juni 2011

You are currently browsing the monthly archive for juni 2011.

Det er gået hårdt ud over de lokale banker de seneste år, ikke mindst Max Bank som måske havde fået sig en lige vel risikovillig profil frem til finanskrisen i 2008. Men, det var er jo så mange som havde.

I de gode gamle dage var Max Bank (dengang: Haandværkerbanken) en lidt sparekasse-lignende bank, men et par entreprenante udadvendte direktører fik banken hevet op fra det stille liv og gjort til ikke bare en lokalbank eller regionalbank, men landsdækkende bank. Med filial i Aarhus og med café-concept. Man tænkte nyt og fik vel også kunder på det.

Filialen i Aarhus er nu lukket og de gamle bankdyder er antageligt her, som så mange andre steder, fundet frem igen. Børshandlerne har været hårde ved Max Bank de seneste dage, hvor aktiekursen er raslet ned til omkring 6 – 7 stykker – en hel del fra kursen i storhedstiden hvor den var, såvidt erindret op mod 585! Men, igen: Der er jo også så mange banker som har rykket en del nedad i kursen.

Lokalt må vi satse på bankens evne til at klare krisen. Det er en styrke for lokalsamfundet og erhvervslivet at have ikke bare et, men to lokale pengeinstitutter til at presse i konkurrencen og til at være med at markere Næstved.

Jeg har lige købt 500 stk. Max Bank aktier. Så må vi se om det er en lodseddel eller en god langsigtet investering. Jeg håber og forventer det sidste, både for min pension og for Næstved.

Nogle siger at staten igen skal træde til med en bank-pakke til bankerne. Det mener jeg ikke. Bare staten kan få orden på egen økonomi, give de nødvendige skattelettelser til borgerne så det bliver attraktivt at arbejde, så skal økonomien nok komme sig af sig selv. Den kommer sig ikke ved at givere og mere hjælp fra skatteborgernes lommer.

Tags: , ,

Eller rettere: Bedt den kommunale tilsynsmyndighed se på sagen.

Da er flertal i byrådet for en uge siden sagde at de (vi) ikke kunne se at der var noget til hinder for at Karrebæk nyskole kan få lov at ligge på det tidligere kursuscenter på Lungshave, så sagde borgmester Carsten Rasmussen at han ville klage sagen til Naturklagenævnet.

Efterfølgende har man så i kommunens forvaltningen fundet ud af at Naturklagenævnet ikke er rette instans (det er jo ikke en landsret over byrådet), men at en evt. klage skal gå til tilsynet med kommunerne, d.v.s. Statsforvaltningen.

Det er så sket nu, fordi et mindretal i byrådet (S-SF) mener beslutningen om ja til skolen var ulovlig.

Det er jo jura og juristeri som der kan være mange meninger om. Set fra fra min byrådsstol så mener jeg ikke at skole og kursus er to så helt forskellige størrelser at det kan bruges til at sige nej, men det er nu op til tilsynet at vurdere.

Set herfra ligner det lidt chikane af skolen. Man ønsker ikke at skolen skal blive til noget, så derfor forsøger man med alle midler, derunder en juridisk vurdering, at forhindre skolen i at opstå, så den ikke slår S-SFs store skoleplan i stykker.

Det har byrådets mindretal lov til at gøre, men det er ikke god politisk stil og det heller ikke særlig positivt overfor de mange forældre i Karrebækområdet som vil gøre en aktiv indsats for deres børn. Det skal støttes, ikke modarbejdes.

Tags: , , , ,

Selvfølgelig skal Lille Næstved Skole have lov at lave en SFO 2 for deres elever. Derfor kommer sagen nu også fra Børneudvalget og op i byrådet, eftersom et flertal i udvalget sagde nej til ideen.

Det er der imidlertid ingen grund til at gøre. Skolens ledelse vil selv organisere pasningstilbuddet til de 4. – 6. klasses elever, med helt normal pædagogisk normering  og for de forældre/elever som gerne vil have tilbuddet. Kommunen skal slet ikke blandes ind i det økonomisk.

Kommunen bør bare sige “ja tak” til et forsøgsprojekt på Ll. Næstved Skole. Hvis det bliver en succes kan det blive eksempel til efterfølgelse – hvis det bliver en fiasko kan man blot stoppe projektet igen. Det er helt op til skolen og skolebestyrelsen.

Tags: , , , ,

Det var nærmest et juridisk drama i sagen om, hvorvidt Karrebæk ny skole skulle have lov at lave skole i det tidligere kursuscenter på Lungshave.

Skolens advokat mener ja og Næstved kommunes teknisk forvaltning mener  nej – begge med baggrund i juridiske argumenter.

Jeg er ikke jurist, men almindelig borger valgt ind i byrådet. De juridiske drøftelser vil jeg derfor trygt overlade til juristerne, men som politiker mener jeg at skolen skal have lov at være der. Der har været undervisning før og der kan blive undervisning igen.

Det vil være til gavn for lokalsamfundet og vi skal derfor ikke stille hindringer i vejen for de forældre som vil stable skolen på benene. Tvært om, når der er forældre som viser et stort engagement så skal det bakkes op, ikke hindres.

Heldigvis var der også et flertal i byrådet som sagde ja til skolen. Nemlig V, K, R og DF mod Socialdemokraterne og SF.

Borgmester Carsten Rasmussen vil så indklage afgørelsen til Naturklagenævnet, hvilket jo må være som enkeltperson for Næstved Byråd har sagt ja.

Tags: , , , , ,

En ting er, at man skal betale en afgift. Som forbrugere og virksomheder er vi heller ikke ubekendt med at det koster et gebyr for at få regningen. F.eks. opkræver TDC 39 kr. for at tilsende en papirfaktura til kunden.

Det kan så være, hvad det vil, men Næstved kommune slår godt nok alle rekorder: 323,95 kr. koster det at få tilsendt regningen for erhvervsaffaldsgebyret. Ex. moms.

Altså skal virksomheden ikke bare betale et erhvervsaffaldsgebyr på ca. 900 kr., men skal også betale 323 kr. for at få lov at betale. Det er da i særklasse dyrt!

Andre virksomheder, f.eks. TDC kan jo gøre det for mindre. Danløn tager f.eks. 15 kr. i gebyr for at lave en lønseddel.

Nogle virksomheder giver endda mulighed for at tilmelde sig betaling over nettet og slippe for gebyrer, men ikke her.

Det er dårlig erhvervsserivce fra Næstved kommune.

Tags: , , , ,

Den konservative Lars Barfod vil have forbeholdet i Euro-samarbejdet fjernet allerede i 2011. Det vil sige at Danmark skal med i euroen – nu – og det forudsætter jo så en folkeafstemning som Barfod åbenbart vil have i år.

Med al respekt for økonomer og euro-tilhængere, så forekommer Barfods forslag at være noget nær det mest besynderlige man kan gøre på nuværende tidspunkt. Af flere grunde.

For det første fordi euroen kæmper for sin overlevelse. Projektets helt store svaghed, nemlig at man samkørte valutaen uden at samkøre økonomien som er vidt forskellig i nordeuropa og sydeuropa, viser sig tydeligt. Grækerne, italienerne, spanierne og portugiserne – og Irland – kæmper med store statsunderskud og høje renter. Det ville i gamle dage været klaret ved at disse landes valuta var blevet devalueret, men det kan man jo af gode grunde ikke. I stedet må disse lande få orden i deres statshusholdning og det har de moderligt svært ved. Hvilket klart svækker euroen som det fælles projekt.

Spørgsmålet er derfor: Hvorfor gå med i noget som i hvert fald p.t. ikke synes at være nogen succes. Svaret er selvfølgelig nej. Man kunne så, lidt langt ude, mene at Danmark skulle være solidarisk med euro-zonen, men som jeg hørte det sammenlignet i dag: Det svarer jo til at sælge billetter til Titanic samtidig med at den er ved at gå ned. Dansk økonomi betyder intet i den store eurosammenhæng.

For det andet gider danskerne ikke høre skræmmebilleder om, hvor forfærdeligt det går, hvis vi står udenfor euroen. Før sidste afstemning blev vi, bl.a. af Marianne Jelved, lovet tilbagegang, arbejdsløshed og meget andet dårligt. Det gik stik modsat: Vi fik optur, fladskærme og rekordlav ledighed.

Derfor: Glem alt om at true med en mørk fremtid udenfor euroen. Lige nu ser det mest ud til at den mørke fremtid er i euroen, ikke udenfor.

For det tredie: Alt afhænger af dansk økonomi. Se på Sverige. Med en stærk økonomi med orden i statshusholdningen følger en stærk valuta. Se på Island: Med uorden i økonomien og voldsomme spekulationer følger økonomisk fallit og en svag valuta. Svenskerne var igennem hårde tider for nogle år tilbage, men de har rettet op og selvom den svenske kroner flyder frit på valutamarkedet, så står den stærk. Ikke på grund af euro-samarbejde, men fordi svenskerne har orden i pengesagerne internt.

Derfor: En stærk valuta garanteres ikke af euroen, det garanteres af orden i statsbudgettet.

Der er mange gode grunde til ikke at vælge euroen og slet ikke netop nu. Det må være en helt særlig trang som driver den konservative leder, men jeg er helt sikker på at han i hvert fald ikke er enige med danskerne, derunder rigtig mange borgerlige og liberale vælgere der har det fint med at Danmark ikke er med i euroen.

Tags: , , , , , , , ,

Som borger gør man sig jo hver eneste dag personlige erfaringer om dette eller hint. For eksempel om grænsekontrol.

Torsdag kørte jeg til Sverige, i anledning af et møde og jeg valgte at køre over Øresundsbroen eller “Øresundsbron” som den vel hedder på svensk. Nej, jeg blev ikke stoppet, men noterede mig at der på den svenske side af betalingsanlægget var toldkontrol. Og ikke nok med det, tolderne har også hver deres lille glashus de kan gå ind i mellem vognbanerne. Ligesom man kendte det fra det nogle kalder “de gode gamle dage.”

Bag et par af glashusene to mørkeblå volvo-stationcars og så meget potente ud med blink og ekstralygter. Givetvis klar til af eftersætte eventuelle som ikke ville have lasten kontrolleret.

Altsammen meget fredeligt og rimeligt harmløst.

På vej hjem tog jeg færgen og efter en dejlig overfart med M/F Hamlet kommer man i land i Danmark. Hvad skuer mit øje kort tid efter frakørsel: Et grænsehus, med et skilt hvor der står “Told/Customs”. Nøjagtig lige som svenskerne har det ved Øresundsbroen har vi altså allerede i dag en lille skilderhus i Helsingør, hvor en tolder kan sidde og se nøje på de biler der kører forbi – og udvælge dem man ønsker at kontrollere – og nej, huset så ikke ud som det var sat op i går, det har vist stået der længe.

Også passagen af det lille hus i Helsingør gik fredeligt (tolderen var ikke hjemme).

Denne køretur til Sverige og retur, gav to informationer:

1. Svenskerne har allerede den “grænsekontrol” som vi påtænker at indføre

2. Danmark har allerede – visse steder åbenbart – de små huse stående som vi kendte fra den gammeldags grænse, til brug for toldkontrollen.

Så kan jeg ikke forstå, hvad diverse eksperter m.v. har så ondt over, ved at man gør det samme i Kruså og Padborg. Vi har det jo allerede? Eller, det har man måske bare ikke lagt mærke til?

Tag en tur til Sverige og få syn for sagn.

Tags: , , , , ,

Ja, det foreslår Karen Sjørup, som er lektor på RUC, i ramme alvor i følge Danmarks Radio. Årsagen er, at det oftest er kvinden som bliver hjemme ved barnets første sygedag (og må man antage: Anden sygedag som mange offentligt ansatte nu har krav på).

Med andre ord: Det fornærmer kønsfeministerne at flere mødre end fædre bliver hjemme og passer det syge pus.

Gad vide, om Sjørup ville have krævet lovgivning, hvis en stikprøveundersøgelse viste at flest fædre blev hjemme? Gad vide, om der  i grundet er noget i privatlivet som en eller anden forsker ikke kunne tænke sig at lovgive om, men for nu bare at tænke tanken: Lovgivning om ligelig fordeling af sygedagene skal vel følges op af kontrol – og straf, hvis ikke man overholder loven?

Hvordan har Sjørup tænkt sig kontrollen? Skal arbejdsgiveren indberette til en central statslig myndighed – en Sygdomsfordelingsstyrelse –  hvem der bliver hjemme? Det vil arbejdsgiverne i det byrdebelastede Danmark nok betakke sig for.

Eller, skal forældrene om morgenen ringe/smse til den statslige myndighed for at spørge, hvem der skal blive hjemme i dag? Der er nok brug for en del embedsmænd til at besvare telefonopkaldene, så en sådan styrelse må da mindst skulle have 200 ansatte.

Så er der det med kontrollen! Sygdomsfordelingsstyrelsen må nødvendigvis foretage stikprøvekontroller på arbejdspladserne for at se om: 1) den rigtige forælder er blevet hjemme og 2) om der er foretaget indberetning.

Men, kontrol på arbejdspladsen er naturligvis ikke tilstrækkelig. Styrelsen må også på uanmeldte hjemmebesøg for at sikre sig, at der ikke snydes med ordningen. En frisk far, kunne måske finde på at arbejde hjemmefra (fy!) eller – hvilket er endnu værre – ringe af mormor eller farmor til at passe det lille pus og så alligevel gå på arbejde. Det kan vi ikke have i lighedsDanmark.

Så er der det med straf! Umiddelbart ville en bøde svarende til en dagsløn jo være rimeligt, men mon ikke det skal følges op af udhængning på internettet, så man kan se, hvem der er rigtig rigtig dårlige forældre!

Hvilket naturligvis klart vil være en del af en kommunal §50 undersøgelse, hvis der senere bliver problemer med børnene….og noget som forsikringsselskaber skal tage med i beregningen, hvis den lighedsdårlige familie beder om en familieforsikring. Præmien må nødvendigvis være højere!

Således er forsker Karen Sjørups tanker om lighed i sygdomsfordelingen kun det lille startskud til en lang proces til det….bedre? Nej, til det værre. Lad dog forældrene selv fordele sygedagene. Tænker man Sjørups tanker blot lidt længere end hun tilsyneladende selv har gjort ser man hvor fuldstændig grotesk forslaget bliver.

Hos os foregår det ved at vi deler sygedagene. Nogle gange bliver mor hjemme, nogle gange bliver far hjemme eller det sløje pus er med far på arbejde. Det behøver vi ikke højtuddannede og højtlønnede lektorer til at belære os om, hvordan man fordeler.

Tags: , , , , ,

Næ nej, vælgerne er ikke interesseret i lavere skat, så det er en “tabersag.” Konklusionen er entydig i hvert fald når Danmarks Radio og Kristian Thuesen-Dahl i fællesskab kloger sig på en af de utallige meningsmålinger om stor og småt som kommer næsten dagligt. Denne gang om lavere skat.

“Kun” 23% af befolkningen siger ja til lavere skat, medens 64% siger nej!

Mon ikke det kan hænge sammen med tre ting.

1. Over halvdelen af befolkningen betales af det offentlige. Enten som ansatte i det offentlige eller via pensionen, efterløn, dagpenge, kontanthjælp etc. Denne store gruppe vil måske gerne have deres egen skat ned, men frygter at lavere skat = lavere ydelser og flere besparelser i det offentlige. Derfor siger man nej.

2. Blandt de 23% af befolkningen som ret beset gerne vil have skatten ned gætter jeg på, der er rigtig mange selvstændige, iværksættere og privatansatte. Ikke mindst for selvstændige og iværksættere der ofte har betydeligt længere arbejdsuger end lønmodtagere, vil lavere skat have en kontant betydning.

Pudsigt nok er det i øvrigt det 23% mest vellønnede af befolkningen som betaler 53% af skatterne. Altså de fleste har de få at takke for rigtig  meget.

3. Det er blevet politisk ukorrekt at ønske lavere skat. Nej, vi vil sandelig gerne betalere mere for at bevare velfærden. Det vil vi bare ikke, når det kommer til stykket.  Skatteministeren har jo åbnet en konto, hvor folk der synes de gerne vil styrke velfærden kan indbetale frivilligt. Det er mildest talt ikke blevet nogen succes. Ca 64.000 kr. var der kommet ind i marts 2011. Det er jo ikke imponerende, hvis det er udtryk for folks vilje til at bevare velfærdssamfundet….

Men, mon ikke en del af de der svarer nej til lavere skat, bare laver en Helle Thorning-Schmidt! Nemlig gerne have lave lavere skat selv, men mener alle andre skal betale mere.

Tags: , , ,

Man undres over hvordan en smule toldkontrol kan få hele EU-systemet, tyske bundesministre og en stor del af kommentatorerne indenlands i svingninger, for ikke at sige selvsving.

Nej, det er nok ikke i overensstemmelse med “ånden” i Schengen, at der skal være mere kontrol ved grænsen, men – come on- hvor mange danskere har klaget over at der ved Øresundsbroen ganske ofte står svenske toldere og ser på, medens man kører forbi?

Næppe ret mange.

Ikke at jeg er den store tilhænger af grænsekontrollen – man husker stadig dengang alle skulle vinkes igennem – men det forekommer fuldstændig uden af proportioner at bruge så meget spalteplads på det, frem for så mange andre emner.

Regeringen og Dansk Folkeparti står fast på grænsekontrollen. Oppositionen i S og SF står, som vanligt,  fast lige så længe folkeopinionen støtter grænsekontrollen. Helles parti vil også i denne sag have både i pose og sæk, så man både støtter men kritiserer regeringen for “håndteringen.” Det minder om en vis leasingsag, hvor man både vil have lav tysk moms og samtidig forbyde ordningen for alle andre.

Måtte man håbe at sommeren tager fat på andre og væsentligere emner.

Tags:

« Older entries