oktober 2015

You are currently browsing the monthly archive for oktober 2015.

Per Bach fra Snoghøjen advarer i Sj. d. 12/10 mod at sætte hastigheden op på Slagelsevej – og andre steder i byen.
Det er et fair synspunkt, men jeg for min part mener godt man kan drøfte hastighedsgrænserne fordomsfrit, også i byområdet.
Hastighedsgrænser er ikke en hellige givet af Gud eller bestemt af profeten, men kan ændres. F.eks. som VK-regeringen gjorde på motorveje – under stor protest dengang – fra 110 km/t til 130 km/t. Det blev en succes og antallet af trafikdræbte falder stadig.
I byen skal vi køre forsigtigt, men nogle steder har vi 30 km/t i byen, andre steder 40, 50 eller 60 km/t.
Jeg kan godt forestille mig steder f.eks. ud af Næstved på Slagelsevej eller passager på Havnegade, eller ringvejen, hvor man drøfte hastigheden fordomsfrit. Ligesom vi skal drøfte lavere hastighed og trafikchikaner fordomsfrit, der hvor er brug for det.