Venstre i Næstved: Ja til gennemkørsel i Jernbanegade

Forvirringen hersker efterhånden totalt om kørsel i Jernbanegade, nærmere betragtet ved Sct. Mortens Kirke. Må man køre mellem 9 – 11, eller 6- 16, eller 16 – 19 – eller må man slet ikke køre. I bil, forstås, for det er kun biler og varevogne man taler om der skal begrænses i deres adgang til at køre.

I forvejen er kørsel begrænset, i det der er ensrettet fra Jernbanegade mod Riddergade. Fra Riddergade mod centr.um er der kørsel forbudt. Nu var forslaget fra, vel mest SF og de Radikale, at forbyde gennemkørsel i de fleste af døgnets timer.

Ideen stammer fra dengang men mente at Jernbanegade skulle renoveres til en “cykel-rambla” med forbud mod biltrafik i det hele taget. Det ville have været en ulykke for de handlende i bymidten, trafikanter til banen og i det hele taget, de som bruger byen.

Nu endte (eller ender, må man hellere sige, for ombygningen bliver jo 4-5 måneder forsinket), med at der er kørsel i begge retninger. Ganske som vi har haft det hidtil. Bilerne må stadig godt komme i Jernbanegade.

Ved kirketorvet imidlertid ville man også lukke trafikken og nu har vi prøvet det i nogle uger, medens der blev bygget om. Man skal vist være meget forhærdet anti-billist for at mene, det har været en succes. Flere butikker har klaget over nedgang i omsætningen og såvidt jeg forstår, at mener de cafeer, som man ville tilgodese heller ikke det er nogen god idé at lukke permanent. Måske fordi nogle café-gæster jo nok også kommer i bil – og fordi (hånden på hjertet) endel af formålet med at gå på café er at blive set og ingen biler = ingen til at se!

Politisk er det gået i hårdknude fordi SF og Radikale  har låst sig fast på en militant anti-billisme. Kun cyklister mener de to partier må komme i byen. Socialdemokraterne har nok set se, at det er fornuftigt at bløde lidt op i de hårde synspunkter. Butikker skaber nemlig liv og jobs. Beboere skal jo også ind og ud af byen – og i det hele taget er det vel vigtigt at byen er ti at komme rundt i – for alle trafikanter. Ikke alle kan gå eller køre på cykel og jager vi bilerne ud, så jager vi også en del af kunderne ud til Storcenteret. Det er vist læren af denne Jul i Næstved

Tags: , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *