Helle Thorning Schmidt og skatteflugten

Politikere er også privatmennesker. Nogle vil derfor synes at det er at gå for “tæt på”, når Helle Thorning Schmidts mand mr. Stephen Kinnock nu omtales i aviserne, fordi han betaler skat i Schweiz i stedet for i Danmark.

Men, i virkeligheden er det meget enkelt: Helle Thornings mand (ligesom mange andre) mener skatten i Danmark er for høj. Han benytter derfor sit udlandsjob til at lade sig beskatte i velhaverlandet Schweiz, hvor skatten er markant lavere.

Det giver flere penge til forbrug hos familien Thorning Schmidt. Ja, tilmed så har familien Torning Schmidt/Kinnock arrangeret sig så Helle får det høje rentefradrag på deres fælles bolig, nu da manden jo ikke kan bruge rentefradraget. Det er ren skattetænkning fra start til slut.

I virkeligheden ville mange danske ønske sig  i familien Thorning Schmidts sted rent økonomisk. Men, vi kan ikke bare flytte vores job til udlandet, og så i øvrigt samtidig fortsat lade Danmark betale for vores børns pasning, læge, tandlæge, uddannelse o.s.v. og få børnechecken oveni.

Der, hvor kæden hopper af for Helle Thorning Schmidt er, at hun kræver højere skat! Men, samtidig gør hendes familie, alt hvad de kan, for at slippe for at betale skalt til Danmark.

Det er ganske enkelt dobbeltmoral og ikke er værdigt af en statsministerkandidat. 

Set i det lys må jeg ærlig talt sige at et par fadøl på kommunens regning helt blegner ved siden af den benhårde skattetænkning som Helle Thorning Schmidt og manden lægger for dagen – til skade for det danske velfærdssamund og den almindelige moral.

Tags: , , , , ,

  1. Når jeg nu har stemt Konservativt kan jeg så være sikker på at du ikke
    giver mig skatterådgivening som om jeg var Socialdemokrat?
    Dit blogindlæg ligner mest af alt et politisk bestillingsarbejde,
    hvor det vigtigste er at holde “Helles sag” i kog
    Iøvrigt mener at det er umoralsk at stjæle et “par” øl fra kassen,
    men at overholde landets skatteregler er vel blot det vi alle gør, og hvad
    du forhåbentlig også gør.

  2. Tak for din komentarer. Når man iagttager politik, skal der efterhånden meget til at forarge. Men, jeg synes nu alligevel at denne sag er i en kategori for sig selv.

    Hvem har mere end nogen anden (det skulle lige være Villy Søvndal) talt imod skattelettelser og for øgede skatter (navnlig millionærskatten). Og, så viser det sig at Helle Thorning Schmidts familie selv siger nej til betale skat i Danmark. Det er muligt det er helt legalt, men hun gør det selv umoralsk ved at kræve høje skatter af os andre.

    Det vil svare til at de lokale borgmester får bygget sit sommerhus med håndværkere, der ikke betaler moms. Hvilket jeg ikke kan forestille mig. Eller at vi fusker med vægtafgift på bilerne.

    Men, det er der nogle som gør, og de skal naturligvis retsforfølges. Langt hovedparten af danskerne er imidlertid jævnt hen lovlydige (imodsætning til andre lande, hvor en langt større del af økonomien er sort, som f.eks. Grækenland).

    Når vi så går og betaler høje skatter, høj moms og høje afgifter – ja så er det stærkt forargeligt at toppolitikere siger eet, men når det gælder dem selv, så gør de noget andet.

    Man siger at der er mange sager som “klæber” til regeringen. Jeg synes efterhånden S-toppen har deres helt eget galleri af sager: F.eks. Privatskole frem for folkeskole og nu nej til skattebetaling i Danmark. Kort sagt: S-toppen vil ikke selv leve efter de regler, som de kræver andre skal leve efter. Det er bare ikke godt nok.

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *