Karrebæksminde, Næstved Havn og Gl. Posthusvej: Stor ståhej

Salig Shakespere skrev et teaterstykke som hed “Stor ståhej om ingenting,” og det har Næstved Havn og Næstved Byråd nu genopført i sin helt egen udgave.

Først sagde Ejendomsudvalget (incl. undertegnede) nej til at dispensere ved Gl. Posthusvej så der kunne bygges 3 huse  i stedet for 2 på grunden mellem Gl. Posthusvej og Gl. Brovej.

Så sagde Havnebestyrelsen: Vi sælger da bare hele Gl. Posthusvej til den private entreprenør, så er der rigeligt med bebyggelsesprocent og man kan bygge 3 huse. Det var vi nogle som skumlede en del over, ikke mindst fordi vi i Ejendomsudvalget havde sagt nej! Lokalt i Karrebæksminde var man i oprør og vel ikke helt uden årsag. Der var jo også sagen om stien forud for sagen om byggeriet.

Nu skulle sags-sagen så i byrådet og mindsandten om ikke Teknisk Forvaltning finder ud af, at selvom man sælger, så kan det alligevel ikke lade sig gøre at bygge 3 huse.

Tja, frem og tilbage er lige langt, men resultatet: Nej til byggeri af 3 huse er da det rigtige resultat.

Tags: , , , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *