SF i Næstved: Skolelukninger var SFs eget valg

Det forekommer mig at Torben Nielsen (SF) kører i ring i sine udfald mod Venstre (avisen d. 8.1.)., ved igen og igen at klandre Venstre for flere år gamle budgetforslag. Det er måske interessant for historisskrivere, men næppe for de mange forældre og elever som rammes af at SF lægger stemmer til skolelukninger.

For, hvis Torben virkelig er så tilfreds og glad for at SF er med til at lukke skoler, hvorfor så blive ved at hamre løs på Venstre og kalde os “populistiske”, fordi vi er i mod? Torben Nielsen og SF har jo fået det som de ville – eller hur?

Måske Torbens udfald mod Venstre skal bruges til at mildne SF-baglandet? Der er uden tvivl ganske mange i SFs politiske bagland og blandt SFs vælgere, som ikke kan forstå, hvorfor SF går med til at lukke skoler – og dermed igen svigter valgløfter. Er det virkelig SF-politik at lukke velfungerende skoler og skoler i de mindre bysamfund? Ja, det er det åbenbart.

Men, det er unødvendigt. Venstre har fremlagde et forslag der leverer den ønskede besparelse, uden at lukke skoler. Det mener vi er politisk ansvarlighed. SFs figenblad om at “være nødt til at lukke skoler på grund af økonomien,” fald dermed til jorden.

SF havde et alternativ til skolelukningerne, men SF valgte at følge socialdemokraterne og de radikale, som krævede lukninger. Det er SFs helt eget politiske valg, uanset hvor meget Torben Nielsen banker løs på Venstre.

Tags: , , , , , , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *