november 2011

You are currently browsing the monthly archive for november 2011.

Tags: , , ,

Man kan nærmest høre violinerne i baggrunden, når man læser om Søren Dysted (S) og Lars Hoppe Søe´s (Rad) omsorg for Hyllinge skole. Er det virkelig de samme partier som for et år siden var parat til at lukke skolen? Tonen har sandelig fået en anden lyd – lad os håbe det holder.

Venstre har fra dag et sagt nej til at lukke skoler – heller ikke Hyllinge. Det mener vi stadig.

Når vi ønsker det politiske elev-max på 22, som kun gælder for Ll. Næstved og Holsted skoler, hævet til 24, skyldes det at der i dag er børn som afvises til børnehaveklasse på de to skoler. Er det rimeligt? Den lave grænse for klassestørrelse blev indført fordi de to skoler lå i et boligudbygningsområde. Derfor skulle der være ekstra plads i klasserne, hvis der kom mange tilflyttere. Nu går boligudbygningen knap så hurtigt, så derfor er det naturligt at se på om grænsen stadig er aktuel.

Det har ikke noget med Hyllinge at gøre. Den positive cirkel Hyllinge er inde i nu skal styrkes på skolen så den bliver endnu mere attraktiv at vælge. Ikke ved at hindre det fri skolevalg for alle andre.

Tags: , , , , , , ,

Helt sådan formulerer Politikens lederskribent Lars Trier Mogensen sig ikke, når han i et stærkt klarsyn anklager R-S-SF regeringen for at sende regningen videre til underklassen.

Men, det jo det, som der er tale om. Det etablerede overdanmark betragter rygere, overvægtige, de der godt kan lide slik og sodavand, de der kan lide en pilsner, som tabere i livsstil og sundhed. Dem kan man uden videre straffe med flere afgifter, for det er jo “af hensyn til sundheden,” at man vil anspore folk til et sundere liv.

Et sundere liv? Tja, måske, men hvem ved egentligt hvad der er det sunde liv og får 3 kr. mere pr. pakke cigaretter folk til at holde op med at ryge? Får smør-afgiften os til at spise mindre fed mad? Får flere skatter os til at leve som sundhedsapostlene ønsker det?

Og, det er her humlen er: Overdanmarks akademisk uddannede eksperter vil fortælle resten af landets befolkning, hvordan de bør (og skal, hvis ikke vi retter ind) skal leve livet. Helst uden de skadelige stoffer som der nu lægges ekstra afgifter på. Hvis rødvin stiger i den forbindelse, så går det jo nok – for akademikerne har jo højere indkomst, end taberne der godt kan lide lørdagsslik, øl og måske endda ryger.

Regeringen sætter i øvrigt samtidig energiafgifterne op, så de med svag økonomi rammes dobbelt hårdt når varmeregningen stiger.

Af en regering at være, der siger den er social og tager hensyn, så er det praktiske politik da forbavsende uhensynsfuld. Måske er det fordi regeringen, men en eller to undtagelser, består af akademikere, for hvem jævne menneskers hverdag reelt ikke tæller.

Tags: , , , , , ,

Skoler er ikke pizzaer mener det radikale byrådsmedlem Henning Jørgensen d. 7/11 og det er jo helt rigtigt, men Henning har alligevel fået pizzaen galt i halsen når det gælder offentliggjorte karakterlister.

Jeg har kaldt det taberagtigt at R-S-SF regeringen forbyder karakterlister for skolerne, fordi offentliggjorte karakterlister gør det nemt for forældrene at sammenligne skolernes resultater.

Som skolelærer ved Henning Jørgensen sikkert at i lokalsamfundet, ved ”man” jo udmærket, hvor de gode skoler er – og hvor de dårlige er. At f.eks. Ll. Næstved Skole – helt korrekt –  har et godt rygte og andre skoler, ingen nævnt/ingen glemt, slæber rundt på et dårligt ry.

En offentliggjort karakterliste giver gennemskuelighed og afslører myter eller fakta. F.eks. at Karrebæk og Ll. Næstved gør det lige så godt som de gode private skoler, medens nogle private gør det dårligere end folkeskolen.

Henning Jørgensen mener ikke forældrene vil flytte børn, efter en rangliste; men jo: Virkeligheden er, at der bliver shoppet skole. Nogle skoler vælges til og andre vælges fra. Ikke fra år til år, men f.eks. ved skolestarten og ja, forældre vil gerne have at deres børn får den bedste undervisning. Ligesom nogle tilvælger små skoler frem for store.

Nu er det, flg. R-S-SF regeringen hemmeligt, hvem der gør det godt.

Helt modsat andre områder Staten blander sig i.

Når vi køber en pizza, rangordner Staten nemlig gerne med glade eller sure smileyer. Staten rangordner også byggesagkyndige i gode og dårlige – de dårlige udstilles endda på offentlige hjemmesider. Staten rangordner caféer, restauranter, universiteter, banker, aktier og obligationer o.s.v.

Hvorfor må forældrene ikke vide, hvor god deres børns skole er sammenlignet med andre? Er det 70´ernes ”det ikke alle kan lære, må ingen lære” doktrin som dukker frem igen i den ny regering?

I så fald er det kedeligt, for folkeskolen har ikke noget at skjule. Tværtom, mange steder får eleverne en fremragende undervisning. Lad os dog være åbne om det – og karaktererne.

Se i øvrigt karakterlisten for Næstved her.

Tags: , , , , , , , , ,

Næstved kommunaldirektør Jens Christian Birch skriver i sin blog på Danske Kommuner, at det er “dyrt at være fattig.” Det udsagn er ganske korrekt og i flg. Birch er et af problemerne at kommunerne ikke må låne penge til f.eks. anlæg og vedligehold af anlæg – man tænker uvilkårligt på bygninger og veje – fordi der er meget stramme låneregler. Løsner man om, så kan kommunerne bedre planlægge, vedligeholde og investere offensivt mener Birch.

Det er jeg på nippet til at give ham ret i. Det kan være nødvendigt at låne til investeringer, ligesom man gør i det private erhvervsliv (hvis ellers banken og kreditgivere giver lov – heri ligger jo også en vurdering af det projekt man gerne vil låne til).

Problemet er bare: Hvem skal styre kommunerne og kommunalpolitikerne?

Lån har ofte en tilbagebetalingstid på 10 – 20, ja måske 30 år, medens man i det politiske miljø ofte har et meget kort tidsperspektiv. En valgperiode er 4 år. Et budget lægges for 1 år af gangen. Ofte reguleres budgettet 1-2 gange indenfor dette år.

På den ene side har vi altså en meget langsigtet financiering som, hvis ikke man har styring og ansvarlighed, nemt kan blive brugt til meget kortsigtede beslutninger, hvor bekymringer om fremtidige renter og afdrag ikke beslutningstagerne på sinde.

Jamen, kan man ikke styre det ved at stille krav til beregningsmetoder og forretning af investeringen?

Jo, i den ideelle verden vil man altid kunne lave en kalkule.

Men, jeg tror at også de fleste kommunalfolk vil medgive, at kalkuler jo baseres på de forudsætninger man sætter ind i regnestykket og tal kan påvirkes. F.eks. jongleres der i den kommunale verden gerne rund med penge fra “drift” til “anlæg” eller fra “anlæg” til “drift”, hvis det passer bedst ind i, hvad en given regering sætter af begrænsninger på det samlede budget.

Min pointe: Kalkulen bestemmes også af folk med en normalt kortsigtet horisont.

For det andet kan man ikke garantere en forrentning i offensive investeringer. Offensive investeringer kendetegnes ved en grad af usikkerhed som umuliggør sikkert overskud. Sådan må og skal det også være; bortset fra at i kommunen er det skatteyderne som løber risikoen, hvor det ellers ville være virksomhedsejeren og banken.

Ubegrænsede lånemuligheder har således indbyggede problemstillinger som skal løses.

Med mindre man (Folketinget, Regeringen og KL) vil acceptere at en kommune også kan gå fallit? At man må tage konsekvensen af dårlig økonomistyring og umådeholdent forbrug på lånte midler?

Vil man det, når det kommer til stykket, eller vil regningen for låneuansvarlighed bare blive overført på alle andre skatteydere?

Tags: , , , , ,

Den ny kulturminister Uffe Elbæk har “fundet” et tocifret millionbeløb til at dække det Kgl. Teaters underskud, så teateret ikke behøver skære i antallet af forestillinger.

Det sagtmodige kunne sige: Ak ja, igen er det bevidst at økonomisk uduelighed og hybris i det offentlige bare bliver belønnet med flere penge.

Den ironiske kunne sige: Jamen, Uffe Elbæk gør jo bare det, som kulturfolkene gerne vil have. Hvorimod Per Stig Møller nok ville have været en hel del hårdene i filten.

For mig, bringer den pragmatiske kulturminister mindelser frem om en gammel episode af “Yes, minister.” Nemlig den episode hvor Jim Hacker som ny premierminister også udsættes for kulturelitens ønsker om flere penge. Vi skal bruge pengene til kunst, ikke til mursten og mørtel siger kulturfolkene! Altså: Vi skal have flere penge, så hele budgettet ikke skal gå til vedligehold af bygninger.

Noget der ligner nationalscenens situation ganske godt: Man har frygtelig mange bygninger, incl. det ny “absolut nødvendige” skuespilhus, som skal drives og vedligeholdes. Det er frygteligt dyrt. Hvilket alle husejere jo ved…

Men, hvor Uffe Elbæk folder sig sammen og giver efter, så gjorde TV-seriens statsminister noget ganske andet: Han tog kulturfolkene på ordet! I skal ikke bruge pengene på mursten og mørtel – vi sælger simpelthen bygningerne og så kan nationalscenen blive omrejsende teater for hele landet, så alle dele af landet får glæde af forestillingerne. Ikke kun kultureliten i hovedstaden. Og, sat over for den udfordring at skulle rejse land og rige rund permanent, så gav kultureliten naturligvis efter for Jim Hackers sparekrav: Hellere blive hjemme i hovedstaden en – uf – rejse ud i provinserne permanent.

Måske burde Uffe Elbæk se de gamle afsnit af Yes, Minister. Ja, det burde enhver folkevalgt sådan set gøre. Måske ville metoden ikke være så dum! Hvorfor skal det Kgl.. Teater have to store skuespilhuse? Sælg dog teateret på Kgs. Nytorv og saml ressourcerne på Skuespilhuset og Operaen. I stedet for bare at give flere penge. Det vil da være lidt visionært, bare at understøtte dårlig ledelse med flere penge er ikke.

Tags: , , , , , , , ,

Må en elev tage en kammerat med i bussen hjem? Åbenbart nej, som tingene er nu. For et par uger siden skrev en moder til Børneudvalget, at hende søn – der bor i Karrebæk, men går på Sjølundsskolen i Næstved by – ikke måtte tage en kammerat med bussen hjem.

For, bussen er en skolebus og kun dem der har kort til bussen, må køre med. Elevens skolekammerat må værsgo tage en den almindelige offentlige bus, mod betaling naturligvis.

Det med betalingen er nok det mindste problem, men ærlig talt: Hvor svært skal man gøre ting? Skolebussen har sikkert nogle tomme sæder. Sker der virkelig noget ved, at en der er en skoleelev mere eller mindre med bussen?

Busselskabet får deres penge uanset, hvor mange der er med og der virker noget regelrytterisk, hvis en skoleelev ikke må tage en ven fra skolen med hjem i bussen.

Jeg bad om at sagen bliver rejst i  Børneudvalget og så må man finde en løsning. Måske at købe en billet på skolens kontor, måske bare at lade eleven køre gratis. Det går der næppe nogen skår af kommunen af.

Tags: , , ,