Det hænger ikke sammen.

Man kan også spørge til om kommunens tilsyn er godt nok! Er der flere af lignende karakter, hvor folk får sociale ydelser år efter år, men hvor deres livssituation ændrer sig så meget, at de kommer på kant med loven?

På mandag d. 10.8. får Økonomiudvalget et orientering og det kan ende med en politianmeldelse. I hvert fald bør man se om praksis kan strammes op. Vi har et velfærdssamfund i Danmark, men det dækker trods alt ikke hele verden…

Tags: ,

De mange som er interesseret i sagen om Rislev forsamlingshus kan nu se den, ret omfattende, redegørelse som er skrevet om sagen. Den fremgår af dagsordenen til Økonomiudvalgets møde på mandag http://www.naestved.dk/ByraadPolitik/DagsordenReferat.aspx som sag nr. 281. Det er på baggrund af at den radikale Lars Hoppe Søe rejste sagen.

Alt i alt frikender embedsmændene sig selv for fejl og det er næppe forkert. Stadig så mener jeg dog at forvaltningen burde have forhandlet med Rislev bylaug først, og så måske foreslået en budrunde bagefter, hvis ikke forhandlingerne førte til resultat.

Konklusionen er derfor stadig at forvaltningen – med eller uden borgmester Henning Jensen og kommunaldirektørens medviden – omgik den politiske beslutning om at forhandle med borgerne.

Tags: ,

Et flertal i folketinget bestående af DF, Socialdemokraterne og Venstre vil forbyde skudsikre veste, skriver DR. Forbuddet er møntet på rockere og indvandrerbander, som så bliver mere sårbare i bandekonflikten – og derfor måske vil undlade at skyde på hinanden.

Går man alligevel med vest skal det koste en både på 5.000 kr.

Udover det lidt komiske i, at Folketinget vil forbyde folk at beskytte sig, så er banderne nok ret ligeglade med en bøde på 5.000 kr. Profitten fra narkosalg kan nok klare et par bøder. 

Og, mon ikke den bedste løsning var at fjerne banderne fra gadebilledet! I stedet for at fjerne de skudsikre veste?

Tags: , ,

Måske har min forklaring i “Rislev-sagen” provokeret Sand Jespersen (Sj d. 31/7) men faktum er at den beslutning Økonomiudvalget tog om forhandling om udleje til Rislevgruppen i maj, pludseligt var afløst af en budrunde i juni. Det er der jo ingen grund til at holde skjult.

En nærmere forklaring på det, behøver Sand som god socialdemokrat ikke gå langt for at få: Det er Økonomiudvalgets formand, borgmester Henning Jensen, som tilrettelægger dagsordenen. Samme sted, og hos forvaltningen, må man søge forklaring på, hvorfor alle bud ikke fremgik af byrådets dagsorden ugen efter.

280.000 kr. for Rislev forsamtlingshus virker som et lille beløb, men det var vigtigt for S at få pengene i kassen. Samtidig vil Socialdemokratene bruge flere millioner på finkulturen på Rønnebæksholm. Måske kan Sand forklare den nærmere socialdemokratiske logik i det?

I dagens avis (Sj. 4/8) kommer Sand Jespersen igen rundt om emnet og forklarer at kommunen har fået flere millioner i støtte til udbygningen af Rønnebæksholm.

Det er rigtigt og jeg under Røkkebæksholm kunst- og kulturcenter alt godt (jeg sidder selv i øvrigt selv i bestyrelsen), men Næstved kommune skal stadig bruge flere millioner på projektet, af kommunens egne penge. Penge, vi ikke har. Derfor har Venstre sagt nej til projekt “Herskabsstald” på Rønnebæksholm.

Endnu mere grotesk virker det så, når kommunens socialdemokrater med den ene hånd indhøster 280.000 kr. i salg på Rislev forsamlingshus i strid med den ny landdistriktspolitik, men med den anden hånd bruger 3-4 millioner på finkulturen. Men, for det gamle arbejderparti er den folkelige kultur åbenbart ikke helt så vigtig længere.

Tags: , , , ,

Nyere indlæg »