folkeskole

You are currently browsing the archive for the folkeskole category.

I år afskaffer byrådet den sidste  sommerlukkeuge i daginstitutioner og en lukkeuge i SFO. Men, regnemaskinen gik ned, da byrådet vedtog forliget, for der er afsat 1.6 mio. kr. til at afskaffe SFO-lukkeugen, men det ender med at koste 2,3 mio. kr.
Nu foreslår forvaltningen så, at pengene findes ved enten at åbne til Påske i stedet for til sommer, eller nedsætte normeringen i SFO med ca. 1,2%. Det første er en dårlig løsning og det andet betyder færre pædagoger hele året i en SFO der i forvejen ikke er højt normeret, men til gengæld dyr for forældrene.
Derfor kan jeg ikke støtte at normeringen sættes ned. Vi politikere må finde pengene på anden måde, enten i Børneudvalget eller det samlede budget.

Tags:

De kulturradikale har vundet et slag i Næstved kommune: Konfirmationsforberedelsen skal nu ligge efter skoletiden og ikke f.eks. om morgenen, og det er ikke til forhandling, det er et politisk diktat til skoler og præster.

Det synes jeg er lodret forkert. Det kan vel være, at andelen af folk der er medlem af folkekirken i Danmark er faldende. Noget der uden tvivl har med at gøre, at mange af de indvandrere som kommer til landet enten har en helt anden religion – hvilket er OK – eller at de bare ikke kommer ind i folkekirken, fordi man er tilknyttet et kirkesamfund i et andet land.

Kulturgrundlaget i Danmark er fortsat kristendomme. Det har det være gennem århundreder. Det er vores fælles historiegrundlag og det er forsat vores kulturgrundlag. Derfor bør den også have en naturlig plads i folkeskolen når talen kommer på konfirmationsforberedelse som bør kunne ligge i skoletiden, som det har gjort gennem mange år. Unge der bekender sig til andre religioner tager såmænd ikke skade af at følge med, hvis de vil. Jesus er jo f.eks. også en profet i Islam.

Efter min opfattelse bør man desuden have den respekt for præster og skoler, at de selv kan forhandle sig frem til, hvornår konfirmationsforberedelsen skal ligge – det er ikke en opgave for byrådets politikere. Men, det er det nu blevet efter S, SF og de Radikale  i Børneudvalget har bestemt at konfirmationsforberedelsen skal ske efter skoletiden.

At de Radikale og SF går med på det, kan ikke undre. Det er jo lige i radikal ånd, men det undrer mig at Socialdemokraterne vil være med til at rokke ved en del af vores kultur og historie. Det kan vel være, det kun er et halvt år og jeg tror såmænd nok at de unge bliver konfirmeret. Ikke desto mindre er det er alligevel en grunddel af dansk kultur, nemlig anerkendelse af at kristendommen er den bærende kulturkraft som man lidt kaster på møddingen.

Tags: , , ,

Specialklasserne for autister flyttes ikke. Det er den enkle melding fra Børneudvalget i dag, hvor vi besluttede at sige nej til forvaltningens indstilling og lade sagen bortfalde.

Børnene kan dermed blive på Sydbyskolen, ganske som forældre og også skolebestyrelsen ønsker.

Da vi kom til møde i Børneudvalget d. 16. januar, var der lagt op til at klasserne skulle flyttes. Det var bare en punkt ud af fem punkter i en sag om specialundervisning, men heldigvis fik vi sagen i høring hos forældre og skolebestyrelse.

Deres melding var klar: Lad klasserne blive, hvor de er og det valgte Børneudvalget – efter lidt detbat – at følge. Både SF, Radikale og Venstre i Børneudvalget var klare: Sagen skal lukkes nu. Socialdemokraterne var måske mest på forvaltningens indstilling, men vi nåede frem til en god løsning, nemlig at lukke sagen nu.

Det er også det, som der er størst opbakning til hos forældre og skolerne.

Tags: , , , , ,

I dag er der oprettet specialklasser for børn med autisme på Sydbyskolen. Altså ikke svært handicappede, som andre af specialklasserne på Sydbyskolen, og derfor måske også “til at flytte,” for at skabe plads på Sydbyskolen til andre børn.

Skolen, eller i hvert fald skolekontoret i forvaltningen, vil i hvert fald gerne flytte klasserne til Kalbyrisskolen, for at skabe mere plads på Sydby. Det er ikke noget nyt ønske – det blev også drøftet under hele skolestruktursagen, men dengang sagde politikerne nej, men forslaget var med igen på Børneudvalgets møde mandag d. 16.1.

Og, det er der gode grunde til at gøre igen. Dels er der tale om børn som har brug for tryghed og vante rammer. Dels foregår undervisningen på Sydbyskolen rigtig godt, sådan som jeg hører det fra forældre til børn i specialklasserne. Klasserne har også fået deres egen afdeling af skolen og dermed faste rammer.

Når forvaltningen vil flytte specialkasserne, er det for at gøre plads til anden specialundervisning, hvor skolen “tager børn hjem” fra specialundervisning f.eks. på Heldagsskolen. Det kan for så vidt være fornuftigt nok.

Men, mon ikke skolen bør overveje, om ikke man kan organisere sig anderledes på Sydby, så man ikke behøver flytte autismeklasserne. Man har trods alt arealerne både på Parkvej og Nygårdsvej at råde over.

Dertil kommer at en flytning udover uro og mulig skade på børnenes indlæring og trivsel, nødvendigvis må koste en del penge. Er det en fornuftig investering lige nu?

I Børneudvalget blev sagen udsat til høring, så vi også får skolebestyrelsens og forældrenes synspunkter med, så forvaltningens oplæg ikke står alene.

Med mindre forældre og skolebestyrelsen synes det er en god idé at flytte klasserne, så er min holding at de bør blive. Der er ikke brug for mere uro og flytninger her efter skolestrukturændringen, end højst nødvendigt.

Tags: , , , , ,

Skoler er ikke pizzaer mener det radikale byrådsmedlem Henning Jørgensen d. 7/11 og det er jo helt rigtigt, men Henning har alligevel fået pizzaen galt i halsen når det gælder offentliggjorte karakterlister.

Jeg har kaldt det taberagtigt at R-S-SF regeringen forbyder karakterlister for skolerne, fordi offentliggjorte karakterlister gør det nemt for forældrene at sammenligne skolernes resultater.

Som skolelærer ved Henning Jørgensen sikkert at i lokalsamfundet, ved ”man” jo udmærket, hvor de gode skoler er – og hvor de dårlige er. At f.eks. Ll. Næstved Skole – helt korrekt –  har et godt rygte og andre skoler, ingen nævnt/ingen glemt, slæber rundt på et dårligt ry.

En offentliggjort karakterliste giver gennemskuelighed og afslører myter eller fakta. F.eks. at Karrebæk og Ll. Næstved gør det lige så godt som de gode private skoler, medens nogle private gør det dårligere end folkeskolen.

Henning Jørgensen mener ikke forældrene vil flytte børn, efter en rangliste; men jo: Virkeligheden er, at der bliver shoppet skole. Nogle skoler vælges til og andre vælges fra. Ikke fra år til år, men f.eks. ved skolestarten og ja, forældre vil gerne have at deres børn får den bedste undervisning. Ligesom nogle tilvælger små skoler frem for store.

Nu er det, flg. R-S-SF regeringen hemmeligt, hvem der gør det godt.

Helt modsat andre områder Staten blander sig i.

Når vi køber en pizza, rangordner Staten nemlig gerne med glade eller sure smileyer. Staten rangordner også byggesagkyndige i gode og dårlige – de dårlige udstilles endda på offentlige hjemmesider. Staten rangordner caféer, restauranter, universiteter, banker, aktier og obligationer o.s.v.

Hvorfor må forældrene ikke vide, hvor god deres børns skole er sammenlignet med andre? Er det 70´ernes ”det ikke alle kan lære, må ingen lære” doktrin som dukker frem igen i den ny regering?

I så fald er det kedeligt, for folkeskolen har ikke noget at skjule. Tværtom, mange steder får eleverne en fremragende undervisning. Lad os dog være åbne om det – og karaktererne.

Se i øvrigt karakterlisten for Næstved her.

Tags: , , , , , , , , ,

Vi har smileys på pizzariaet og smileys ved køledisken. Vi har internetsider hvor dårlige, eller i hvert fald uheldige, byggesagkyndige får deres navn udstillet. Sådan er der så mange steder i samfundet, hvor vi rankes i forhold til hinanden eller i forhold til udlandet som f.eks. gælder for universiteterne.

Men, et af de steder, hvor det er afgørende vigtigt at vide, om man får et kvalitetsprodukt, må man ikke se rangordenen mere. Nemlig i folkeskolen. Hvorfor er Socialdemokraterne så bange for at vise, hvor man gør det godt, og hvor man gør det ikke så godt. Det er da i forældrenes interesse at deres barn får en god undervisning – og derfor også viden om, hvor man giver det.

Men, nej. Nu er listen lukket ned og næste skridt bliver at gymnasierne heller ikke må rangordnes.

Hvad betyder det så i praksis? For de velfungerende og velinformerede forældre: Sikkert ingenting. “Man” ved godt i lokalsamfundet, hvor den gode skole er; det behøver man såmænd ikke ranglister til.

Men, for knap så velinformerede forældre betyder det bare at de forbliver i uvidenheden og deres børn sendes på en skole, som de ikke har nogen mulighed for at kontrollere niveauet på.

Det er egentligt lidt taberagtigt af den regering.

Tags: , , , , , , ,

Det er faktisk ren arrogance når et flertal i byrådet siger nej til at sælge Margretheskolen til den forældregruppe som gerne vil lave friskole.

I Tybjerg havde byrådet ingen problemer med at sælge direkte til forældrene, men det kan åbenbart ikke lade sig gøre nogle kilometer længere mod vest.

Hvorfor?

Der kan være flere mulige grunde.

1. Skolestrukturen falder sammen. Det tror jeg ikke. Selvom Magretheskolen som friskole skulle få 100 elever, så vil det ikke påvirke Næstveds samlede skolevæsen marginalt og reelt er prisen for kommunen på en privatskole lavere end vores gennemsnitsudgift i folkeskolen.

2. Hyllinge skole mister elever. Måske, men skulle Hyllinge så miste 10 – 15 elever fordi nogle gerne vil fortsætte med at gå på Margretheskolen, så klarer Hyllinge sig nok endda. Hyllinge er på vej frem og op igen efter et stort dyk i populariteten.  Fremgangen skyldes ikke mindst den ny skoleleder, så det skal Hyllinge skole nok klare.

3. Prisen for skolen. Tja, forældrene har tilbudt 3,5 mio. kr. og det er så også den pris skolen skal udbydes til i frit udbud nu, så kommunen får næppe flere penge i hånden ved at udbyde, end ved at sælge direkte til forældrene. Tværtom har kommunen den risiko, at man ikke får et bud på 3,5 mio. kr., men kun lavere bud. Og, hvad så? Skal skolen så rives ned?

4. “De må ikke i gl. Næstved,” når vi ikke kan! Ligger der lidt skjult jalousi i beslutningen? Måske. Nu lukker byrådet f.eks. skolen i Skelby og børnehaven samme sted er også lige blevet besluttet lukket. Kunne der i byrådsflertallets nej til at sælge til forældrene ved Margretheskolen ligge lidt “når vi mister vores skole, må de heller ikke få en privatskole i Næstved.”

Under alle omstændigheder er det svært at se de saglige argumenter for at skolebygningerne, der jo kun kan bruges til skole, nu skal udbydes i stedet for at blive solgt direkte til forældregruppen så de har tid til at forberede friskolen i sikre rammer.,

Når der står forældre klar med engagement og aktiv deltagelse i deres børns udvikling – og hele landsbysamfundets udvikling – så bør byrådet ikke modarbejde det. Men, det er hvad man gør og til med arrogant.

Tags: , , , , , , , ,

Skal forældre have lov at købe Margretheskolen? Jeg mener ja og det mente Næstved kommunes Økonomiudvalg sådan set også. Derfor var der en sag på byrådsmødet (den lukkede del forstås) tirsdag aften.

Men, det endte med at sagen blev sendt tilbage til Økonomiudvalget til fornyet behandling.

Hvorfor? Fordi der åbenbart er byrådsmedlemmer som enten mener at forældrene der gerne vil etablere privatskole ikke skal have lov at købe skolen, ja nogle mener den ligefrem burde rives ned (!) – eller fordi man mener den bør udbydes til alle mulige formål.

Det første argument, at hvis der kommer flere privatskoler så presser det økonomien i folkeskolen. Det kun delvist rigtigt, for det er faktisk billigere for kommunen at betale tilskud til en elev på en privatskole end den udgift kommunen selv har i folkeskolen. Men, det er også lidt rigtigt, for hvis mange vælger privatskoler så bliver det jo sværere for kommunen at fylde folkeskolerne op til de 28 elever i klassen som S, SF og Radikale ønsker – og det presser naturligvis økonomien.

Dertil er bare at sige: Det er naivt hvis man da man besluttede at lukke skoler i Næstved troede at der ikke kom større søgning til privatskoler. Det kommer der naturligvis, særligt fra de forældre som ønsker en mindre og overskuelig skole for deres børn. Så som Margretheskolen var det.

Det andet argument: At Næstved kommune får en højere pris ved at udbyde er er meget usikker sag. Jeg vil snarere tro: Vi får mindre ved at udbyde skolen til offentlig salg. Dels fordi den jo reelt ikke kan bruges til andet end skole. Dels fordi erfaringen, bl.a. fra lukning og salg af Svenstrup skole i sin tid, viser at kommunen kun får en brøkdel af den indtægt man i sin ejendomsmægleroptimisme regner med. I Svenstrup regnede man med ca. 11 mio., kr. Vi fik, såvidt erindret under 2 mio. kr. da skolen blev solgt 10 år efter, den var lukket….

Direkte politisk modstand

At nogle byrådsmedlemmer har så svært ved at sælge Margretheskolen til forældrene, ryster mig lidt. Det virker som om man af al magt vil forhindre at de borgere, som ønsker at starte en privatskole, skal have held med det. Man vil hellere forsøge at forhindre borgere og forældre i det, end erkende at det bør kommunen støtte borgere og forældre i.

Vores skolevæsen bliver kun stærkere ved at der er flere tilbud og kommunens borgere bliver kun mere tilfreds borgere, ved at have flere tilbud. Det giver også en sund konkurrence for det kommunale skolevæsen.

Som politikere har vi da ingen grund til at modarbejde og lægge gift for at forældre vil gøre det store og økonomisk risikobetonede arbejde det er, at interessere sig så meget for deres børns skolegang at de opretter en privatskole/friskole.

Når nu kommunen ikke selv kunne drive skolen.

Jeg håber inderligt at byrådet besinder sig og sælger Margretheskolen til forældrene så de kan bruge skolen det det, den er bygget til, nemlig skole for egnens børn.

Tags: , , , , , , , , ,

Da byrådsflertallet besluttede at lukke skoler, derunder Lindebjergskolen, lovede man samtidig at der skulle være sikker skolevej.

Det er vanskeligt for de ca. 49 elever der i dag går på Lindebjergskolen og som efter sommerferien skal på Sydbyskolen. De skal nemlig krydse Østre Ringvej. Derfor blev der afsat 3 mio. kr. til “trafiksikkerhedsmæssige tiltag i forhold til krydsning af Ringvejen til Sydbyskolen.” Det er citat fra aftalen om skolestruktur.

Det betyder  i daglig tale en cykel-gangbro over ringvejen, for hvad er mere naturligt end at eleverne selv cykler til skole.

Men, nej.

På dagsordenen til Børneudvalgets møde d. 4. april, anbefaler forvaltningen at “børnene henvises til at benytte busrute 602 til og fra skole.” Altså skal børnene køres i bus rundt inde i Næstved. Det er da tåbeligt.

Nu skal de mindsandten køres i bus! Det er forvaltningens forslag til et “trafiksikkerhedsmæssigt tiltag.” En årlig busudgift til forældrene, i stedet for at eleverne selv kan få motion til og fra skole. Det harmonerer ikke særlig godt med kommunens visioner på sundhedsområdet. Men, det er måske derfor at punktet “Bevægelsespolitik for børn og unge samt deres familier” er udsat…

Årsagen er, at en cykel-gangbro vil koste fra 3 – 5 mio. kr. plus erstatning til grundejere der må afgive jord! Jamen, det kan da ikke komme som nogen overraskelse? Der er jo sat penge af til projektet? Hvorfor så nu en helt anden løsning?

Enten må det være fordi der er afsat for lidt penge i skoleforliget. Det er i givet fald en klar politisk fejl.

Eller fordi man simpelthen ikke har plads til at lave en gangbro over ringvejen. Hvilket jo ikke burde komme som nogen overraskelse, for det samme prøvede man får nogle år siden med samme konklusion: Der er simpelthen ikke plads. Dengang justerede man i øvrigt skoledistriktet af samme grund, børnene syd for vejen ikke skulle krydse vejen. Nu har man så besluttet at børnene nord for vejen skal krydse vejen!

Det er simpelthen dårligt håndværk. Først lover man en gangbro – bagefter bliver det ikke til noget. Igen et svigt af eleverne fra Lindebjergskolen.

Tags: , , , , , , , , ,

Vi er midt i en skoledebat, men pludselig skriver Torben Nielsen (SF) om skatter og dækningsafgift? Det har intet med skoler at gøre og forældre/elever har vel krav på at vi forholder os til sagen, ikke blander alt muligt andet ind i sagen?

Venstres forslag sparer 23 mio. kr. på folkeskolen, uden lukninger. Det vil vi naturligvis gerne drøfte med SF, men den første SF-reaktion på indholdet er Torben Nielsens indlæg i Sjællandske d. 15.12.

På Børneudvalgsmødet d. 6.12. kunne vi af gode grunde ikke drøfte forslaget med SF, for SFs medlem deltog ikke – og SF havde allerede underskrevet lukkeforliget før udvalgsbehandlingen – men jeg inviterer gerne Torben til en nærmere gennemgang af forslaget, hvis det kan afværge at SF stemmer for at lukke skoler.

Vores forslag indeholder fælles ledelse. Det har Næstved kommune selv foreslået tidligere mellem Karrebæk/Hyllinge/Margrethe. Vores forslag er fremtidssikret, så hvis en skole kommer under 15 elever i klassegennemsnit skal man starte drøftelser om lukning så det ikke pludseligt kommer som en “tyv om natten.”

I vores forslag vil vi sammenlægge 7 klasser mellem Lindebjerg/Sydby/Sct. Jørgen – men bevare skolerne. Det vil påvirke max 182 elever, men S-SF-R planen vil påvirke 538 elever, bare på Lindebjerg, plus elever på de skoler hvor Lindebjerg-eleverne skal flyttes til.

Venstre ønsker ikke at spare på folkeskolen, men det har byrådet besluttet at man skal. I stedet for bare aig sige nej har vi lavet et forslag frem som giver langt færre konsekvenser end S-SF-R planen.

Torben Nielsen kan godt tale udenom, om omfartsveje, dækningsafgift og alt muligt andet, men faktum er at SF i Næstved behøver ikke lukke skoler for at spare og Venstre har vist hvordan. Lad os tage en snak om det Torben.

Tags: , , , , , , , , , , ,

« Older entries