maj 2010

Du browser i øjeblikket det månedlige arkiv for maj 2010.

Socialdemokraterne raser, i flg. Berlingske Tidende, over at flere og flere ældre vælger privat hjemmehjælp frem for den kommunale service.

Det er i grunden en lidt pudsig politik, ikke mindst lige nu hvor snart sagt hele S-toppen med Helle Thorning, Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen viser sig selv at fravælge den offentlige service og vælge privat. Nemlig når det gælder privatskoler.

Alle 3 top-socialdemokrater har valgt privatskole til deres børn frem for folkeskolen.

Hvorfor er det så, at de ældre ikke må have frit valg? Frit valg gælder vel ikke kun for samfundets elite med MF´ere og toppolitikere i spidsen…..

Socialdemokraterne har det svært med det frie valg. På den ene side mene de at kollektivt er bedst: Plejehjem, folkeskoler, DSB og busser.

På den anden side vil de gerne selv vælge frit: Private skoler, privatbil (ja, helst ministerbil) og lur mig om ikke der er en enkelt eller to socialdemokrater der også har både au pair og privat rengøring.

I virkeligheden er det ikke så svært: Lad alle vælge selv. Frit og uden dogmatisk tænkning om “hvad folk har bedst af.” Det fungerer bedst i længden og skaber samtidig en sund konkurrence mellem de forskellige tilbud.

Tags: , , , , , , , ,

Hvor skal mit barn gå i skole til næste år? Det spørgsmål er aktuelt for forældre til børn på Susålandets skole og Fladsåskolen.

I Fladså skal man nemlig spare en 2 klasse væk fra august 2010, og det betyder at der skal flyttes børn mellem Hammer og Mogenstrup skoler. På Susålandets skole skal de 3 børnehaveklasser, der er i dag, fra august gøres til 2 første klasser og der skal flyttes børn mellem Skelby og Glumsø skoler.

Det er (igen) en negativ konsekvens af den beslutning som S og SF tog for et par år siden i Næstved Byåråd om at sammenlægge skoler. Man vidste jo godt dengang, men ville ikke erkende det, at det betyder børn skal flyttes mellem skoleafdelingerne. Men, det var dog nok de færreste som forventede, at det næste skulle ske hvert eneste år!

Som f.eks. børnehaveklassebørnene som efter kun eet års skolegang skal have nye klassekammerater på en helt anden skoleafdeling. Det er ikke en rimelig politik.

Det er konsekvensen dels af skolesammenlægningerne, dels af S-SF og Michael Rex beslutning d. 22. marts 2010 om, at der nu skal være op til 26 elever i klasserne, i stedet for max. 24 elever som Venstre, Konservative, Radkale og Dansk Folkeparti ønsker. De flere elever i klasserne gør simpelthen, at man kan slå flere klasser sammen til færre. Uproblematisk måske på en stor byskole, hvor det ikke betyder man pludseligt får 6-7km. ekstra til skole, men meget problematisk når skoleafdelingerne ligger fysisk langt fra hinanden.

Det dur ikke. Byrådet må sikre de penge som er nødvendige, for at klasserne kan opretholdes. Alt andet er simpelthen for dårlig service overfor forældre og elever – og giver bestemt ikke Næstved kommune pluspoint i kampen om børnefamilierne.

Derfor har Venstre, Konservative og Radikale krævet saget i byrådet. Byrådet må forholde sig til de faktiske problemer – og løse dem. Ikke bare skubbe ansvaret videre til skolebestyrelser og skoleledere.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

I følge Berlingske Tidende vil Socialdemokraterne i Region Hovedstaden lukke et sygehus i hovedstadsregionen. Det kan de jo også roligt gøre, for nu har Region Sjælland jo – kvit og frit – besluttet at forsyne københavnerne med et moderne sygehus i Køge.  sic. Hvar der nogen som sagde udkantsdanmark?

Tags: , , ,

Mette Frederiksen (S) udråbes nu som hykler, fordi hun, der før har kritiseret forældre, som sender deres børn i privatskole i stedet for folkeskolen, nu selv sender sit barn i privatskole.

Hun følger dermed fint trop i rækken af socialistiske politikere som siger eet, men gør noget andet. F.eks. gik den tidligere Enhedsliste-borgmester i Københanvns børn også i privatskole.

Jeg skal ikke klandre Mette Frederiksen for at træffe et personligt og principielt valg. Hun skal heller ikke klandres for dobbeltmoral eller hykleri, selvom det unægteligt forekommer nærliggende.

Derimod skal hun roses for modenhed! Ja, at turde gå mod tidligere bedrevidende holdninger og erkende at man kan blive klogere: Det er nemlig godt med et frit valg, også på skoleområdet.

Hvor Mette Frederiksen ligesindede ganske ofte har de rigtige meninger og ved, hvad der er godt for dig og dine – og ikke er bange for at gennemføre deres vilje med lovgivning – så har Mette Frederiksen nu forhåbentligt at personlig frihed til selv at bestemme heller ikke er så ringe endda. For, hvem skulle egentligt bedre end Mette Frederiksen vide, hvad der er godt for netop hendes barn? Nej vel?

Jeg håber bare, at Mette Frederiksen husker, at personlige frie valg – så som hendes valg af skole –  også gælder for andre mennesker, selvom man måske politisk er uenig i deres valg.

Tags: , , , , ,

Ja til privatskole i Tybjerg.
Vi siger klart ja til at lade folkene bag projektet om privatskole på Tybjerg skole lave en privatskole på Tybjerg skole, når skolen lukker som folkeskole i august 2011.
For os gælder det om, at områdets børn stadig kan benytte skole og børnehave i lokalområdet.
Der er flere ting som leder frem til beslutningen om at sige ja til en privatskole.
For det første har Capionskolens bestyrelse har besluttet at lukke Tybjerg skole fra august 2011.
For det andet besluttede et flertal af S og SF på byrådsmødet d. 22.3. at at der nu skal være op til 26 elever i klasserne, i stedet for – vores forslag: 24 elever. Den beslutning har gjort livet vanskeligt for flere skolebestyrelser og i Herlufmagle-Tybjerg har man taget konsekvensen.
For os er der derfor ikke anden mulighed, end at sige ja og tak til den gruppe borgere som vil danne privatskolen.
Som kommune skal vi arbejde hurtigt og sammen med initiativtagerne for at fremme processen. Privatskole i Tybjerg er kommunens mulighed for at bevare skolegang i lokalområdet og det skal vi bakke op om.
Både af hensyn til forældre og elever, men sandelig også af hensyn til kulturlivet og foreningerne i området, som fortsat kan bruge Tybjerg skole til akvititeter.
Medlemmer af Børneudvalget i Næstved kommune.

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Nyere indlæg »