november 2012

You are currently browsing the monthly archive for november 2012.

Slut med ventetid
Nu er det endelig slut med tvungen venteliste til børnehaven, noget Venstre i flere år har kæmpet for at afskaffe og nu sker det.
I Næstved kommune havde man den, ret ulogiske, regel at tilflytter skulle vente mindst 2 måneder på at få plads i børnehave/vuggestue/dagpleje til deres børn. Også selvom der var plads i børnehaven.
Oprindeligt blev reglen indført i “de gode tider” med stor tilflytning og derfor behov for mange pladser, men allerede dengang påpegede Venstre det helt ulogiske i at man kunstigt skal vente på en plads.
Det ramte tilflyttere dobbelt hårdt, eftersom de to typiske ikke havde bedsteforældre “i baghånden” til at passe børnene de første måneder. Nu afskaffes reglen, så forældre der vil bo i Næstved kommune også kan få plads med det samme.

Tags: ,

82% af alle fædre vil gerne have mere  barselsorlov skriver Rasmus Horn Langhoff (S) i flg. et læserbrev i Sjællandske, som derfor vil øremærke 12 ugers orlov til fædre.
Jamen, hvis det passer, så må de to nybagte fædre i regeringen: Ministrene Nicolai Wammen og Morten Østergaard, jo tilhøre de 18% der ikke ønsker barsel. De tager nemlig ikke 12 ugers orlov.
Eller også vil de to herrer bare lade familien bestemme om mor eller far skal holde barselsorlov, og hvordan. Mon ikke det er lige så dækkende som Langhoffs statistik? Måtte man derfor foreslå at Rasmus Horn Langhoff  forhører sig lidt i virkeligheden, før man gennemfører tvangslovgivning. Han kunne jo starte med at spørge Nicolai og Morten, hvad de mener.

Tags: ,

Stædigt har Radikale holdt fast i at sætte skatten markant ned på
arbejde.

Men, mageligheden har indfundet sig hos de radikale ministre og hellere give køb på synspunkterne, end risikere at miste
taburetten. Så sammen med Enhedslisten sætter man nu både bundskatten og topskatten op.

De radikale principper er solgt for en finanslovsaftale. Regeringen overlever lidt endnu, ministerpensionen er sikret og folk med arbejde,
kommer til at betale regningen (igen).

Tags: ,

Ofte er de Radikale partiet for korrekt opførsel og korrekte holdninger. Man vil ikke smudses til og der skal være respekt om politik og menneskerettigheder.

Sjovt er det da så at se, at netop de Radikale åbenbart ikke mener, at respekten for meningmand gælder, når de Radikales egne interesser i fokus. Man holder sig ikke for god til at invadere private menneskers computerne, for at aflure vores politiske holdninger, så de Radikale kan målerette deres annoncer.

Jeg tror egentligt, at hvis andre havde gjort det, så ville der nok have været radikale politikere som havde talt om “brud på menneskerettigheder” og “privatlivets fred.”

Således vises politisk dobbeltstandarder – helt fra toppen i dansk politik.

Tags: