Articles by revsbaek

You are currently browsing revsbaek’s articles.

Det var ikke godt nok, det som byrådet vedtog i december 2015. Man overhørte forældrene, flyttede 7-9 klasse fra velfungerende skoler og indførte mega-skoledistrikter. Uden at løse problemerne. Der er nemlig stadig for mange m2 til for få børn. Nu har skolerne så fået nye navne, som om det løser nogen af problemerne.

For mig er venstrepolitik på skoleområdet nærhed og faglighed. Derfor er jeg (ligesom i 2010) ikke glad for skolelukninger. Når jeg så alligevel valgte at foreslå Karrebæk, Holme-Olstrup og Sjølund lukket, er det for at være ærlig: Der er for mange m2 i forhold til antal skoleelever. Det løses kun ved at lukke skoler. Ikke ved at rykke tusindvis af elever rundt mellem matrikler og give familierne ekstra bøvl og eleverne længere til skole.

I USA har man et udtryk, som lyder: Hvis det ikke er i stykker, så lad være at reparere på det! Ser man på f.eks. Herlufmagle, Lundebakke, Kildemark og Sct. Jørgens skoler, så er det velfungerende skoler med 0 – 9 klasse. Hvorfor ændre på det? Hvorfor tvangsflytte 7-9 klasse over på andre skoler? Det gav heller ikke mening for mig.

Med den struktur som er vedtaget nu, er et sikkert: Der kommer skolelukninger om 2-3 år. Til den tid vil politikerne ”vaske hænder” og sige det er forældrenes krav. Jeg mener, man burde have taget ansvaret nu!

Venstrepolitik også at lytte til forældrene. Næsten 100% af svarene i høringsperiode var imod. Forældre ved flere skoler dannede aktive facebookgrupper imod kommunens forslag og ja, 15 ud af 17 skolebestyrelser støttede vores alternative forslag. Alle dybt skuffede over at Byrådet ikke lytter.  Det mener jeg man skal.  Kald det populisme, men det er grundlæggende ikke vores opgave føre politik imod borgerne, men sammen med borgerne.

Man skal ikke være hellig. Det kan være nødvendigt at træffe beslutninger folk er imod. Men, så skal der være helt bydende grunde til det og en besparelse på kun 7 – 11 mio. kr. er slet ikke i den kaliber. Det vil koste det samme beløb, hvis transporttiden til/fra skole med bus skal være bare nogenlunde rimelig, d.v.s. under en time hver vej.

Grundlæggende har Næstveds skoler to udfordringer:

Den ene er for mange m2 til antallet af elever. Det løses kun ved at lukke skoler.

Den anden er økonomisk. Medens borgmesteren straks lover flere penge til ældreplejen, så bliver folkeskole underprioriteret. Medens byrådet (også jeg, for det er fornuftigt) investerer i Arena Næstved og gerne vil bygge badeland, så spares der på den folkeskole som er helt fundamental kommunal service. Skolen er ikke alene for vores børns undervisning, men også for om folk vil flytte til Næstved.

Det hænger ikke sammen og gav mig grunden til at sige nej til kommunens strukturforslag.

Jeg håber at der efter næste byrådsvalg vil være stemning for at tage det op igen og i hvert fald flytte overbygningerne tilbage igen.

 

Vil du bakke mig op i det, så kan du melde dig ind i Venstre – eller VU hvis du er under 30 år – og være med at bestemme, hvem der skal være Venstres borgmesterkandidat. Det sker på et møde den 23. maj i Herlufsholmhallen og man skal være medlem mindst 7 dag før.

 

Meld dig ind her:  Venstre eller Venstres Ungdom (husk at marker, at du vil være medlem af Venstre).

Med venlig hilsen

Søren Revsbæk

Vi skal stille krav til de flygtninge som bliver ny borgere i Næstved de kommende år.

Jeg tror det er vigtigt vi tør vise vores klare forventninger til, hvordan de skal indgå i vores samfund også lokalt.

Jeg tænker ikke på det med, at flygtninge skal gå på sprogskole og tage jobs. Det er helt naturligt. Men, mere konkret på, hvordan man blender ind i det danske samfund.

Derfor jeg har stillet følgende forslag i Beskæftigelsesudvalget – og fået dem med – i den ny medborgerskabspolitik. Det er nogle enkle forventninger til den enkelte, nemlig at:

Vi forventer af dig som ny borger i Næstved kommune:

At du vil lære og tale dansk
At du taler dansk med dine børn, også i skolen og børnehaven.
At du søger og tager arbejde, alle former for arbejde.
At du respekterer danske traditioner og kultur.

At du respekterer danske religiøse traditioner.
At du accepterer ligestilling mellem kønnene.

At du respekterer kvinders rettigheder.
At du deltager aktivt i demokratiet.

 

For os, som bor her i forvejen, kan det synes indlysende. Naturligvis taler vi dansk med vores børn, men det er ikke indlysende når man kommer fra et fremmed land. Så er det nok lettere i praksis at bruge hjemlandets sprog og i øvrigt lade tv´et køre med hjemlandets programmer i baggrunden. Dér er det vigtigt at vi siger det er vigtigt at tale dansk med børnene, for et godt dansk er forudsætningen for at kunne få en liv i Danmark.

Det er også indlysende at man respekterer køn og minoriteter, og i øvrigt respekterer andres traditioner. Desværre viser erfaringer fra udlandet at det ikke altid er indlysende når man kommer til et fremmed land. Det her skal ikke være noget med, at man må opgive egen religion eller egne traditioner. Slet ikke, men man skal acceptere og respektere den måde, vi gør ting på i Danmark og det skal stå fuldstændig klart. For, en forventning til flygtningen er også en forventning til os om, at vi står op for vores egen kultur og traditioner.

Man kan mene, om der skal komme mange eller få flygtninge, men de som kommer skal have en ordentlig integration og der spiller vores krav og forventninger en rolle.

 

Man skulle tro det var en aprilsnar, men den er god nok: Der er nu 2 børn i førskole til 0-klasse på Karrebæk skole august 2016 og førskolen ligger i øvrigt på Ll. Næstved skole.
Med al respekt i øvrigt, må man sige: Det giver ikke mening at starte en 0-klasse, stort set uden elever. Tidligere er var tallet 8  nævnt, så 3 og nu åbenbart 2 elever.
.
Allerede nu er virkeligheden i gang med at punktere kommunens skolereform. Karrebæk skole kan kun holdes i live af borgmesterens nylige garanti, om at der skal være 0-6 klasse på skolen – de næste 6 år – og så i øvrigt, hvis den privatskole som er på vej, i sidste øjeblik snubler.
Gad vide, hvad den garanti ender med at koste økonomisk og dermed børnene i resten af kommunens skoler, hvor man “optimerer,” d.v.s. stuver børnene sammen i færre klasser.
Det giver ikke mening.
Hvad så? Ja, der er brug for at revurdere skoleforliget igen. Det er ikke nok med nye øjne og friske meninger, der skal politisk vilje på bordet. Efter min opfattelse at man gennemfører de nødvendige skolelukninger, lader forældrene selv afgøre, hvor overbygningerne skal ligge og sikrer en lokal indflydelse på skolerne.
Det er i hvert fald, hvad jeg vil arbejde for, hvis jeg bliver borgmesterkandidat for Venstre.

Om man kan lide det, eller ej, så kommer der flere flygtninge til Næstved og det giver behov for flere midlertidige boliger.

Derfor arbejder Beskæftigelsesudvalget med nye pavillon-byer. Der skal findes plads, ikke bare i Næstved by, men også i Fuglebjerg, Tappernøje og Fensmark, så flygtningene bliver spredt over kommunen.

Samtidig har vi besluttet – på Venstres opfordring – at to flygtninge af samme køn kan godt dele et værelse, så læge der er tale om en midlertidig bolig.

Ligesom mange i soldatertiden har boet tæt, men vi godt man kan kræve vi udnytter pladsen optimalt og det er bl.a. at to personer godt kan bo sammen, når værelset er på 16 m2 eller derover. Ellers så eksploderer udgifterne til bolig mellem hænderne på os.

I følge Sand Jespersen (Sj. 31/3), bør jeg afholde mig fra at kritisere Asyllejren, når Næstved kommune endnu ikke har genåbnet ventesalen på Banegårdspladsen.
Personligt ser jeg ikke en sammenhæng, udover at kommunen skal tage borgernes uro og utryghed alvorligt.
Det gælder asyllejren, hvor mange naboer føler sig generet. Sand Jespersen er ikke en af dem og det er jo godt, men det er der en række andre som er. Det bør både Næstved og Langeland tage alvorligt. F.eks. ved at sætte en afskærmning om langs Rolighedsvej/Bag Bakkerne. Det kan ikke være svært.
Hvad ventesalen angår, så har jeg bedt Teknisk forvaltning “skynde sig langsomt.” Vil skal ikke bare genåbne, hvorefter hashandel, misbrug og prostitution flytter ind igen, når døren lukkes op.
Om salen skal laves om, evt. indrettes til butik etc. skal undersøges grundigt. Det er ikke langsommelighed, det er rettidig omhu.
Utilstrækkeligt. Det er konklusionen på det svar, som Næstved Byråd har fået fra Langelands kommune på uroen på asylcenteret Bag Bakkerne.
Svaret har i hovedsagen to budskaber:
1. Det går ikke være i Næstved end andre steder!
Nej, og det er trist, men det løser jo ikke problemet med uro og utryghed her.
2. Lad os “se tiden an,” før der bygges et (måske dyrt) stakit mod vejen.
Det skriver man, selvom bedre afskræmning er et ønske hos naboerne, lige så gammelt som asylcenteret selv. Kan man virkelig ikke bare sætte et festivalhegn op som afskærmning mod Rolighedsvej og Bag Bakkerne?
Langelands kommune har påtaget sig at drive asylcenter for Staten. Så må man også sætte ind, når det er nødvendigt. Uanset om det er mere vagtmandskab, afskærmning, aktiviteter eller dialog og uanset om det koster penge.
Ikke at gøre noget, vil være en fornærmelse mod naboer, byråd, borgmester og den by, som ufrivilligt er blevet nabo til et fejlplaceret asylcenter.

Den 23. maj skal Venstres medlemmer – gamle som nye – bestemme, hvem der skal stå i spidsen for Venstre frem til kommunevalget i november 2017. Den kamp har jeg meldt mig ind i, fordi jeg mener at have erfaringen, vilje og vision for at kunne samle et borgerligt Næstved.
Nå, men kan det så ikke være ligegyldigt, hvem der så i øvrigt sidder i byrådet og i spidsen for partiernes lister? Byrådet er jo alligevel enige om det meste og resten styres fra Christiansborg – eller fra Bruxelles. Og, rigtigt er det, at meget bestemmes udefra, men kommune bestemmer sandelig også meget selv.

F.eks. skolestrukturen, hvor vi kan vælge om vi vil høre på forældre og elever, eller ej. Det har vi drøftet en del i byrådet og i Venstre, og det er fair nok at gøre det, for skole – og dagpasning i øvrigt – er uhyre vigtigt. Navnlig for vores børn naturligvis, men også for tilflytningen til Næstved. Skal vi tiltrække gode skattebetalere, skal service på de områder være i orden. Tiltrækker kommunen primært kontanthjælpsmodtagere, så falder velfærden stille og roligt, for så falder skatteindtægterne.

Andre områder, som jeg mener er vigtige:
–  Service til erhvervslivet. Kommunen kan ikke gøre alt for alle hele tiden, men service kan blive bedre og hurtigere. Det har jeg bl.a. arbejdet for som formand for Teknisk Udvalg.

  • Effektiv jobindsats. Brug kræfterne på de unge, som har mange år foran sig på arbejdsmarkedet og ikke på at koste rundt med borgere i den ene arbejdsprøvning efter den anden.
  • Effektiv økonomistyring i kommunen og giv service, hvor der er brug for service.
  • Nærhed og tryghed i børnepasning. Derfor var jeg heller ikke tilhænger af den reform med områdeledelse som blev indført for et par år siden og tvivler på, at det giver den ventede besparelse.
  • Giv muligheder, frem for at se begrænsninger. Kommunen skal være der, når du har brug for den, men kommunen skal ikke diktere dig din hverdag. Vi skal f.eks. sørge for busser og ordentlige veje, men ikke forbyde dig at køre egen bil, hvis du helst vil det. For nu at tage et jordnært eksempel.

og meget mere. Noget kan du læse om på disse sider, andet kommer i løbet af de 1½ måneder der nu er til “valgkamp” internt i Venstre. Vi er tre kandidater, repræsenterende forskellige holdninger på nogle områder (ja, det kan man godt, selvom man er medlem af samme politisk parti); vi har forskellig erhvervsbaggrund, alder og måder at gøre tingene på.

Men når jeg er gået ind i kampen, er det fordi jeg mener at have den politiske erfaring, fasthed, tæft og vision der skal til for at vi kan få et borgerligt styre i Næstved.

Som det nok vil være de fleste velkendt, så blev den gamle Oplands-taxa ordning i august 2013 erstattet af Movias flextur. Med flextur kan man, for et beskedent beløb, køre præcis hvorfra og hvortil man gerne vil køre.
Det har skabt store overskrifter i dagbladet Børsen for tiden.
Det har vist sig, at 1/3 af alle ture blev kørt indenfor Næstved by og yderligere ca. 1/3 mellem Næstved by og en anden by i Næstved kommune og  det var jo ikke lige tanken, da byrådet skrottede Oplandstaxa til fordel for Movias flextur.
Det er blevet en dyr ordning for Næstved kommune og budgettet bare til flextur nærmede sig 4 mio. kr. årligt. Det er penge kommunen ikke har, så hver gang der blev brugt flere penge på flextur, skal vi finde dem ved at spare på de almindelige busruter.
Derfor besluttede Teknisk Udvalg på Venstres forslag, at overgå til en helt ny særlig Næstved-ordning, nemlig Landflex. Landflex er det samme som flextur, bortset fra, at den kun kan bruges hvis man bor i landområdet.
Dermed håber vi at sikre, at folk alle steder i landområdet stadig har en slags kollektiv trafik, nemlig flextur. Hvis man bor i byen, kan man ikke bruge flextur; men så har man til gengæld en bus. Byområderne er Næstved, Glumsø, Fuglebjerg, Mogenstrup, Karrebæk, Lov, Tappernøje og Gelsted/Herlufmagle.
Økonomisk er den ny Landflex en succes. I skrivende stund er brugen af flextur faldet med ca. 75%. Det gør at vi også fremover kan opretholde både flextur i oplandet og ikke skal spare (lige så meget) på de almindelige busser.
Det er tragikomisk at se, hvordan EU vil sende yderligere milliarder euro til Tyrkiet, for at løse flygtningestrømmen.
Når man tænker på, at tyrkiske myndigheder i månedsvis har set passivt til, mens menneskesmuglere har tjent tykt på, at transportere migranter til Grækenland.
Er der noget land, som bør belønnes, er det Makedonien. Der har man effektivt stoppet strømmen af migranter. Ikke ved luskede betalinger, men ved at gøre det helt elementære, nemlig at beskytte grænsen. Lige præcis det, som det store mægtige EU ikke evner.
I stedet for at belønne det stadigt mindre demokratiske Tyrkiet, burde EU bruge pengene direkte i Syrien. Dels på at oprette lejre i nærområdet, dels på at skabe ro og orden for flygtningene.

 

Det var ikke godt nok, det som byrådet vedtog i december 2015. Man overhørte forældrene, flyttede 7-9 klasse fra velfungerende skoler og indførte mega-skoledistrikter. Uden at løse problemerne. Der er nemlig stadig for mange m2 til for få børn. Nu har skolerne så fået nye navne, som om det løser nogen af problemerne.

For mig er venstrepolitik på skoleområdet nærhed og faglighed. Derfor er jeg (ligesom i 2010) ikke glad for skolelukninger. Når jeg så alligevel valgte at foreslå Karrebæk, Holme-Olstrup og Sjølund lukket, er det for at være ærlig: Der er for mange m2 i forhold til antal skoleelever. Det løses kun ved at lukke skoler. Ikke ved at rykke tusindvis af elever rundt mellem matrikler og give familierne ekstra bøvl og eleverne længere til skole.

I USA har man et udtryk, som lyder: Hvis det ikke er i stykker, så lad være at reparere på det! Ser man på f.eks. Herlufmagle, Lundebakke, Kildemark og Sct. Jørgens skoler, så er det velfungerende skoler med 0 – 9 klasse. Hvorfor ændre på det? Hvorfor tvangsflytte 7-9 klasse over på andre skoler? Det gav heller ikke mening for mig.

Med den struktur som er vedtaget nu, er et sikkert: Der kommer skolelukninger om 2-3 år. Til den tid vil politikerne ”vaske hænder” og sige det er forældrenes krav. Jeg mener, man burde have taget ansvaret nu!

Venstrepolitik også at lytte til forældrene. Næsten 100% af svarene i høringsperiode var imod. Forældre ved flere skoler dannede aktive facebookgrupper imod kommunens forslag og ja, 15 ud af 17 skolebestyrelser støttede vores alternative forslag. Alle dybt skuffede over at Byrådet ikke lytter.  Det mener jeg man skal.  Kald det populisme, men det er grundlæggende ikke vores opgave føre politik imod borgerne, men sammen med borgerne.

Man skal ikke være hellig. Det kan være nødvendigt at træffe beslutninger folk er imod. Men, så skal der være helt bydende grunde til det og en besparelse på kun 7 – 11 mio. kr. er slet ikke i den kaliber. Det vil koste det samme beløb, hvis transporttiden til/fra skole med bus skal være bare nogenlunde rimelig, d.v.s. under en time hver vej.

Grundlæggende har Næstveds skoler to udfordringer:

Den ene er for mange m2 til antallet af elever. Det løses kun ved at lukke skoler.

Den anden er økonomisk. Medens borgmesteren straks lover flere penge til ældreplejen, så bliver folkeskole underprioriteret. Medens byrådet (også jeg, for det er fornuftigt) investerer i Arena Næstved og gerne vil bygge badeland, så spares der på den folkeskole som er helt fundamental kommunal service. Skolen er ikke alene for vores børns undervisning, men også for om folk vil flytte til Næstved.

Det hænger ikke sammen og gav mig grunden til at sige nej til kommunens strukturforslag.

Jeg håber at der efter næste byrådsvalg vil være stemning for at tage det op igen og i hvert fald flytte overbygningerne tilbage igen.

Med venlig hilsen

Søren Revsbæk

« Older entries § Newer entries »