Den konservative Lars Barfod vil have forbeholdet i Euro-samarbejdet fjernet allerede i 2011. Det vil sige at Danmark skal med i euroen – nu – og det forudsætter jo så en folkeafstemning som Barfod åbenbart vil have i år.
Med al respekt for økonomer og euro-tilhængere, så forekommer Barfods forslag at være noget nær det mest besynderlige man kan gøre på nuværende tidspunkt. Af flere grunde.
For det første fordi euroen kæmper for sin overlevelse. Projektets helt store svaghed, nemlig at man samkørte valutaen uden at samkøre økonomien som er vidt forskellig i nordeuropa og sydeuropa, viser sig tydeligt. Grækerne, italienerne, spanierne og portugiserne – og Irland – kæmper med store statsunderskud og høje renter. Det ville i gamle dage været klaret ved at disse landes valuta var blevet devalueret, men det kan man jo af gode grunde ikke. I stedet må disse lande få orden i deres statshusholdning og det har de moderligt svært ved. Hvilket klart svækker euroen som det fælles projekt.
Spørgsmålet er derfor: Hvorfor gå med i noget som i hvert fald p.t. ikke synes at være nogen succes. Svaret er selvfølgelig nej. Man kunne så, lidt langt ude, mene at Danmark skulle være solidarisk med euro-zonen, men som jeg hørte det sammenlignet i dag: Det svarer jo til at sælge billetter til Titanic samtidig med at den er ved at gå ned. Dansk økonomi betyder intet i den store eurosammenhæng.
For det andet gider danskerne ikke høre skræmmebilleder om, hvor forfærdeligt det går, hvis vi står udenfor euroen. Før sidste afstemning blev vi, bl.a. af Marianne Jelved, lovet tilbagegang, arbejdsløshed og meget andet dårligt. Det gik stik modsat: Vi fik optur, fladskærme og rekordlav ledighed.
Derfor: Glem alt om at true med en mørk fremtid udenfor euroen. Lige nu ser det mest ud til at den mørke fremtid er i euroen, ikke udenfor.
For det tredie: Alt afhænger af dansk økonomi. Se på Sverige. Med en stærk økonomi med orden i statshusholdningen følger en stærk valuta. Se på Island: Med uorden i økonomien og voldsomme spekulationer følger økonomisk fallit og en svag valuta. Svenskerne var igennem hårde tider for nogle år tilbage, men de har rettet op og selvom den svenske kroner flyder frit på valutamarkedet, så står den stærk. Ikke på grund af euro-samarbejde, men fordi svenskerne har orden i pengesagerne internt.
Derfor: En stærk valuta garanteres ikke af euroen, det garanteres af orden i statsbudgettet.
Der er mange gode grunde til ikke at vælge euroen og slet ikke netop nu. Det må være en helt særlig trang som driver den konservative leder, men jeg er helt sikker på at han i hvert fald ikke er enige med danskerne, derunder rigtig mange borgerlige og liberale vælgere der har det fint med at Danmark ikke er med i euroen.