Socialdemokraterne turde ikke

24 eller 26 elever i klasserne? Svaret svæver stadig i det ukendte efter at socialdemokraterne i aften bad om, at byrådssagen om klassedannelse for 0-klasserne 2010/2011 blev sendt tilbage i Børneudvalget.

Venstres holdning er klar: Vi siger max. 24 elever. Dels for at øge rummeligheden i folkeskolen. Dels for at sikre, at ingen elever flyttes mellem skoleafdelingerne, mod forældrenes vilje.

Vi mener, at der bør være 3 0-klasser  på Capionskolen: 1 på tybjerg og 2 på Herlufmagle. På samme måde skal der etableres en ekstra klasse på Susålandets skole, og der kan blive en ekstra 0-klasse på både Ll. Næstved Skole og Holsted Skole.

Max. 24 elever er det rigtige valg. Gennem flere år er der sparet på skoleområdet i Næstved kommune. Nu er det tid at øge rummeligheden og samtidig sikre de mindre skolers børnehaveklasser (0-klasser).

Her til aften turde socialdemokraterne ikke stemme 26 elever i klasserne igenem. Forhåbentligt giver en ekstra behandling i Børneudvalget tid til at tænke sig om og finde en løsning, som både sikrer rummeligheden og de små skoler.

Tags: , , , , , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *