juni 2014

You are currently browsing the monthly archive for juni 2014.

DR´s Steffen Gram lod vist følelserne løbe af med sig i P1 morgen tirsdagd. 27. maj, da han mente at småracisme var bag DFs valgsejr til EU-valget. I flg. Gram´s verden er danskerne bange for indvandrere og islam – og derfor småracister.
Jamen, der er mange danskere – også udenfor DF´s vælgerkreds – som ikke er begejstrede for stor indvandring.
Mange som er bekymrede over kriminaliteten blandt grupper af nydanskere og mange er med rette bekymrede over de grupper, som dyrker en fanatisk islam. Noget der mest af alt minder om religiøs facisme med enevældsstyre.
Det gør imidlertid ikke danskerne til småracister og det er ærgerligt at en erfaren journalist som Steffen Gram, ikke kan skelne en oprigtig bekymring fra påstået fremmedhad. Det er forhåbentligt ikke niveauet i hele Danmarks Radio.
Når EU-modstanderne fik et godt valg den 25. maj, så har EU og danske politikere kun sig selv at takke for det.
Man kan ikke undgå at opfatte visse EU-regler og danske politikeres håndtering af dem, som et  totalteater.
Et par eksempler.
1. EU-kommisionen vil give danske realkreditobligationer lavere værdi end græske og spanske statsobligationer. Ganske enkelt absurd. Dansk realkredit har overleveret 2 verdenskrige og utallige finanskriser; men er i følge EU altså dårligere og mindre stabile end den græske stats økonomi? Alle kan se det er langt ude.
2. Velfærdsturismen. Jeg er helt med på, at polske, litauiske og arbejdere fra andre østlande er en gevinst for Danmark. Men, det er ikke logik, at der skal gives fuld dansk børnecheck, fordi man er gæstearbejder i Danmark en kort periode. Og, danske politikere danser om den varme grød, for på d​en ene side tør man ikke afprøve EU-retten og på den anden side ikke støde danske vælgere. Sikke en forestilling.
3. EUs sanktioner mod Rusland. Et europæisk land – Ukraine – trues direkte og indirekte af Rusland. EUs svar: Indrejseforbud til en snes rusisske statsborgere! Er det virkelig den mægtige unions svar på Ruslands brutale opførsel overfor en demokratisk nation? Næ, i EU er man nok mere bange for at Putin lukker for gassen.
Alle eksempler er helt friske og viser, hvordan der savnes logik og format.
Skal vi så ud af EU? Nej, det er ikke til debat. Men, EU udvikler sig fra et frihandelsprojekt, jeg som liberal er stor tilhænger af, til et overnationalt ensretnings- og planprojekt, som jeg ikke kan se, har værdi for Danmark. Frihandel ja, planlægning nej.
Op til valget begyndte flere partier at vise EU-skepsis. Spørgsmålet er om den er dybfølt,eller fremprovokeret af Morten Messerschmidt?
Når det kommer til stykket, ender det jo altid med at Konservative, Venstre og Socialdemokraterne, ja og SF, anbefaler danskere at stemme ja til mere EU. Ikke til mindre.
Jeg tror vi er mange, som synes en sortering i de fælles regler skal højt på dagsordenen, også efter valget. Vi behøver ikke mere EU. Vi skal have mindre EU og færre regler. Til gengæld skal EU-landene så, på de områder, hvor det betyder noget, holde sammen.
På begge fronter er der lang vej igen og man savner visionære ledere, som tør gøre det i praksis.
Der har rejst sig en bølge af forargelse over Se og Hør´s brug af stjålne oplysninger fra betalingskort.
Se og Hør´s opførsel både uanstændig og antageligt strafbar. Men, det er ikke det vigtigste spørgsmål i den sag.
Det virkelige spørgsmål er: Hvor mange oplysninger skal vi registrere centralt?
For læren af denne sag, og i øvrigt NSAs aflytninger, er: Hvis oplysninger er registreret, så vil de på et eller andet tidspunkt blive brugt. Lovligt eller ulovligt.
Alene det at vi samler så meget information på få hænder i f.eks. Nets/Dan-id/Amerikanske kapitalfonde, er den virkelige risiko.
Det giver nemlig både langfingrede ansatte og regeringer, mulighed for at snage og checkke os på alle leder og kanter.
Det er det virkeligt uhyggelige. Hvad gør de forargede politikere ved det?