Det glæder mig overordentligt hvis SFs Torben Nielsen afviser besparelser på daginstitutioner, flere lukkedage og forringelser for skolerne (Sjællandske d. 22.5.). Derfor undrer det at Torben afviser så bestemt at spare i administrationen.

Uanset om SF mener det er seriøst eller ej, viser Indenrigsministeriets nøgletal at store kommuner svarende til Næstved kan drives administrativt billigere.

F.eks. er Randers er 689 kr. billigere pr. indbygger og i Kolding gør man det 602 kr. billigere pr. indbygger. Det bliver til noget, med Næstveds indbyttertal på 81.000 indbyggere.

Der må vi kunne lære noget. Mit mål er at vi kan undgå at skulle fyre skolelærere, pædagoger, sosu-assistenter. I stedet skal vi hente pengene ved at gøre vores administration endnu mere effektiv. Kan SF virkeligt være uenige i det?

I stedet er der desværre helt andre spareforslag fremme. Forslag som det i øvrigt ville klæde borgmester Henning Jensen (S) at offentliggøre, sø borgerne kan følge med.

I stedet for at holde store besparelser ultrahemmelige til sidste øjeblik og dermed afskære borgerne fra at sige, hvad de mener om sagerne – før det er for sent.

Tags: , , , , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *