Venstre i Næstved: VKR afskaffede lukkeugen

Det bliver jo sådan lidt en-vejs, når man ikke kan bringe modpartens indlæg, men her er alligevel mit svar til Torben Nielsen (SF) og Søren Dysted (S) omkring, hvem der “skal have æren” af at have afskaffet  lukkeugen i daginstitutionerne fra 2013 (linket er til 2012).  Mon ikke d´herrer i virkeligheden er lidt ærgerlige over ikke at selv have stillet forslaget.

D´herrer Søren Dysted (S) og Torben Nielsen (SF) mener at jeg i mit lille læserbrev forleden uretmæssigt “tager æren”  for at Byrådet afskaffer lukkeuger i børnehaver og SFO.
At Venstre alene skulle tage æren ville være forkert. Æren for at lukkeugen i børnehaver/vuggestuer afskaffes tilkommer både Venstre, Konservative og Radikale, som nævnt i læserbrevet. Det var nemlig de tre partier som foreslog det i Børneudvalget, før sommer i år. Ikke alle var dengang (eller nu?) ubetinget begejstrede, men alle bakker op om at sommerlukkeugen afskaffes fra og med 2013.
Æres den, der æres bør hedder det, og hvad angår afskaffelsen af lukkeuge i SFO, så var det SF som oprindeligt stillede forslaget til budgetforhandlingerne. Men, i borgmesterens forslag til budgetforlig var forslaget pist væk. Det tyggede vi noget på hos de borgerlige og krævede, til gengæld for at sige OK til borgmesterens forslag om at spare de indefrosne selvforvaltningspenge, at afskaffelsen af lukkeugen blev gennemført – og sådan blev det. Lidt pudsigt kan man sige at det er SF plus VKO som i fællesskab fik det gennemført.
At de 6,8 mio. til dagpasningen kommer fra Folketinget er jeg da kun glad for, men Torben Nielsen: Det er jo kun en svag afglans af de mange millioner som SF lovede kommunerne – før folketingsvalget i 2011. Efter SF fik regeringsmagt, så blev det hurtigt sparetider igen.
På trods af det, vælger Næstved Byråd ikke at spare på dagpasning og folkeskoler. Det er stærkt og godt for Næstved kommune.

Begrebet ære: Ordbog over det danske sprog

Tags: , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *