Derfor stiger EU modstanden

Skulle der være nogle borgerlige politikere, som undrer sig over at befolkningens EU-skepsis – for ikke at sige EU-modstand – stiger, så er her en kort svar på hvorfor: De dygtige snydes og de dovne belønnes. Sådan virker det i hvert fald set fra nordeuropa.

Eksempler der der nok af. To af de bedre er Euroen og flygtningekrisen.
Hele Sydeuropa blev del af euroen. Også Grækenland, som nærmest snød sig ind på falske tal – og så startede lånefesten til privat og offentligt forbrug. Da festen var forbi, hang de mådeholdne skatteborgere i nordeuropa på regningen.
Det andet eksempel er flygtningekrisen. Vi fik fri bevægelighed og lovning på at man beskytte de ydre grænser. Men, hvad skete der: Man hverken kunne eller ville beskytte grænserne, så nu hænger nordeuropæerne igen på regningen.
Ikke bare til flygtninge men også til bestikkelsespenge til Tyrkiets ny sultan Erdogan.
Senest barsler EU nu med nye miljøkrav, som vil ramme Danmark hårdt. Fordi vi beskytter miljøet dårligt i Danmark? Nej, tværtom. Fordi vi er langt foran andre lande som derfor skal have lempeligere vilkår. Det er jo den omvendte verden.
Ja, vi har meget godt ud af EU, men de senere år synes det at være de hårdtarbejdende, de flittige og de dydige som betaler for dovenskab, efterslæb og laden stå til.
Derfor stiger EU modstanden.
Og, derfor vælger flere partier, nu senest Socialdemokraterne, også at markere sig som skeptikere. Ligesom konservative før har gjort. I hvert fald lige indtil næste afstemning om EU, hvor partierne igen vil argumentere for et ja også bare lige denne gang…
Vi er mange, som ikke ser et alternativ til EU, men et EU i nuværende form har heller ikke en fremtid. Et samarbejde skal bygge på at alle parter får fordel af det og at man kan se rimelighed og sammenhæng. Den sammenhæng bliver stadigt sværere at se.
Nogle vil sige at svaret er mere EU. Jeg vil sige at svaret er at man lytter til befolkningerne som ønsker en ordentlighed og rimelighed. Ikke mere tom tale og store topmøder.

 

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *