Radikale i Næstved: Byrådet på rejse

De Radikale i Næstved byråd vil nu holde byrådsmøder i alle dele af kommunen. En gang i kvartalet skal borgerne beæres med byrådets nærvær i den lokale idrætshal eller forsamlingshuset.

Alt i alt sådan set et rimeligt forslag, hvis det ikke lige var fordi Næstved kommune har brugt et større millionbeløb på at bygge en byrådssal som vel skal bruges til sit formål, nemlig byrådsmøder.

Og, så lige de at samme byråd med de radikale i spidsen for et forlig med S og SF er i gang med at lukke skoler og børnehaver i landområderne, f.eks. Margretheskolen, Hammer skole, Skelby skole m.v.

Jeg tror sådan set at borgerne i netop de landområder hellere vil have deres skole, end de vil have byrådet og de Radikale på besøg en gang om året! Vil man noget for lokalområdet skal man ikke bare tage på besøg, men bevare skoler og institutioner.

Tags: , , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *