Næstveds skoler: Mangler i kommunal rapport

Børneudvalget i Næstved kommune drøftede i dag forslaget til at drøfte 9 skoler. Det er vi selvsagt ikke enige om. Socialdemokraterne er parat til at lukke, i hvert fald de fleste. Selv er jeg meget imod at lukke skolerne. Men, uanset hvor vi står, bør tallene være korrekte – det er de ikke.

Tallene i oplægget er i hvert fald mangelfulde. I rapporten regner man med at skulle bygge for 50 mio. kr. nye skolelokaler. Det svarer til ca. 2.500 m2 nye klasselokaler.

Pudsigt nok, så koster disse nye 2.500 m2 åbenbart ikke nok i drift, så som el, vand, varme og rengøring eller vedligehold. Men, der er ikke beregnet nogen udgift i skolerapporten til driftsudgifter.

De skoler der lukkes, der har forvaltningen indregnet den fulde besparelse ved at man ikke længere skal betale vedligehold, skatter, el, vand og varme m.v. Men, de ny lokaler der skal bygges er åbenbart “gratis” i drift.

Det er de selvfølgelig ikke. Udgiften er måske 2.500.000 – 5.000.000 kr. og det bør naturligvis med i rapporten. Det gør den samlede besparelse noget mindre, så gevinsten ved at lukke skoler bliver mindre.

Det ny man skal bygge kan trods alt ikke drives uden udgifter…

Tags: , , , , , , ,

  1. Vil du stemme for skolelukninger?

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *