Blandet

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Blandet

Det er lidt svært at se, hvad det egentligt er man vil med Jernbanegade i Næstved, med det forslag som Teknisk forvaltning har fremlagt. Der er i hvert fald en del problemer i forslaget, set fra min side.

1. Der skal laves vandrender på fortorvet. Til hvad? Hvis det er overfladevandet man tænker på der skal ledes væk, så bliver der ikke meget vand i vandrenderne som derimod kommer til at slynge sig tomme på fortrovet til ulempe for fodgængerne. Næstved er ikke Nordens Venedi – vi skal ikke have vandrender i gaderne.

2. Busholdepladserne er halvt på kørebanen og halvt på fortorvet. Det kan kun blive til risiko for f.eks. legende børn som uforvarende kommer til at lege på busholdepladsen. Buspladser skal være klart markeret.

3. Hvorfor skal Sct. Mortens Kirkeplads lukkes kl. 10 om formiddagen? Hvilke cafégæster er det man mener vil sidde og nyde café latte om vinteren? Nej, lad pladsen være åben for trafik i butikkernes åbningstid. Så kan man lukke om aftenen for den gennemkørende trafik.

Og, hvad er det i grunden vi vil med bymidten? Skal det være handel, skal det være byliv eller skal det være andet? Vi mangler en undersøgelse af, hvad borgerne bruger byen til. Bruger de den som gennemkørsel, til at handle, til oplevelser eller kører man bare rundt om blokken fredag aften?

Pengene er små for tiden og derfor skal de bruges med ekstra omhu. Man skal ikke bare lave om med hovedet under armen, men det skal være gennemtænkt og på et ordentligt grundlag.

Tags: , , , , ,

Så har vi startet det nye år, med den første radioudsendelse, hvor Kristoffer Petersen og Søren Revsbæk diskuterer – denne gang om:

Skal kongehuset afskaffes? Hvorfor blander Tilsynet sig i Venstres rokade i Næstved Byråd og hvem bestemmer arkitekturen i Næstved by?

Næstved Lokal Radio sender på 104,5 MHz, lørdag 15 – 16, søndag 13 – 14, tirsdag 10 – 11 og torsdag 16 -17.

Husk også det righoldige bagkatalog på www.naestved.name.

Tags: , , , , ,

Det er naturligvis ærgerligt at politik skal afgøres i en retssal, men på den anden side så forstår jeg godt at Gentofte kommune undrer sig over at regeringen ikke skal lave miljøundersøgelse af betalingsringen.

Regeringen ville stå sig ved at lave den undersøgelse som alle andre – f.eks. de der vil stille en vindmølle op – skal lave.

Men, så risikerer man jo selvfølgelig at miljøundersøgelsen viser betalingsringen er en dårlig idé, hvilket ville dårligt for regeringen.

Tags: , ,

God arkitektur giver optimisme

Hvad er det første man bemærker ved besøg i en ny by? Det er huse, gader, byrum – kort sagt: Arkitekturen; er både det første og det blivende indryk.

Derfor er god arkitektur vigtig og der skal tænkes kvalitet ind i alt byggeri. I mandags gav Ejendomsudvalget startskud til at drøfte, hvilket arkitekturpolitik vi vil have i Næstved og det er vigtigt. Et byggeri ligger jo ikke kun 5 år, men  50 – 100 år, derfor skal der tænkes kvalitet ind fra start også i arkitekturen.

Ikke at vi skal være enige om, hvordan alt skal se ud. Arkitektur må gerne give debat. Også i Næstved har bygninger som Kobberhjørnet, Aquahuset, kulturcenteret Grønnegade (af nogle kaldet “badekabinen”) og Handelsskolens tilbygninger givet debat. Nogle synes de er pragtfulde, andre de er mindre pæne, men alle er de eksempler på arkitektur der giver oplevelser og noget som også folk udenfor Næstved gerne vil se. Modsat f.eks. ventesalen på stationsforpladsen som blot udfylder en funktion, men næppe tiltrækker besøgende i sig selv. Ja, i den bygning er Ungdomsskolens malerier måske det mest oplivende hvad angår arkitektur.

Ligeså har vi kvarterer som f.eks. Gallemarkskvarteret der udmærker sig ved at husene er bygget på en bestemt måde, hvilket gør området til en fornøjelse at opleve, hvorimod visse nyere rækkehusbyggerier ikke på samme måde giver inspiration til en gårtur søndag eftermiddag med udenbys gæster.

En arkitekturpolitik skal give retningslinier og vejledning så bygherrer altid tænker på, hvordan bygningen ser ud og påvirker den plads den står på. Der skal ikke bare tænkes funktion og indhold, men også form og udseende og ethvert byggeri skal tænkes sammen med omgivelserne. Der måske en udfordring i en krisetid, hvor det er billigst for en investor bare at bruge de samme tegninger til det samme kedelige supermarked eller standard byggemarked i mange byer landet over. Den går ikke.

Næstved skal ikke bare have kopier, Næstved skal have spændende byggerier som ved deres bare tilstedeværelse skaber opsigt og glæde. Derfor er det efter min opfattelse helt korrekt når f.eks. byggefirmet Nordicom får “nej tak” til at bygge et standard byggemarked på Vordingborgvej 78, der hvor den gamle krydsfinerfabrik ligger. Vi skal kunne mere, end bare det man også kan se alle mulige andre steder. Vil man bygge standard må man acceptere at blive placeret i et industriområde.

At gennemføre en arkitekturpolitik kræver langsigtet strategi, også i den kommunale forvaltning og i byrådet. Venstre fik i budgetforlig 2012 ind, at Næstved kommune skal have en stadsarkitekt med ansvar for arkitektur og planlægning. Det håber vi sætter yderligere fokus på godt byggeri. Samtidig skal stadarkitekten sikre at der internt i forvaltningerne er fokus på sammenhæng mellem byrum, gader og bygninger.

Næstved kommune er ambitiøs. Vi vil bosætning, vi vil arbejdspladser – vi vil mærke Næstved, som kommunens slogan hedder. Jeg tror en forudsætning også er at høje bymiljøet. Kedelig arkitektur giver mismod og ulyst til at værne om byen, men god arkitektur og høj kvalitet i huse og byrum giver oplevelser, optimisme og godt humør.

Links til sider om arkitektur:

Peter Olesens bøger

Arkitektforeningen

Dansk Arkitektur Center

Wikipedia

Arkitekter i Næstved

Tags: , , , , , , , , , ,

“Udviklingen frem mod færre sedler og mønter har været undervejs et stykke tid,” skriver Sjællandske i sin leder d. 6/12; men i virkeligheden er det gået den anden vej.

Seddel- og møntomløbet har aldrig været større end nu. Hele 61,9 mia. kr. er i dag i omløb i fysiske menneskepenge mod 44 mia. for 10 år siden. Pengene er fordelt på ca. 56 mia. kr. i sedler og lidt under 6 mia. kr. i mønter. Bare i pengesedler cirkulerer der 163 mio. stk. Selv Joakim von And skulle kunne få sig et grundigt bad i den beholdning.

Det er det højeste tal de seneste 10 år så intet tyder på at danskerne fravælger sedler og klingende mønt, selvom vi også har dankort, kreditkort og mobilbetaling at jonglere med. Tværtom, kontanter er populære.

Derfor er det også helt “ude i hegnet,” hvis der kommer gebyr på at betale med kontanter. Banker og butikker må i forvejen have sparet milliarder efter dankortet blev indført og checks stort set er forsvundet. Der er ingen grund til at straffe kontantkunderne.

Kilde: Nationalbanken

Tags: , , , , ,

Det nærmer sig det urkomiske efterhånden. Først er SF´eren Özlem Cekic ude for at finde fattige og rammer, mildest talt, ved siden af. I stedet får hun – og tak for det – rejst en helt nødvendig diskussion om at det skal kunne betale sig at arbejde frem for at modtage offentlige forsørgelse. Hvad det i dag ikke kan for ca. 85.000 danskere som er i arbejde.

Nå, men Özlem skulle så finde nye eksempler på fattige, men det er åbenbart ikke så nemt. Selv SF´s partikontor kan ikke finde de fattige, så blot udtalelsen:

Pressechef Tasja Parize oplyser, at Cekic får stribevis af e-mails og henvendelser fra fattige i disse dage. Adspurgt, om det ikke en falliterklæring for Cekic og SF, at partiets socialordfører ikke kan møde en ”rigtig fattig”, svarer Tasja Parize:Nå, men Özlem skulle så finde nye eksempler på fattige og her bliver det komisk: SFs partikontor kan ikke garantere at folk er fattige.

SF kan ikke garantere at folk er fattige. Garantere! Der er altså risiko for at de eksempler som SF finder slet ikke er fattige, ja det er måske nærmest mere reglen end undtagelse.

Det er da, om noget, komisk.

Hvad der ikke er komisk er derimod, at der jo ER fattige i Danmark. Vi har alle set dem, men de skal næppe findes blandt enlige mødre på overførsel som altså ikke automatisk er fattige bare fordi man er på overførsel eller uden job.

Tags: , ,

Tags: , , ,

Man kan nærmest høre violinerne i baggrunden, når man læser om Søren Dysted (S) og Lars Hoppe Søe´s (Rad) omsorg for Hyllinge skole. Er det virkelig de samme partier som for et år siden var parat til at lukke skolen? Tonen har sandelig fået en anden lyd – lad os håbe det holder.

Venstre har fra dag et sagt nej til at lukke skoler – heller ikke Hyllinge. Det mener vi stadig.

Når vi ønsker det politiske elev-max på 22, som kun gælder for Ll. Næstved og Holsted skoler, hævet til 24, skyldes det at der i dag er børn som afvises til børnehaveklasse på de to skoler. Er det rimeligt? Den lave grænse for klassestørrelse blev indført fordi de to skoler lå i et boligudbygningsområde. Derfor skulle der være ekstra plads i klasserne, hvis der kom mange tilflyttere. Nu går boligudbygningen knap så hurtigt, så derfor er det naturligt at se på om grænsen stadig er aktuel.

Det har ikke noget med Hyllinge at gøre. Den positive cirkel Hyllinge er inde i nu skal styrkes på skolen så den bliver endnu mere attraktiv at vælge. Ikke ved at hindre det fri skolevalg for alle andre.

Tags: , , , , , , ,

Helt sådan formulerer Politikens lederskribent Lars Trier Mogensen sig ikke, når han i et stærkt klarsyn anklager R-S-SF regeringen for at sende regningen videre til underklassen.

Men, det jo det, som der er tale om. Det etablerede overdanmark betragter rygere, overvægtige, de der godt kan lide slik og sodavand, de der kan lide en pilsner, som tabere i livsstil og sundhed. Dem kan man uden videre straffe med flere afgifter, for det er jo “af hensyn til sundheden,” at man vil anspore folk til et sundere liv.

Et sundere liv? Tja, måske, men hvem ved egentligt hvad der er det sunde liv og får 3 kr. mere pr. pakke cigaretter folk til at holde op med at ryge? Får smør-afgiften os til at spise mindre fed mad? Får flere skatter os til at leve som sundhedsapostlene ønsker det?

Og, det er her humlen er: Overdanmarks akademisk uddannede eksperter vil fortælle resten af landets befolkning, hvordan de bør (og skal, hvis ikke vi retter ind) skal leve livet. Helst uden de skadelige stoffer som der nu lægges ekstra afgifter på. Hvis rødvin stiger i den forbindelse, så går det jo nok – for akademikerne har jo højere indkomst, end taberne der godt kan lide lørdagsslik, øl og måske endda ryger.

Regeringen sætter i øvrigt samtidig energiafgifterne op, så de med svag økonomi rammes dobbelt hårdt når varmeregningen stiger.

Af en regering at være, der siger den er social og tager hensyn, så er det praktiske politik da forbavsende uhensynsfuld. Måske er det fordi regeringen, men en eller to undtagelser, består af akademikere, for hvem jævne menneskers hverdag reelt ikke tæller.

Tags: , , , , , ,

Næstved kommunaldirektør Jens Christian Birch skriver i sin blog på Danske Kommuner, at det er “dyrt at være fattig.” Det udsagn er ganske korrekt og i flg. Birch er et af problemerne at kommunerne ikke må låne penge til f.eks. anlæg og vedligehold af anlæg – man tænker uvilkårligt på bygninger og veje – fordi der er meget stramme låneregler. Løsner man om, så kan kommunerne bedre planlægge, vedligeholde og investere offensivt mener Birch.

Det er jeg på nippet til at give ham ret i. Det kan være nødvendigt at låne til investeringer, ligesom man gør i det private erhvervsliv (hvis ellers banken og kreditgivere giver lov – heri ligger jo også en vurdering af det projekt man gerne vil låne til).

Problemet er bare: Hvem skal styre kommunerne og kommunalpolitikerne?

Lån har ofte en tilbagebetalingstid på 10 – 20, ja måske 30 år, medens man i det politiske miljø ofte har et meget kort tidsperspektiv. En valgperiode er 4 år. Et budget lægges for 1 år af gangen. Ofte reguleres budgettet 1-2 gange indenfor dette år.

På den ene side har vi altså en meget langsigtet financiering som, hvis ikke man har styring og ansvarlighed, nemt kan blive brugt til meget kortsigtede beslutninger, hvor bekymringer om fremtidige renter og afdrag ikke beslutningstagerne på sinde.

Jamen, kan man ikke styre det ved at stille krav til beregningsmetoder og forretning af investeringen?

Jo, i den ideelle verden vil man altid kunne lave en kalkule.

Men, jeg tror at også de fleste kommunalfolk vil medgive, at kalkuler jo baseres på de forudsætninger man sætter ind i regnestykket og tal kan påvirkes. F.eks. jongleres der i den kommunale verden gerne rund med penge fra “drift” til “anlæg” eller fra “anlæg” til “drift”, hvis det passer bedst ind i, hvad en given regering sætter af begrænsninger på det samlede budget.

Min pointe: Kalkulen bestemmes også af folk med en normalt kortsigtet horisont.

For det andet kan man ikke garantere en forrentning i offensive investeringer. Offensive investeringer kendetegnes ved en grad af usikkerhed som umuliggør sikkert overskud. Sådan må og skal det også være; bortset fra at i kommunen er det skatteyderne som løber risikoen, hvor det ellers ville være virksomhedsejeren og banken.

Ubegrænsede lånemuligheder har således indbyggede problemstillinger som skal løses.

Med mindre man (Folketinget, Regeringen og KL) vil acceptere at en kommune også kan gå fallit? At man må tage konsekvensen af dårlig økonomistyring og umådeholdent forbrug på lånte midler?

Vil man det, når det kommer til stykket, eller vil regningen for låneuansvarlighed bare blive overført på alle andre skatteydere?

Tags: , , , , ,

« Ældre indlæg