august 2013

You are currently browsing the monthly archive for august 2013.

Der er bestemt ikke noget, som er let, når man ser på de kommende års kommunale budgetter. Problemerne venter i horisonten.

Så meget desto mere, er der grund til at glæde sig over at Venstre og Socialdemokratiet i tirsdags gav hinanden håndslag på, at sikre 5 mio. kr. og yderligere 300.000 kr. i driftstilskud til hal 3 ved Næstved Hallerne.
Jeg er er helt uenig med Peter Mortensen, Nyt Næstved (sj. 23.8.13.). Hal 3 er et visionært projekt, men samtidig ikke mere højtflyvende, end at det kan gennemføres. Det kan en stor vision om Arena og nyt stadion på Stenlængegårdens arealer ikke.
Med hal 3 får Næstved et gennemtænkt projekt, som kan rumme både basketkampe på højt niveau, koncerter med op til 3.000 personer, konferencer og messer, teater – ja mulighederne er mange.
Jeg forventer at hal 3 bliver et trækplaster for Næstved og vores egn. Vi skal ikke konkurrere med København (eller Herning og Horsens) om mega-events, men vi skal tilbyde Sydsjælland et professionelt sted, hvor man får gode oplevelser.
På den måde tror jeg at hal 3 vil være med til at hjælpe på kommunens generelle problem: Manglende tilflytning og dalende skateindtægter. Hal 3 er en af de ting, som vil gøre det (endnu mere) attraktivt at bo her.
Derfor: Lad os få bygget nu, ikke vente på et luftkastel på Stenlængegården, som alligevel aldrig kommer.

Tags: ,

Så blev S og V enige om beløbet til Næstved Boldklub. Det bliver 500.000 kr i 2. division og 700.000 kr i 1. division. Godt nok.

Men, der vigtigste var næsten at vi fik Socialdemokraternes underskrift på endnu en aftale mellem S og V, nemlig om 5 mio. kr til hal 3 ved Næstved Hallerne. Det holdt lidt mere hårdt end at få et ja til fodboldaftalen, men for Venstre hænger de to ting  sammen, så vi stod fast.

Hal 3 er et super projekt for Næstved, for sport, events og kultur. I Venstre mener vi det projekt skal gennemføres og det ekstra kommunale tilskud er en god hjælp til det.

Hal 3 er ikke bare en træningshal. Der kan blive den Arena som Næstved savner og noget der vil gøre det endnu mere interessant at bo i Næstved. March on!

Boligsiden.dk skriver i dag ganske frejdigt:

Husejere tjener 4,75 milliarder kroner på skattestop

Skattestoppet giver store besparelser til husejerne. I 2013 bliver 4,75 milliarder kroner i husejernes lommer i stedet for at ende i kommunekassen, viser ny analyse fra Boligsiden.dk

Øh, nå. Hvordan kan man kalde det at tjene, at vi slipper for at betale en skat? Det kan allerhøjst blive at spare penge for en i forvejen urimelig skat. Men, ligefrem at tjene på det???


Tags:

Læsere af denne blog vil vide, at jeg ikke altid har de største varme følelser overfor De Radikale, men jeg må dog overgive mig og sige tak til Lars Hoppe Søe for hans rosende omtale af min egen ringhed på hans hjemmeside, så derfor får De Radikale i Næstved lige et link herfra!

Omvendt må jeg anerkende Lars´ energiske tilgang til politik. Samt, hvilket er en stor værdi: Lars står ved det, han siger. Jeg er mener ikke at skolelukningerne i 2012 var nogen succes og synes heller ikke det er, hvad jeg hører fra forældre.

Men, når det er sagt, så må jeg rose Lars Hoppe Søe for, at han – som den eneste – sagde det åbent og ærligt før kommunevalget i november 2009, at Radikale mente der skulle lukkes skoler. Alle andre, inclusive S og SF som senere stemte for skolelukninger, sagde nej, der ville ikke komme skolelukninger. Men, det kom der jo. Få måneder efter valget mente S og deres støtteparti i SF at det pludseligt var helt nødvendigt at lukke skoler! Løftebrud – og så endda før Helle Thorning-Schmidt blev statsminister.

Så meget større er respekten for at Lars sagde det før valget.

Ret beset var der også to andre partier som holdt, hvad vi lovede, nemlig Venstre og Dansk Folkeparti. Vi sagde nej til skolelukninger og vi stemte nej til skolelukningerne da de kom året efter.

Tags: ,

God arkitektur skaber glæde, vil jeg påstå. Ikke at det nødvendigvis er god smag for den enkelte, for det er svært at gøre op, hvad der er god smag, for smag er jo også en personlig ting. Nogle holder af kakkelborde, andre ikke og sådan er det også med arkitektur.

Men, der forhindrer ikke at god arkitektur er noget, hvor der er tænkt over tingene og hvor man ikke bare har brugt de billigste materialer og en kopi af en gammel tegning man tilfældigvis havde liggende. God arkitektur er nemlig at tænke over tingene, f.eks. forholde sig til det sted, hvor bygningen skal placeres, til størrelse, til materialer og til funktion.

Et par eksempler på, hvor det er gået helt galt er den ny Kiwi-butik i Ringstedgade.  På trods af at man har valgt mursten på facaden er det tydeligt et byggeri der er klasket op på hurtigst mulig tid til billigst mulige penge, uden hensyn til området. Et andet eksempel er “Stoppestedet” på Banegårdspladsen som,  trods af at den er bygget i år 2011, ligner en mellemting mellem en pølsevogn og et omklædningsrum til en 70’er idrætshal. Forretningsmæssigt er den heller ikke blevet den store succes, måske netop på grund af arkitekturen.

Et eksempel på arkitektur der er lykkedes er Digtervejsskolen eller f.eks. den ny kursusbygning ved Hotel Kirstine.

God arkitektur skaber glæde og godt bymiljø. Dårlig arkitektur skaber mismod og suger energien ud af mennesket. En by, hvor man føler sig godt tilpas er også en by, hvor der er tænkt over arkitekturen, hvor bygninger og pladser er af kvalitet. Det er en by, hvor man har lyst at bo og leve.

Derfor er det vigtigt at kommunen har en arkitekturpolitik. Vi skal turde kræve kvalitet af bygherrer og at man tænker tingene igennem, både hos bygherren, men også hos politikerne. Vi skal ikke altid lade os skræmme af kravet om “udvikling” for enhver pris, hvis prisen er triste bygninger vi skal se på de næste 50 år.

De steder folk gerne vil bo er jo ikke den billige betonslum, men de pæne kvarterer. Der vi se tager  ferie for at se er jo ikke industrilignende bygninger, men de steder, hvor der er miljø og rart at være. Sådan er det naturligvis også her.

Vi skal kræve kvalitet og derfor skal Næstved kommune gå foran med en arkitekturpolitik. Den skal fremlægges nu og ikke udskydes igen og igen fordi man har så travlt med alt muligt andet, bl.a. sekundabyggerier. Vi skal tage os tiden til at gøre arkitekturpolitikken færdig, det vil vise sig at være en god investering.

Se, folk har jo lov at mene, hvad de vil. Det er en del af pakken, når man bor i et demokrati, og tak for det, men når man mener at det er en pragmatisk løsning, at erstatte almindeligt slaget kød med halalslagtet kød på hospitaler og i daginstitutioner, så er man  helt på vildspor.

Det er nemlig at sætte religion højere end sund fornuft. Det er end ikke tolerance, men intolerant overfor den store del af befolkningen, som ikke er religiøst dikteret i deres spisevaner.

At være pragmatisk er at søge ”praktiske løsninger på, hvad der er realistisk, snarere end på teori eller idelogiske principper” siger Den Danske Ordbog. Men, det er jo netop ideologi som hospitalsdirektører og institutionsledere baserer sig på, når man indfører 100% halal-kød. En religiøs ideologi. De lader  en  guddommelighed bestemme, over alle menneskers hverdag.

Herregud (!), vil nogle da sige, gør det noget! Ja, dels sætter man altså en guddom ind og bestemme over vores kost og det er i sig selv problematisk, for guder kan man som bekendt ikke diskutere med, selvom man mener noget andet.

Dels er det ubegavet, fordi man ansporer religiøse fanatikere til at kræve at deres religiøse dogmer, er mere værd og mere vigtige, end alle andres liv og mening. Det dur bare ikke i længden.

Jamen, er det da så ikke bare dansk tolerance? Nej, for tolerance er at tillade andre at have deres mening og leve deres liv, efter egne foreskrifter. Ikke at diktere overfor andre.

Et eksempel: Mange har nok i skoletiden kendt til elever, som blev fritaget for idræt eller religionsundervisningen, på grund af familiens tro. Fint nok – det er tolerance.

At servere halal-kød for alle børn i en institution, er derimod intolerance, nemlig intolerance overfor den andel – stor eller lille – der ikke lever under et særligt religiøst dogme om, at dyret skal slagtes, så blodet løber ud før dyret udånder samtidig med at der udsiges bønner. Nogle af os vil mene, at det er en babarisk aflivningsmetode, hvilket ikke gør det bedre.

Hvad folk gør, i en privat børnehave eller på et privat hospital eller en privat skole, er deres egen sag. Det er tolerance. Men, hvad der sker i det offentliges regi, er noget ganske andet.

I et demokratisk samfund diskuterer vi, lovgiver og indretter os med respekt for alle mennesker. Her er det mennesker – ikke bestemte religiøse dogmer der skal bestemme lovgivningen.