maj 2016

You are currently browsing the monthly archive for maj 2016.

Ledelsen i beskæftigelsesområdet udgår i flg. Sjællandske påtale for misinformation af det politiske udvalg i sagen om Herregårdshaven. Men, dette er blot den seneste i en lang række fejldispositioner og mangler fra skiftende ledere.

Det startede da direktionen  og arbejdsmarkedschef (daværende) anbefalede at købe flygtningepavilloner, som man end ikke selv havde undersøgt dem først! Ansvaret blev behændigt fedtet af på Center for Ejendomme, selvom det var direktøren, som lancerede købet som helt fantastisk.

Ingen konsekvenser for direktør og arbejdsmarkedschef.

Ledelsen har også fået lukket støtten til Markloppen og FuturaCafeen, hvor nogle af de svageste borgere fik aktivering, fordi man indførte ”den dynamiske indkøbsmodel.” Her bliver alle borgerne til en ”sag,” som private firmaer kan byde på. En idé født i et DJØF-univers, hvor vi alle kan sættes på formel uden tanke på at vi også er mennesker af kød og blod.

Løsningen skulle bringe besparelser, men det lader vente på sig. I stedet blev der, kort efter arbejdsmarkedschefen havde sagt sin stilling op i december 2015, afsløre et kæmpe milllionunderskud.

Ingen konsekvenser for ledelsen i øvrigt.

Forinden havde direktør og arbejdsmarkedschef præsenteret den gyldne løsning: Et OPP-samarbejde med Falck og indretning af Konsulenthus, hvor det offentlige og Falck kunne lære af hinanden.

Så stor hast havde ledelsen, at man før sommer 2015 bad politikerne godkende projektet blanco. Da besindige i Beskæftigelsesudvalget bad om først at se en konkret kontrakt, blev sagen udsat. Efter flere udsættelser havnede det hele, ikke i et stort OPP-projekt, men i et lillebitte rådgivnings samarbejde – som Falck i øvrigt opsagde et par måneder senere.

Ingen konsekvenser for ledelsen.

Konsulenthuset, til en millionudgift, fik vi dog politisk sagt stop for til sidst, selvom forvaltningen rask væk tonedøvt kørte videre med planerne.

Igen ingen konsekvenser for ledelsen.

I år har Beskæftigelsesudvalget vedtaget en ”no cure, no pay,”model, dvs. kommunen betaler kun, hvis borgeren kommer i job/uddannelse. Rigtig godt!

Men, modellen som i første omgang blev præsenteret som målrettet jobparate borgere, rulles nu åbenbart ud til alle – også svage borgere med sociale, psykiske og alle mulige andre problemer, uanset tilstand. Det forekommer mig, at den politiske intention fik et tvist til noget helt andet i praksis. Det gør mig ikke tryg ved systemet.

Alt i mens får vi politikere mails fra borgere om (meget) lang sagsbehandling og (i min optik) vanvittige krav arbejdsprøvning med ned til 2-3 timer pr. uge og meget andet.

Beskæftigelsesområdet er stort og uhyre lovreguleret. Som politiker føler man ofte det er som at slå i en dyne (det synes flere medarbejdere sikkert også). Men, det er et område som har enorme økonomiske konsekvenser for kommunen – og for sårbare borgere.

Der er givetvis mere politisk bling-bling i snakke Campus, Ring Syd og Parkeringshus, men man kan ønske sig samme ihærdighed fra topledelsen i Næstved kommune, når det gælder beskæftigelsen. Det er her pengene ligger.

Der nogle, som bliver valgt, der siger: Nu er jeg valgt for 4 år, og så er det byrådet der bestemmer.

Så er der andre, som siger: Ja, jeg er valgt for 4 år, men vi skal også lytte i de 4 år. Lytte til foreninger, erhvervsliv – og først og fremmest borgerne. Man må aldrig som politiker, hvadenten det er lokalt eller nationalt, tænke at man er sig selv (og embedsmændene) nok.

Derfor er det vigtigt at lytte. Lytte til forældrene i skoledebatten, hvad byrådsflertallet ikke gjorde.

Lytte til indsigelser i en lokalplan, også selvom man ikke selv er enig.

Lytte til ønskerne til, hvor busserne skal køre.

Man kan også, som Teknisk Udvalg gør, tage rundt i kommunen på 4 møder gennem året og lytte til, hvad folk har at sige til os konkret.

Derfor mener jeg, vi skal gøre en aktiv indsats for at få flere lokalråd i Næstved kommune. En del af landområderne er dækket, f.eks. Tappernøje, Mogenstrup, Vestområdet og i byområderne er Fensmark og Lille Næstved dækket ind.

Men, det betyder også at der mangler rigtig mange områder af kommunen, som ikke har et lokalråd. Det gælder størstedelen af Næstved by, men også en stor del af landområderne.

Jeg mener at et nyt byråd efter 1. januar 2018 (gerne før), sørger for at indbyde borgerne i lokalområderne til at danne flere lokalråd. Det gør at byrådet har “nogle at spørge” og have dialog med. Ikke bare når der er officielt høring af lokalplaner m.v., men også om alt muligt andet. Det kan kun gøre beslutningsprocessen bedre.

 

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Det jo til evig diskussion. Jeg tror en stor del af svaret er bosætning og derfor service i form af skoler, daginstitutioner m.v. være i orden.

Jeg kan huske engang, hvor et kendt konsulenthus lavede en rapport for Næstved kommune. Svaret heri var, at vi skulle leve af turisme i fremtiden. Det er nu 20 år siden, og uden at forklejne turisme så er det stadig andre ting som bærer igennem økonomisk og jobmæssigt.

I korte træk lever vi i Næstved kommune af: Handel, mange små/mellemstore håndværkerfirmaer, servicefag – og bosætning. Simpelthen det, at folk bor i Næstved kommune og pendler til arbejde, navnlig i hovedstaden.

Bosætning er et nøgleord i fremtiden. Bosætning er mindst lige så vigtigt som erhvervsservice.

37 minutter til København H.

Der er dagligt ca. 9.000 rejsende på Næstved banegård og selvom nogle jo er turister eller skal på familiebesøg, er hovedparten gode Næstvedborgere som pendler til København, men som bor og betaler skat her. Jeg bor selv sammen med en pendler og har stor respekt for, at man står tidligt op, kører hele vejen med toget for at passe sit arbejde.

Om få år, bliver rejsetiden sat ned til 37 minutter mellem Næstved og København H.

Det skal vi udnytte til at få flere “københavnere” til at flytte til Næstved – og nogle af de som er fraflyttet Næstved, til at flytte tilbage igen.

Næstved vokser

Ja, Næstved kommunes indbyggertal vokser i disse år. Det er som udganspunkt godt, men desværre viser statistik at ca. 56% af de som flytter til, ikke bidrager til kommunekassen. Ja, en stor del trækker penge op af kommunekassen i form af f.eks. kontanthjælp.

Det er, hvad det er, men det er ikke godt når vi ser på fremtiden. Skal vi have råd til god kommunal service i årene fremover, er det stærke skatteydere vi skal tiltrække. D.v.s. en familie med mor og far (som begge har et job) og børn. Eller, pensionister med en god indkomst.

Hvordan tiltrækker vi nye skattestræke borgere?

Jeg tror svaret er flerdelt.

For det første skal vi have en ordentlig skolepolitik. Rigtig mange potentielle borgere spørger på facebook: Har vi gode skoler i Næstved? Ofte er det svar de får: Nej – og politikerne lytter ikke til os forældre. Den går ikke.  Derfor skal vi have det faglige niveau op – og byrådet skal lytte til forældrene, f.eks. gentænke på hvilke skoler overbygningerne skal ligge! I december 2015 flyttede man uden at tage hensyn til forældrenes modstand overbygningerne. Det mener jeg, vi skal se på igen.

For det andet skal vi have nye lækre bomuligheder. Det betyder udstykninger, tæt på skov og sø, men også fortætning i Næstved by. D.v.s. bygge i højden, fordi mange gerne vil bo i byen.

For det tredie skal infrastrukturen være i orden. Ingen gider flyttet til et kvarter, hvor vejene er hullede. Der skal være orden i de basale ting.

Og, for det fjerde: Vi skal tage godt imod de ny borgere. Vi skal planlægge modtagelsen. Det er ikke nok med et håndtryk af borgmesteren. Vi skal invitere de ny borgere ind i vores foreningsliv, vores kulturliv for – hånden på hjertet – så kan vi som Næstvedborgere og lokalpatrioter, nok være lidt os selv nok og skal se de fremmede lidt an.

Derfor skal vi planlægge at modtage de ny borgere godt og venligt.

Og, så skal der naturligvis være masser af kulturarrangementer m.v., men det er jo ikke noget kommunen skal stå for alene.

Kort sagt: I god tid før rejsetiden Næstved-København kommer ned på 37 minutter, skal vi være klar til at invitere nye borgere til at bo i Næstved – og borgere der bidrager økonomisk til skatten, ikke det modsatte.