Politik

You are currently browsing the archive for the Politik category.

Læsere af denne blog vil vide, at jeg ikke altid har de største varme følelser overfor De Radikale, men jeg må dog overgive mig og sige tak til Lars Hoppe Søe for hans rosende omtale af min egen ringhed på hans hjemmeside, så derfor får De Radikale i Næstved lige et link herfra!

Omvendt må jeg anerkende Lars´ energiske tilgang til politik. Samt, hvilket er en stor værdi: Lars står ved det, han siger. Jeg er mener ikke at skolelukningerne i 2012 var nogen succes og synes heller ikke det er, hvad jeg hører fra forældre.

Men, når det er sagt, så må jeg rose Lars Hoppe Søe for, at han – som den eneste – sagde det åbent og ærligt før kommunevalget i november 2009, at Radikale mente der skulle lukkes skoler. Alle andre, inclusive S og SF som senere stemte for skolelukninger, sagde nej, der ville ikke komme skolelukninger. Men, det kom der jo. Få måneder efter valget mente S og deres støtteparti i SF at det pludseligt var helt nødvendigt at lukke skoler! Løftebrud – og så endda før Helle Thorning-Schmidt blev statsminister.

Så meget større er respekten for at Lars sagde det før valget.

Ret beset var der også to andre partier som holdt, hvad vi lovede, nemlig Venstre og Dansk Folkeparti. Vi sagde nej til skolelukninger og vi stemte nej til skolelukningerne da de kom året efter.

Tags: ,

God arkitektur skaber glæde, vil jeg påstå. Ikke at det nødvendigvis er god smag for den enkelte, for det er svært at gøre op, hvad der er god smag, for smag er jo også en personlig ting. Nogle holder af kakkelborde, andre ikke og sådan er det også med arkitektur.

Men, der forhindrer ikke at god arkitektur er noget, hvor der er tænkt over tingene og hvor man ikke bare har brugt de billigste materialer og en kopi af en gammel tegning man tilfældigvis havde liggende. God arkitektur er nemlig at tænke over tingene, f.eks. forholde sig til det sted, hvor bygningen skal placeres, til størrelse, til materialer og til funktion.

Et par eksempler på, hvor det er gået helt galt er den ny Kiwi-butik i Ringstedgade.  På trods af at man har valgt mursten på facaden er det tydeligt et byggeri der er klasket op på hurtigst mulig tid til billigst mulige penge, uden hensyn til området. Et andet eksempel er “Stoppestedet” på Banegårdspladsen som,  trods af at den er bygget i år 2011, ligner en mellemting mellem en pølsevogn og et omklædningsrum til en 70’er idrætshal. Forretningsmæssigt er den heller ikke blevet den store succes, måske netop på grund af arkitekturen.

Et eksempel på arkitektur der er lykkedes er Digtervejsskolen eller f.eks. den ny kursusbygning ved Hotel Kirstine.

God arkitektur skaber glæde og godt bymiljø. Dårlig arkitektur skaber mismod og suger energien ud af mennesket. En by, hvor man føler sig godt tilpas er også en by, hvor der er tænkt over arkitekturen, hvor bygninger og pladser er af kvalitet. Det er en by, hvor man har lyst at bo og leve.

Derfor er det vigtigt at kommunen har en arkitekturpolitik. Vi skal turde kræve kvalitet af bygherrer og at man tænker tingene igennem, både hos bygherren, men også hos politikerne. Vi skal ikke altid lade os skræmme af kravet om “udvikling” for enhver pris, hvis prisen er triste bygninger vi skal se på de næste 50 år.

De steder folk gerne vil bo er jo ikke den billige betonslum, men de pæne kvarterer. Der vi se tager  ferie for at se er jo ikke industrilignende bygninger, men de steder, hvor der er miljø og rart at være. Sådan er det naturligvis også her.

Vi skal kræve kvalitet og derfor skal Næstved kommune gå foran med en arkitekturpolitik. Den skal fremlægges nu og ikke udskydes igen og igen fordi man har så travlt med alt muligt andet, bl.a. sekundabyggerier. Vi skal tage os tiden til at gøre arkitekturpolitikken færdig, det vil vise sig at være en god investering.

På sin hjemmeside http://diegogugliotta.venstre.dk/det-jeg-vil/ skriver min byrådskandidatkollega Diego Gugliotta, at man skal have lokale virksomheder med, når kommunen udbyder opgaver og indkøb.

Det er helt rigtigt. Derfor fik Venstres medlemmer af Økonomiudvalget (som er kommunens erhvervspolitiske udvalg) også indføjet i udbudsprocedurer, at lokale virksomheders mulighed for at byde skal indtænkes, hver gang der er kommunale bud.

Det kan jo godt være, at man – af rationelle grunde – kan opdele udbud i flere mindre udbud, så lokale kan være med. Ikke kun når det gælder bygge- og anlæg, hvor vi altid sørger for at lokale virksomheder er med blandt de bydende, men også når der skal indkøbes varer og andre ydelser.

Kommunerne er underlagt EUs regler om udbud og de er ret strikse. Sådan skal det vel også være, men derfor skal kommunen ikke blive overforsigtig og lægge selv små ordrer ud i store budrunder, som måske hindrer lokale virksomheder i at deltage.

Jamen, man kan da ikke sige andet, end at man bliver lidt blød i knæene, når Næstved Boldklub på forsiden af deres brochure bringer dette fine billede af en spiller med sponsornavn på trøjen.

Dog ikke mere blød, end at Venstre og undertegnede holdt fast i vores forslag om kr. 400.000 i årlig støtte til klubben, sål ænge man er i 2. division. Ved oprykning giver vi yderligere kr. 400.000 som præmie for den øgede brandingværdi og så kr. 800.000 årligt i 1. division.

Så er resten op til boldklubben og de seneste par ugers intense jagt på sponsorer fra det private erhvervsliv, lader jo heldigvis til at give pote.

Nu kunne byrådet jo så ikke beslutte sig. Venstres forslag var kendt i et  par uger. På selve byrådsmødet kom Socialdemokraterne så med et forslag om kr. 600.000. Det tror jeg dybest set mest var politisk drilleri, men det sker jo engang i mellem.

Desværre forkludrede afstemningsproceduren hele sagen. Borgmesteren forsøge at lave et smart trick, ved at sætte Venstres forslag til afstemning først, dernæst Socialdemokraternes på kr. 600.000 og til sidst forvaltningens oprindelige indstilling med kr. 680.000.

Først blev vores forslag stemt ned, af Socialdemokraterne. Dernæst blev Socialdemokraternes forslag stemt ned og mon ikke Carsten Rasmussen så havde regnet med at Venstre ville sige ja og stemme for forvaltningens oprindelige forslag om kr. 680.000 til sidst? Det tror jeg, men der gjorde Carsten regning uden vært. Venstre bluffer ikke, vi står ved vores eget forslag, så forvaltningens forslag blev også stemt ned. Kun Socialdemokraterne stemte for.

Resultat: Intet resultat. Det kan man alene tilskrive Socialdemokraternes fedtspilleri og afstemningstaktik. En afstemningsprocedure som var ganske usædvanlig og – tror jeg – heller ikke korrekt, men det er så en anden sag.

Hvad skal der så ske nu? Ja, der skal forhandles videre. Den gamle aftale kan ikke bare fortsætte, for den er jo ikke opfyldt i og med Næstved Boldklub ikke rykker op i 1. division.

Venstres forslag står stadig ved magt og vi er parate til at lave en aftale.

Lige så rygradsløs som Enhedslisten er når det gælder regeringen, lige så meget rygrad har samme liste, når det gælder egne interne regler – og det må man egentligt have respekt for.

Hos Enhedslisten har landsmødedeltagerne reel magt til at holde fast på principperne. F.eks. listens rotationsprincip der betyder, at politikere ikke kan lade sig genvælge gang efter gang. Jeg synes princippet er uklogt, men jeg må have respekt for at Enhedslisten holder fast i det også selvom det måske betyder at stemmeslugeren Johanne Schmidt-Nielsen ikke kan genopstille til næste folketingsvalg. Princippet er vigtigere end personen.

Hos mange andre partier er landsmødet mere et show til medierne, end medlemmerne der bestemmer partiets politik og principper.

At Enhedslisten som sagt er ret rygradsløs når det gælder regeringen, er så en anden sag. Her raser listen over regeringens politik, men tør ikke tage konsekvensen og vælte regeringen.  Det er der ikke meget princip over, med mindre da at princippet er at Helle T og Corydon har lov til alt.

Tags:

Det kan ærlig talt godt være lidt vanskeligt at se grunden til den store benovelse over at selskabsskatten sænkes fra 25% til 22%. Hurra: Hele 3% ned og så “kun” over 3 år. Er det virkelig så epokegørende?
Nej, naturligvis ikke. Hvis man er en kæmpe børsnoteret koncern med milliardoverskud, ja så tæller 3% selvfølgelig på regnskabet og godt for det.
Men, er man en mindre virksomhed, så er det ikke min erfaring at en langtrukken skatterabat på 3% vil gøre udslaget for investeringslysten. Her er det andre ting, som er i spil, først og fremmest fradragsmuligheder.
Man kunne f.eks. lade virksomhederne afskrive investeringer hurtigere, med 30% i stedet for 25%. Det vil have stor effekt. Skal den lille virksomhed investere 500.000 kr. i en ny maskine, så betyder det noget hvor hurtigt man kan trække udgiften fra.
Vil man øge beskæftigelsen, kunne man give virksomhederne et jobfradrag på f.eks. 100.000 kr., for hver ny arbejdsplads.
Det betyder også noget, hvilke byrder virksomhederne pålægges. F.eks. skal alle selskaber nu indberette regnskaber elektronisk. Naturligt i en IT-tid, men det giver igen ekstra udgifter på 1.000 – 1.500 kr. pr. regnskab – penge som virksomheden jo ikke får noget for.

Lempelse i selskabsskatten er da fint nok, men det gavner først og fremmest de store virksomheder som har DI som lobbyist og det er jo ikke de store virksomheder som skaber nye tusinder af job. Det er de mindre og mellemstore virksomheder som gør det – derfor burde man målrette indsatsen der.

Tags:

At få bekræftet sine opfattelse af virkeligheden, eller måske endda fordomme, er ikke så dårligt. Det fik jeg i hvert fald i morges, om københavnsk cykelkultur, eller mangel på samme.

På en 8 min vandring fra Nørreport station til Kulturhuset i Indre By, observerede jeg ikke mindre end: En cyklist som mente at der bedre at cykle på fortovet end cykelstien, en som kørte over for rødt og var ved at blive kør ned af samme grund og en som i stedet for at køre på cykelstien i stedet kørte ude midt  vejbanen!

Der var dog trods alt ikke nogle som talte i mobil cyklende, men det var måske fordi det småregnede så telefonen ikke skulle ud i regnen….

I anledning af Anders Foghs 60 års dag, falder økonomer og politikere over hinanden for at beskylde Fogh for boligboblen, afdragsfrie lån og – vigtigst – ikke at have sparet nok op i de gode tider.

Jo, det sidste kan der nok være noget om, men retfærdigvis må man jo huske, at der også var folk i “de gode tider” som mente der skulle bruges flere penge. Hvis ikke jeg tager helt fejl så mente både S og SF at offentligt ansatte skulle have 5.000 kr. mere i månedsløn og de holdt demonstration på Christiansborg slotsplads…

Det har de bagudskuene økonomer og politikere bekvemt glemt, når man falder over Fogh-tidens økonomi og det ville klæde, ikke mindst Socialdemokratiske politikere, at huske hvad de selv mente for en 2-3 år siden, men der er vist dømt kollektiv dårlig hukommelse på den fløj. F.eks. kan man ikke huske at den politik man fører nu, var den politik man dengang kalde dolkestød mod velfærden… Tja.

Det er jo et frit land vi lever i (sådan da) og hvis en købmand gerne vil åbne en købmandsbutik, plejer vi i Næstved at sige ja. Vi hylder den fri konkurrence og sådan er det.

Men, det er jo ikke ensbetydende med, at der skal ligge discountsupermarkeder på snart hvert et gadehjørne i Næstved by. Der er nu 31 supermarkeder i Næstved by og det er en voldsomt overforsyning i forhold til, hvad byens indbyggere har brug for, rent statistisk set.

Såvidt erindret så har vi et detailhandelsindeks på ca. 180. D.v.s. der sælges 80% flere varer i Næstved (kommune), end kommunens egne indbyggere kan overkomme at købe. Mange kører altså ind fra oplandet til Næstved for at handle. Navnlig Bilka og Storcenteret trækker naturligvis tallet op, men også på den helt almindelige dagligvare er vi rigtig godt med.

Når kommunen nu foreslår en lokalplan for endnu et supermarked på hjørnet af Karrebækvej og Vestre Ringvej,  er der grund til at tænke sig om. Den plads er velegnet til en tankstation (eller: Servicestation om man vil), fordi den ligger ved Ringvejen og fordi det vil være sidste tank før Karrebæksminde. Derfor mener jeg, at skal kommunen lave plan, må det være for det vi mener der er behov for, nemlig f.eks. en tankstation. Vi skal ikke lave planer for det, vi mener der ikke er behov for, nemlig et supermarked.

Det er kommunal jord og derfor er det politikerne som bestemmer, både over plan og over hvad det skal sælges til. Er der tale om privat jord, er det en anden sag, så må man naturligs respektere hvis nogle gerne vil bygge et supermarked, men ikke her.

Derfor bør vi sige nej tak til planer om endnu et supermarked og lade jorden ligge til tiden modnes og økonomien bedres for noget som er mere værdifuldt for byen, end blot endnu et discountmarked.

Tags: ,

For hvem ved hvilken gang skal den offentlige sektor nu moderniseres siger finansminister Bjarne Corydon (ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 10.1).

Jamen det har han da ret i. Der er alt for mange regler, alt for mange checklister og alt for mange særlige paragraffer der lige skal tage hensyn en speciel problemstilling der skal løses fordi det blev en sag.

Også under Corydon har regelmøllen kørt lystigt. Mener Corydon det alvorligt kunne han fores een ting: ingen ny love de næste 6 måneder, og skulle det alligevel blive nødvendigt så et andet alternativ: For hver nyt ord i lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger skal der slettes to.

Men det sker næppe, fordi Corydons effektivitet og magt som minister desværre nok måles i forhold til, hvor meget han får indført, ikke afskaffet.

Tags:

« Older entries