Elbiler er kommet for at blive, også hos kommunerne.
Det var SF og Venstre som i foråret 2009 foreslog, at Næstved kommune skulle begynde at udskifte bilparken med el-biler. Nu er kommunen så småt kommet igang og på onsdag viser man den kommunale elbil frem. Den skal køre hos vejvæsnet.
Det er en meget forsigtig start, men på sigt bør mange af kommunens flere hundrede biler kunne udskiftes med eldrevne biler. Navnlig de biler, som ikke skal “på langfart,” men kører lokalt i kommunen.
Det er ingen tvivl om, at el-bilen vinder indpas i årene fremover. El vil næppe erstatte benzin og diesel indefor en overskuelig fremtid, men det er udviklingen og kommunerne bør gå forrest.
Derfor er vi glade for, at vores tværpolitiske forslag nu udmøntes i praktisk politik, med den første elbil i Næstved kommune.
Torben Nielsen
Byrådsmedlem, SF
Søren Revsbæk
Byrådsmedlem, Venstre

