Socialdemokraterns standardundskyldning

Byrådskandidat for S Helle Jessen mener at regeringen og DF har ført “veritabel krig” mod kommunerne (Sj. d. 12.11.).

Det er Socialdemokraternes sædvanlige standardundskyldning, men sandheden er at Næstveds økonomiske problemer ikke mindst er selvforskyldte.

Her er et par eksempler på, udgifter som S-flertallet i Næstved kommune har besluttet og som regeringen i hvert fald ikke har krævet:

1. Ny administrationsbygning til 82 mio. kr.
2. Indretning af Herskabsstald på Rønnebæksholm
3. Stor renovering af Axeltorv
4. Udgifter til at undersøge Arenabyggeri
5. Manglende besparelse i administrationen (Næstved har 15,6 ansatte pr. 1.000 indb., Vordingborg kan klare sig med 12,1).
og mere kan nævnes….

Før Helle beskylder regeringen, må man “feje for egen dør.” S-ledelsen i Næstved kom for sent i gang med at effektivisere og har i stedet brugt penge på unødige ting fordi man “vil det hele på een gang.” Det kan man ikke.

Nu gælder det om at rette fokus på kommunale kerneområder: Skole, børn og ældre – ikke flere prestigebyggerier.

Tags: , , , , , , , , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *