april 2011

You are currently browsing the monthly archive for april 2011.

På mandag skal Børneudvalget drøfte hvor/om der skal lukkes daginstitutioner. Der er kommet 74 høringssvar fra forældre og bestyrelser.

Det gør naturligvis indtryk. Særligt er mange forældre utilfredse med at man lukker hele institutioner: Nøddehegnet, Humlebien, Maglebjerget, Troldehytten.

Utilfredsheden er helt forståelig.

For mig er det vigtigt først og fremmest at institutionspladserne ligger, hvor forældre og børn bor så man ikke skal køre unødigt langt efter børnehaven. Det er også vigtigt at vi ikke lukker velfungerende daginstitutioner og at man ikke bare går efter at lukke de små børnehaver/vuggestuer.

Det kan godt være at nogle børnehaver er små eller “utidssvarende,” hvad det så end er, men hvis institutionen fungerer godt, hvorfor så lukke!sammenlægge mere ledelse, fremfor at lukke hele institutioner.

Tags: , , , ,

Salig Shakespere skrev et teaterstykke som hed “Stor ståhej om ingenting,” og det har Næstved Havn og Næstved Byråd nu genopført i sin helt egen udgave.

Først sagde Ejendomsudvalget (incl. undertegnede) nej til at dispensere ved Gl. Posthusvej så der kunne bygges 3 huse  i stedet for 2 på grunden mellem Gl. Posthusvej og Gl. Brovej.

Så sagde Havnebestyrelsen: Vi sælger da bare hele Gl. Posthusvej til den private entreprenør, så er der rigeligt med bebyggelsesprocent og man kan bygge 3 huse. Det var vi nogle som skumlede en del over, ikke mindst fordi vi i Ejendomsudvalget havde sagt nej! Lokalt i Karrebæksminde var man i oprør og vel ikke helt uden årsag. Der var jo også sagen om stien forud for sagen om byggeriet.

Nu skulle sags-sagen så i byrådet og mindsandten om ikke Teknisk Forvaltning finder ud af, at selvom man sælger, så kan det alligevel ikke lade sig gøre at bygge 3 huse.

Tja, frem og tilbage er lige langt, men resultatet: Nej til byggeri af 3 huse er da det rigtige resultat.

Tags: , , , , ,

Skal forældre have lov at købe Margretheskolen? Jeg mener ja og det mente Næstved kommunes Økonomiudvalg sådan set også. Derfor var der en sag på byrådsmødet (den lukkede del forstås) tirsdag aften.

Men, det endte med at sagen blev sendt tilbage til Økonomiudvalget til fornyet behandling.

Hvorfor? Fordi der åbenbart er byrådsmedlemmer som enten mener at forældrene der gerne vil etablere privatskole ikke skal have lov at købe skolen, ja nogle mener den ligefrem burde rives ned (!) – eller fordi man mener den bør udbydes til alle mulige formål.

Det første argument, at hvis der kommer flere privatskoler så presser det økonomien i folkeskolen. Det kun delvist rigtigt, for det er faktisk billigere for kommunen at betale tilskud til en elev på en privatskole end den udgift kommunen selv har i folkeskolen. Men, det er også lidt rigtigt, for hvis mange vælger privatskoler så bliver det jo sværere for kommunen at fylde folkeskolerne op til de 28 elever i klassen som S, SF og Radikale ønsker – og det presser naturligvis økonomien.

Dertil er bare at sige: Det er naivt hvis man da man besluttede at lukke skoler i Næstved troede at der ikke kom større søgning til privatskoler. Det kommer der naturligvis, særligt fra de forældre som ønsker en mindre og overskuelig skole for deres børn. Så som Margretheskolen var det.

Det andet argument: At Næstved kommune får en højere pris ved at udbyde er er meget usikker sag. Jeg vil snarere tro: Vi får mindre ved at udbyde skolen til offentlig salg. Dels fordi den jo reelt ikke kan bruges til andet end skole. Dels fordi erfaringen, bl.a. fra lukning og salg af Svenstrup skole i sin tid, viser at kommunen kun får en brøkdel af den indtægt man i sin ejendomsmægleroptimisme regner med. I Svenstrup regnede man med ca. 11 mio., kr. Vi fik, såvidt erindret under 2 mio. kr. da skolen blev solgt 10 år efter, den var lukket….

Direkte politisk modstand

At nogle byrådsmedlemmer har så svært ved at sælge Margretheskolen til forældrene, ryster mig lidt. Det virker som om man af al magt vil forhindre at de borgere, som ønsker at starte en privatskole, skal have held med det. Man vil hellere forsøge at forhindre borgere og forældre i det, end erkende at det bør kommunen støtte borgere og forældre i.

Vores skolevæsen bliver kun stærkere ved at der er flere tilbud og kommunens borgere bliver kun mere tilfreds borgere, ved at have flere tilbud. Det giver også en sund konkurrence for det kommunale skolevæsen.

Som politikere har vi da ingen grund til at modarbejde og lægge gift for at forældre vil gøre det store og økonomisk risikobetonede arbejde det er, at interessere sig så meget for deres børns skolegang at de opretter en privatskole/friskole.

Når nu kommunen ikke selv kunne drive skolen.

Jeg håber inderligt at byrådet besinder sig og sælger Margretheskolen til forældrene så de kan bruge skolen det det, den er bygget til, nemlig skole for egnens børn.

Tags: , , , , , , , , ,

Det var en stemningsfuld aftensol i byrådssalen på Næstved Rådhus da det formelle nvalg af Carsten Rasmussen til Næstveds borgmester og Henning Jensens afgang blev vedtaget. Ikke uventet, naturligvis, for Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har jo et flertal i Næstved byråd.

Helt uden torne var borgmesterrosen dog ikke. Både Radikale, Konservative og Venstre undrede sig noget over, at man ikke benytter den lejlighed til at ny-konstituere byrådet.

Hvis S virkelig ønsker det brede samarbejde, hvorfor er det så kun når det gælder besparelser og skolelukninger man inviterer til samarbejde, men når det gælder fordelingen af udvalgsposter, så er det kun det snævre flertal det gælder. Dobbeltmoral? Eller bare almindelig politisk taktik? Måske begge dele.

Lars Hoppe Søe (Rad) undrede sig over at det under valgkampen blev afvist at Henning Jensen ville gå – og nu går han kun 1½ år inde i byrådsperioden af taktiske hensyn. Men, det er jo set før. Henning Jensen blev selv borgmester før et valg, nemlig i 1988 ca. 1½ år før valget i november 1989.

Måske var der også grund til at være lidt skuffet for de radikale, for om nogen har de Radikale været med til at gennemføre upopulære besparelser og har måske forventet at blive takket med en udvalgsformandspost eller anden politisk indflydelse. Det blev det ikke til. S, SF og DF holder magten tæt til de tre byrådsgrupper.

Min gruppeformand Hans R. Hansen mente på Venstres vegne at man burde have lavet et ny konstitueringsaftale, hvis den ny borgmester Carsten Rasmussen og flertalsgruppen mente de kønne ord om samarbejde. Men, det ville man ikke. Man lader fortsat sin konstituering afhænge af det 16. mandat ud af 31.

Samme synspunkt havde Anette Brix fra de konservative: Her kunne have været vist viljen til reelt samarbejde.

Carsten og S-gruppen

Carsten Rasmussen bliver dermed borgmester  på et snævert flertal i Næstved Byråd. Måske ville Carsten gerne en ny konstituering? Måske er hans handlefrihed begrænset? Det spørgsmål besvares ikke ved borgmestervalget, men man kan vel forestille sig en uenighed i Socialdemokratiet og SF/DF som ikke kunne holde til at skulle afgive en 3-4 udvalgsformandsposter.

Sådan er det politiske magtspil. En kabale skal gå op og støtterne skal belønnes med poster, men om det er kommunens bedste. Det vil de kommende 2½ år vise.

Uanset hvad, så skal vi nok give Carsten og Socialdemokraterne konstruktiv opposition og kamp til stregen.

Glad ny borgmester efter valget

Tags: , , , , , , , , , ,

Den store politiske rokade hos S-SF-DF i Næstved byråd er nu klar. Udover at Carsten Rasmussen bliver borgmester (som er kendt) så kommer der udskiftninger i dette og hint udvalg.

Som det så fint hedder, så er der nogle udvalgsmedlemmer “som beder sig fritaget” for arbejde i udvalget så andre kan komme til. Det gælder f.eks. formanden for Næstved Sprog- og Integrationscenter John Lauritzen. Jeg tænker at John Lauritzen har været udmærket tilfreds med at være formand der, men han trækker sig nu for at give plads til Michael Rex.

Rex bliver gået som formand for Teknisk Udvalg og skal så have noget andet, som det hedder i branchen. Det bliver så bl.a. formandsposten i Integrationscenteret.

Herfra ønskes naturligvis tillykke og jeg kan ikke lade være med at more mig lidt over, i hvilken udstrakt grad integrationen lykkedes.

Den tidligere dansk folkepartist Michael Rex, der fra DFs landsmøde for år tilbage udtalte at “islam er en terrororganisation” skal nu stå i spidsen for nydanskeres integration i Næstved.

Sandelig, integration lykkes.

Tags: , , , , , , , ,

I følge dagspressen vil regeringen ikke forbyde en ekstremistisk islamisk prædikant, som bl.a. ønsker dødsstraf for homoseksualitet, indrejse i Danmark.

Socialdemokraterne  har samtidig foreslået at man demonstrerer mod prædikanten.

Det må da være sød musik for Villy Søvndal! Så har han endelig (igen) mulighed for at samle den demonstration på 10.000 mennesker mod mørkets kræfter som han for snart længe siden bebudede, men som endnu ikke rigtigt er blevet til noget.

Måske her Villy glemt det. Måske var det mest “bare et synspunkt” der skulle høres men ikke tages alvorligt.

Under alle omstændigheder: Nu har Villy igen chancen. Tag den.

Tags: , , ,

For få uger siden fik borgmester Henning Jensen landsdækkende medieopmærksomhed, da man i Næstved forbød de politiske udvalg at tage på studierejse til udlandet.

Her, kort tid efter, rejste borgmesteren så selv med et 6 mand stort følge (bl.a. Næstved kommunes direktører) på 3 dages studietur til Bruxelles. Det viser et svar fra Næstved kommune til undertegnede, hvor man også opgør udgiften til 37.000 kr. Se artiklen i Sjællandske.

Formålet var at drøfte bl.a. miljøpolitik og velfærdsteknologi med bl.a. EU-parlamentarikere. Jeg skal ikke betvivle det nyttige formål, eller for den sags skyld angribe udgiften for at være meget høj.

Det undrer mig nu alligevel at borgmester og direktion tager på nøjagtig den samme slags studietur, som borgmester og økonomiudvalg (hvor også den kommende borgmester sidder) ikke mener at byrådets politikere har nytte af.

En forklaring med at “rejsen var bestilt i forvejen” og at direktionen “plejer at rejse på seminar” er ikke en begrundelse for at sende 6 embedsmænd af sted til møde.

Tags: , , ,

Jamen, så har man set det med. For 14 dage siden rejste jeg i Børneudvalget det enkle spørgsmål: Hvorfor må dagplejerne ikke have en gynge i haven!

Til illustration havde jeg et billede af en gynge i en dagplejemors have – og havde også nogle billeder fra den kommunale legeplads på Grønnegades kaserne til sammenligning, så man kunne se, hvad kommunen tillod på egne pladser.

Det har nu ført til at legepladsen på Grønnegades kaserne skal renoveres (det var også på tide), for nu er såvel Grønnegades Kasernes kulturcenter som kommunen enige i, at de ting nok er farlige.

Tja, i hvert fald mere farlige end en sansegynge i dagplejemors have.

Tags: , , , , , ,

Da byrådsflertallet besluttede at lukke skoler, derunder Lindebjergskolen, lovede man samtidig at der skulle være sikker skolevej.

Det er vanskeligt for de ca. 49 elever der i dag går på Lindebjergskolen og som efter sommerferien skal på Sydbyskolen. De skal nemlig krydse Østre Ringvej. Derfor blev der afsat 3 mio. kr. til “trafiksikkerhedsmæssige tiltag i forhold til krydsning af Ringvejen til Sydbyskolen.” Det er citat fra aftalen om skolestruktur.

Det betyder  i daglig tale en cykel-gangbro over ringvejen, for hvad er mere naturligt end at eleverne selv cykler til skole.

Men, nej.

På dagsordenen til Børneudvalgets møde d. 4. april, anbefaler forvaltningen at “børnene henvises til at benytte busrute 602 til og fra skole.” Altså skal børnene køres i bus rundt inde i Næstved. Det er da tåbeligt.

Nu skal de mindsandten køres i bus! Det er forvaltningens forslag til et “trafiksikkerhedsmæssigt tiltag.” En årlig busudgift til forældrene, i stedet for at eleverne selv kan få motion til og fra skole. Det harmonerer ikke særlig godt med kommunens visioner på sundhedsområdet. Men, det er måske derfor at punktet “Bevægelsespolitik for børn og unge samt deres familier” er udsat…

Årsagen er, at en cykel-gangbro vil koste fra 3 – 5 mio. kr. plus erstatning til grundejere der må afgive jord! Jamen, det kan da ikke komme som nogen overraskelse? Der er jo sat penge af til projektet? Hvorfor så nu en helt anden løsning?

Enten må det være fordi der er afsat for lidt penge i skoleforliget. Det er i givet fald en klar politisk fejl.

Eller fordi man simpelthen ikke har plads til at lave en gangbro over ringvejen. Hvilket jo ikke burde komme som nogen overraskelse, for det samme prøvede man får nogle år siden med samme konklusion: Der er simpelthen ikke plads. Dengang justerede man i øvrigt skoledistriktet af samme grund, børnene syd for vejen ikke skulle krydse vejen. Nu har man så besluttet at børnene nord for vejen skal krydse vejen!

Det er simpelthen dårligt håndværk. Først lover man en gangbro – bagefter bliver det ikke til noget. Igen et svigt af eleverne fra Lindebjergskolen.

Tags: , , , , , , , , ,

Mogens Jensen – socialdemokraternes “skyggekulturminister” – er meget bekymret for kommunernes kulturpolitik og de skal forpligtes på “mangfoldighed, kvalitet og lige adgang” i en kultur-grundlov.

Hvad der er kvalitet mener Mogens Jensen åbenbart at statslige ministeriet er bedre kvalificeret til at bestemme, end de tusindvis af danskere som dagligt er engageret i foreninger, amatørteater, aftenskoler – eller bare de (os) der fra tid til anden går i biografen eller teateret.

Sikke noget pjat, ja undskyld mig, men det er ikke flere afkrydsningsskemaer, svulstige politikpapirer eller statslige cirkulærer med tilhørende kommunalt tidsspilde som kommunerne har brug for.

Kulturen skal blomstre, båret af oprigtig interesse og frivillighed i lokalbefolkningen, ikke af krav fra Folketinget.

Tags: , , , ,