Næstved: Skoledebat i byrådet i aften

Så er det i aften i byrådssalen det går løs kl. 18.30 når byrådsmedlemmerne skal diskutere skolelukninger.

S-SF og de Radikale foreslår som udgangspunkt 9 skoler lukket. VKO siger nej tak, mere eller mindre i hvert fald for der er lidt usikkerhed med den konservative Kurt Petersen.

I Venstre siger vi nej tak til lukningerne. Vi mener ikke der skal spares på folkeskolen og vi mener at også de mindre skoler har en stor betydning. Vi mener også en række af de foreslåede skoler slet ikke får den gode medfart som de bør have. F.eks. er både Rønnebæk skole og Grønbro skolen blandt de mest effektive og udviklende i Næstved kommune, men alligevel er de foreslået lukket.

Andre skoler som f.eks. Lindebjerg og Margrethe klarer sig godt – hvorfor skal de lukkes?

Skoler som Hyllinge, Skelby og Hammer har ydermere stor betydning i lokalområdet – hvorfor skal de lukkes? Som politikere må vi se på helheden, også om lokalsamfundet bagefter har muligheder for overlevelse.

Nej, politikerne bør forkaste forslagene.

Se  min video: Kommentar til skoleforslag

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *