Helle Thorning og skattepligten

Nu har familien Thorning-Kinnock så besluttet at Stephen Kinnock vil betale skat i Danmark. Det er så kulminationen på den megen debat om, hvorvidt Stephen Kinncok er skattepligtig i Danmark eller ej.

Uanset, om man har sympati for Helle og Stephen eller ej, så er det et meget lidt kønt syn der møder øjet i denne sag, og spørgsmålene er:

1. Hvorfor har familien Thorning-Kinnock ikke fra starten villet bidraget til det danske velfærdssamfund ved at betale skat i Danmark?

2. Hvorfor har familien Thorning-Kinnock ikke sikret sig med rådgivere og svar fra SKAT, fra starten, sådan som andre gør?

3. Hvorfor drejer familien Thorning-Kinnock nu rundt på en tallerken på grund af pressens skriveri? I sidste uge afviste Helle at der var noget problem – nu vil de pludseligt gerne betale skat i Danmark?

Der tegner sig et billede af en statsministerkandidat der er noget flaksende rundt mellem synspunkter og tydeligvis ikke har forberedt sig på skattespørgsmålene – og som i virkeligheden jo bare har forsøgt at få mere til forbrug, ved at betale den mindst mulige skat.

Det er i sig selv jo ikke andet end vi er mange som gerne vil – men vi er til gengæld også mange som ikke samtidig løfter moralske pegefinger og kræver af alle andre borgere her i landet, at de samtidig skal betale mere i skat.

Tags: , , , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *