maj 2013

You are currently browsing the monthly archive for maj 2013.

Det bar et strejf af surrealisme da S-SF flertallet i Byrådet forleden vedtog at oprette et Center for Jura.
Primært af to grunde:
Dels er størrelsen på det ny center meget lille. Med 9-10 ansatte bliver det kommunens mindste enhed. Alligevel skal centeret have sin egen leder, til en løn på den dyre side af 750.000 kr. årligt. Det er spild af kommunens penge.
Dels er der begrundelsen. Det var nemlig ikke fordi juristerne, eller byrådet, havde ønsket en ny organisation.
Nej, byrådsflertallet manglede et job til den snart tidligere chef for Jobcenteret (Christian von Benzon). Hans chefstilling nedlægges når kommunen får en ny arbejdsmarkedschef.
ByrådetMen i stedet for at afskedige,eller tilbyde en lavere rangerende stilling, så opfinder byrådet som en anden tryllekunstner, et helt nyt chefjob til lejligheden. Det kan man da kalde tryghed i ansættelsen! Men, hvad med alle andre?
Hvad sker der når 30 pædagoger opsiges fordi børnetallet falder? Hvad sker der når kontorfolk, vejfolk eller alle andre skal afskediges på grund af besparelser? Bliver der så opfundet ny kommunale stillinger til dem? Nej.
Med andre ord: Er man i kommunens top, så er der job. Er man menig ansat, tja så er det bare ærgerligt. Det synes ikke rimeligt.
I denne sag var det tilsyneladende vigtigt for S og SF at sikre en afgående topchef et nyt topjob omend begrundelserne forekommer noget tågede. Det var vel også derfor borgmester Carsten Rasmussen og Socialdemokraterne tilmed stemte igennem at sagen skulle køre for lukkede døre.
Som byrådsmedlem følte man sig næsten hensat til en hemmelig loge, hvor offentligheden ikke må kigge ind.
Som borgmester har Carsten Rasmussen lagt en ny stil med inddragelse og åbenhed. Sagen om Center for Jura var desværre et tilbageskridt for borgmesteren og for kommunen.
Venstre sagde nej til det ny Center for Jura.

Tags: , ,