oktober 2016

You are currently browsing the monthly archive for oktober 2016.

“Kähler har reddet en del af Næstveds DNA,” sagde Carsten Rasmussen ved genåbningen af Kählers fabrik den 27.9.2016.
Det var højstemte, men rigtige ord. Næstved skylder Frantz Longhi en stor tak for at Kähler igen lever i Næstved i de autentiske omgivelser.
Men, der er også en lære for Næstved Byråd ved Kählerbygningens genåbning: Læren om at stå fast!
Første gang Næstved Byråd stod fast var i 1974, da man tinglyste en deklaration om, at der skal være keramikværksted i bygningen, så den ikke kunne bruges til hvadsom helst. Det var fremsynet.
Anden gang var i 2007 (eller var det 2008), hvor de daværende ejere bad om at få lov at lave boliger.
Argumenterne var mange: “Keramikproduktion er fortid,” “bygningen er nedslidt,” “kommunen vil  gerne have boliger i centrum” og ikke mindst: “Der er ikke økonomi i andet end boliger.”
Vi måtte i Økonomiudvalget forstå, at sagde vi ikke ja til boliger, ville det gå grueligt galt.
Men, kommunen stod fast. Jeg husker bl.a. den konservative Kurt Petersen og jeg i Økonomiudvalget sagde nej til at hæve deklarationen. Heldigvis.
Dengang kunne vi ikke forudse en Frantz Longhi eller Kählers optur. Naturligvis ikke. Men, der var lagt en plan for hvad bygningen skulle bruges til og den holdt kommunen fast i.
Læren er, i al sin enkelhed, ikke at lade sig blæse omkuld af pengemænd og ejendomsudviklere, men at respektere planer og historie.
Dårlige eksempler er der også: F.eks. den kedelige bygning Banegårdspladsen, der skæmmer hele området, eller da grunden på Ringstedgade skulle “udvikles.” Nu ligger der et tomt supermarked.
Politisk mod er ikke bare at fare efter developerne med de hurtige penge for at få midlertidige jobs i byggeriet. Politisk mod er også at stå fast på at kræve kvalitet – selvom det tager tid.

Det er ren surrealisme som Sjællandske præsenterer for os d. 19.9., hvor man beretter om en person er i jobtræning 5 minutter af gangen.

2016-08-17-15-29-11
Alene taxaen – som i øvrigt holder og venter imens – må jo koste langt mere, end man får ud af 5 minutters jobtræning.
Det er muligt, at Folketinget og daværende bekæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener at alle skal afprøves for den mindste smule erhvervsevne, i det store såvel som i det små. Og det lyder sikkert godt fra Folketingets talerstol.
Men, det virker ikke som seriø
s omgang med dels kommunens penge, dels et menneske, at lave arbejdsprøvning denne måde.
Jeg har derfor bedt om en redegørelse i Beskæftigelsesudvalget, også om hvor mange der er på denne form for arbejdsprøvning få timer om ugen.
Hvis det er en politisk linie man mangler på Jobcenteret, så foreslår jeg gerne at Beskæftigelsesudvalget lægger en sådan linie. Eventuelt ved at behandle de konkrete sager for folk, hvor vi taler få timer ugentligt.
Vil borgeren meget gerne selv, så skal borgeren have chancen. Men, laver man jobtræningen kun for at opfylde regler og paragraffer, så må vi politisk prøve at få noget sund fornuft ind i sagsbehandlingen.