Venstre i Næstved: Flere møder tak!

Papirudgaven af en dagsorden til Økonomiudvalget - en omfattende søndagslæsning.

Hurtigt svar fra kommunen er vigtigt mener både politikere og erhvervsliv, men kravet om hurtig og effektiv sags-behandling falder også tilbage på byrådet selv.

Også politikerne må være hurtigere til at sige ja eller nej i konkrete sager.
Her er mødekulturen helt afgørende. Løsningen må være at vi får flere, men hurtigere møder med kortere interval.
I dag går der op til næsten 4 uger mellem møderne i f.eks. Ejendomsudvalget eller Økonomiudvalget.
Det er  for længe og betyder i praksis at konkrete ansøgninger ligger stille og venter på politisk behandling. Tiden går, navnlig når politikerne ikke bare “blåstempler” forvaltningens forslag, men vil have mere indsigt i en sag og derfor udsætter den.
Løsningen er hyppigere udvalgsmøder, f.eks. hver 14. dag i stedet for hver 3. eller 4. uge, navnlig i de tekniske/økonomiske udvalg. Vi skal leve op til kravet om hurtighed – også når det gælder os selv.

Tags:

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *