Politik

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien Politik

Flere udgifter til arbejdsgiverne

12/09/2011 i Politik afrevsbaek | Ingen kommentar

Med al respekt: Er det nu arbejdsgivers problem hvis en ansat bliver syg under ferien? Ja, det er det åbenbart og S-SF der åbenbart mener virksomhederne er uudtømmelige kar af penge, vil ophøje det til lov.

Man kan så forestille sig et scenario, hvor en ansat lægger sig med influenza to dage inde i en tre ugers ferie – og så skal have yderligere ferie når ferien er slut, som erstatningsferie.

Sygdom er alle mands herre siger man, men det er åbenbart kun arbejdsgiverne som skal betale. Det vil næppe skabe flere jobs i Danmark at gøre det endnu dyrere og give endnu flere ubekendte for arbejdsgiverne at skabe jobs.

Tags: ,

Nu skal vi betale for Statens nem-id løsning.

06/09/2011 i Blandet, Politik afrevsbaek | Ingen kommentar

Først havde vi nem og hurtig adgang til netbanken, via en personlig kode.

Så fik vi “nem-ID” som jo er alt andet end nemt. Nu skulle vi nemlig alle samme udstyres med et nøglekort på papir, man skal bruge hver gang man logger ind. Ny nøgle hver gang og man skal huske kortet som tilmed kun indeholder et begrænset antal nøgler.

For os der bruger mange indlogninger hver dag, f.eks. til bank, SKAT og Erhvervs- & Selskabsstyrelsens systemer, er det mildest talt ikke særlig praktisk.

Men, nu kommer løsningen: En elektronisk nøgleviser, der skulle kunne holde 3-4 år.

- som kommer til at koste 99 kr.

Det er jo ikke det store beløb, men helt ærligt: Staten tvinger dig til at bruge een bestemt løsning, nemlig nem-id. Der er håbløst forældet, så naturligvis kommer udbyderen med en nemmere løsning, som du så skal betale for!

Betale – jeg har ikke bedt om nem-id. Jeg klarer mig fint med digital signatur, men nu tvinges jeg til at betale for statens mere eller mindre forældede løsninger. Det er vis kun på meget teoretisk plan man kan synes det er et fremskridt.

Tags: ,

SF: For den øvre middelklasse

21/07/2011 i Politik afrevsbaek | Ingen kommentar

SF´s ligestillingspolitik efterhånden blevet synonymt med kvindekvoter i selskabers bestyrelse, jf. partiets europaparlamentsmedlem Emilie Turunen i avisen forleden.

Det er ligestilling som i virkeligheden er målrettet præcis til hvide akademisk uddannede kvinder i det grønne segment, fortrinsvist bosiddende i København og langs kystbanen. Der vil i hvert fald næppe være mange fra lavtlønsområdet, blandt førtidspensionister eller indvandrerkvinder som vil få glæde af kvindekvoter i Novos og Danske Banks bestyrelser.

Men, hvis SF vil ligestillingen, så er mnadekvoter blandt pædagoger, skolelærere og på jurastudiet vel lige så vigtigt? Det hører vi ikke noget om. Mandeligestilling er uinteressant for SF.

Og, hvorfor ønsker SF ikke kvindekvoter for kirurger og flypiloter? To fag med stærk overvægt af mænd?

Måske fordi også SF´ere når man overlader sit liv i andres hænder, det være sig i et fly eller ligger på operationsbordet, trods alt helst vil have den mest faglige kompetente person til at gøre arbejdet, uanset køn.

Sådan som det bør være for alle jobs: Den mest kompetente person, uanset køn, race og alder.

SF dokumenter i partiets fokus på ligestilling, at man stille og roligt, men sikkert, bevæger sig væk bort den sociale bevidsthed for de svage og bliver et parti for den øvre middelklasses interesser.

Tags: , , ,

Euro: Nej tak

21/06/2011 i Politik afrevsbaek | Ingen kommentar

Den konservative Lars Barfod vil have forbeholdet i Euro-samarbejdet fjernet allerede i 2011. Det vil sige at Danmark skal med i euroen – nu – og det forudsætter jo så en folkeafstemning som Barfod åbenbart vil have i år.

Med al respekt for økonomer og euro-tilhængere, så forekommer Barfods forslag at være noget nær det mest besynderlige man kan gøre på nuværende tidspunkt. Af flere grunde.

For det første fordi euroen kæmper for sin overlevelse. Projektets helt store svaghed, nemlig at man samkørte valutaen uden at samkøre økonomien som er vidt forskellig i nordeuropa og sydeuropa, viser sig tydeligt. Grækerne, italienerne, spanierne og portugiserne – og Irland – kæmper med store statsunderskud og høje renter. Det ville i gamle dage været klaret ved at disse landes valuta var blevet devalueret, men det kan man jo af gode grunde ikke. I stedet må disse lande få orden i deres statshusholdning og det har de moderligt svært ved. Hvilket klart svækker euroen som det fælles projekt.

Spørgsmålet er derfor: Hvorfor gå med i noget som i hvert fald p.t. ikke synes at være nogen succes. Svaret er selvfølgelig nej. Man kunne så, lidt langt ude, mene at Danmark skulle være solidarisk med euro-zonen, men som jeg hørte det sammenlignet i dag: Det svarer jo til at sælge billetter til Titanic samtidig med at den er ved at gå ned. Dansk økonomi betyder intet i den store eurosammenhæng.

For det andet gider danskerne ikke høre skræmmebilleder om, hvor forfærdeligt det går, hvis vi står udenfor euroen. Før sidste afstemning blev vi, bl.a. af Marianne Jelved, lovet tilbagegang, arbejdsløshed og meget andet dårligt. Det gik stik modsat: Vi fik optur, fladskærme og rekordlav ledighed.

Derfor: Glem alt om at true med en mørk fremtid udenfor euroen. Lige nu ser det mest ud til at den mørke fremtid er i euroen, ikke udenfor.

For det tredie: Alt afhænger af dansk økonomi. Se på Sverige. Med en stærk økonomi med orden i statshusholdningen følger en stærk valuta. Se på Island: Med uorden i økonomien og voldsomme spekulationer følger økonomisk fallit og en svag valuta. Svenskerne var igennem hårde tider for nogle år tilbage, men de har rettet op og selvom den svenske kroner flyder frit på valutamarkedet, så står den stærk. Ikke på grund af euro-samarbejde, men fordi svenskerne har orden i pengesagerne internt.

Derfor: En stærk valuta garanteres ikke af euroen, det garanteres af orden i statsbudgettet.

Der er mange gode grunde til ikke at vælge euroen og slet ikke netop nu. Det må være en helt særlig trang som driver den konservative leder, men jeg er helt sikker på at han i hvert fald ikke er enige med danskerne, derunder rigtig mange borgerlige og liberale vælgere der har det fint med at Danmark ikke er med i euroen.

Tags: , , , , , , , ,

Grænsekontrol: Vi har det allerede

18/06/2011 i Politik afrevsbaek | Ingen kommentar

Som borger gør man sig jo hver eneste dag personlige erfaringer om dette eller hint. For eksempel om grænsekontrol.

Torsdag kørte jeg til Sverige, i anledning af et møde og jeg valgte at køre over Øresundsbroen eller “Øresundsbron” som den vel hedder på svensk. Nej, jeg blev ikke stoppet, men noterede mig at der på den svenske side af betalingsanlægget var toldkontrol. Og ikke nok med det, tolderne har også hver deres lille glashus de kan gå ind i mellem vognbanerne. Ligesom man kendte det fra det nogle kalder “de gode gamle dage.”

Bag et par af glashusene to mørkeblå volvo-stationcars og så meget potente ud med blink og ekstralygter. Givetvis klar til af eftersætte eventuelle som ikke ville have lasten kontrolleret.

Altsammen meget fredeligt og rimeligt harmløst.

På vej hjem tog jeg færgen og efter en dejlig overfart med M/F Hamlet kommer man i land i Danmark. Hvad skuer mit øje kort tid efter frakørsel: Et grænsehus, med et skilt hvor der står “Told/Customs”. Nøjagtig lige som svenskerne har det ved Øresundsbroen har vi altså allerede i dag en lille skilderhus i Helsingør, hvor en tolder kan sidde og se nøje på de biler der kører forbi – og udvælge dem man ønsker at kontrollere – og nej, huset så ikke ud som det var sat op i går, det har vist stået der længe.

Også passagen af det lille hus i Helsingør gik fredeligt (tolderen var ikke hjemme).

Denne køretur til Sverige og retur, gav to informationer:

1. Svenskerne har allerede den “grænsekontrol” som vi påtænker at indføre

2. Danmark har allerede – visse steder åbenbart – de små huse stående som vi kendte fra den gammeldags grænse, til brug for toldkontrollen.

Så kan jeg ikke forstå, hvad diverse eksperter m.v. har så ondt over, ved at man gør det samme i Kruså og Padborg. Vi har det jo allerede? Eller, det har man måske bare ikke lagt mærke til?

Tag en tur til Sverige og få syn for sagn.

Tags: , , , , ,

Sygedage: Lovtvang om lige fordeling af børns sygedage

13/06/2011 i Politik afrevsbaek | 1 kommentar

Ja, det foreslår Karen Sjørup, som er lektor på RUC, i ramme alvor i følge Danmarks Radio. Årsagen er, at det oftest er kvinden som bliver hjemme ved barnets første sygedag (og må man antage: Anden sygedag som mange offentligt ansatte nu har krav på).

Med andre ord: Det fornærmer kønsfeministerne at flere mødre end fædre bliver hjemme og passer det syge pus.

Gad vide, om Sjørup ville have krævet lovgivning, hvis en stikprøveundersøgelse viste at flest fædre blev hjemme? Gad vide, om der  i grundet er noget i privatlivet som en eller anden forsker ikke kunne tænke sig at lovgive om, men for nu bare at tænke tanken: Lovgivning om ligelig fordeling af sygedagene skal vel følges op af kontrol – og straf, hvis ikke man overholder loven?

Hvordan har Sjørup tænkt sig kontrollen? Skal arbejdsgiveren indberette til en central statslig myndighed – en Sygdomsfordelingsstyrelse –  hvem der bliver hjemme? Det vil arbejdsgiverne i det byrdebelastede Danmark nok betakke sig for.

Eller, skal forældrene om morgenen ringe/smse til den statslige myndighed for at spørge, hvem der skal blive hjemme i dag? Der er nok brug for en del embedsmænd til at besvare telefonopkaldene, så en sådan styrelse må da mindst skulle have 200 ansatte.

Så er der det med kontrollen! Sygdomsfordelingsstyrelsen må nødvendigvis foretage stikprøvekontroller på arbejdspladserne for at se om: 1) den rigtige forælder er blevet hjemme og 2) om der er foretaget indberetning.

Men, kontrol på arbejdspladsen er naturligvis ikke tilstrækkelig. Styrelsen må også på uanmeldte hjemmebesøg for at sikre sig, at der ikke snydes med ordningen. En frisk far, kunne måske finde på at arbejde hjemmefra (fy!) eller – hvilket er endnu værre – ringe af mormor eller farmor til at passe det lille pus og så alligevel gå på arbejde. Det kan vi ikke have i lighedsDanmark.

Så er der det med straf! Umiddelbart ville en bøde svarende til en dagsløn jo være rimeligt, men mon ikke det skal følges op af udhængning på internettet, så man kan se, hvem der er rigtig rigtig dårlige forældre!

Hvilket naturligvis klart vil være en del af en kommunal §50 undersøgelse, hvis der senere bliver problemer med børnene….og noget som forsikringsselskaber skal tage med i beregningen, hvis den lighedsdårlige familie beder om en familieforsikring. Præmien må nødvendigvis være højere!

Således er forsker Karen Sjørups tanker om lighed i sygdomsfordelingen kun det lille startskud til en lang proces til det….bedre? Nej, til det værre. Lad dog forældrene selv fordele sygedagene. Tænker man Sjørups tanker blot lidt længere end hun tilsyneladende selv har gjort ser man hvor fuldstændig grotesk forslaget bliver.

Hos os foregår det ved at vi deler sygedagene. Nogle gange bliver mor hjemme, nogle gange bliver far hjemme eller det sløje pus er med far på arbejde. Det behøver vi ikke højtuddannede og højtlønnede lektorer til at belære os om, hvordan man fordeler.

Tags: , , , , ,

Vælgerne vil ikke have lavere skat

11/06/2011 i Politik afrevsbaek | Ingen kommentar

Næ nej, vælgerne er ikke interesseret i lavere skat, så det er en “tabersag.” Konklusionen er entydig i hvert fald når Danmarks Radio og Kristian Thuesen-Dahl i fællesskab kloger sig på en af de utallige meningsmålinger om stor og småt som kommer næsten dagligt. Denne gang om lavere skat.

“Kun” 23% af befolkningen siger ja til lavere skat, medens 64% siger nej!

Mon ikke det kan hænge sammen med tre ting.

1. Over halvdelen af befolkningen betales af det offentlige. Enten som ansatte i det offentlige eller via pensionen, efterløn, dagpenge, kontanthjælp etc. Denne store gruppe vil måske gerne have deres egen skat ned, men frygter at lavere skat = lavere ydelser og flere besparelser i det offentlige. Derfor siger man nej.

2. Blandt de 23% af befolkningen som ret beset gerne vil have skatten ned gætter jeg på, der er rigtig mange selvstændige, iværksættere og privatansatte. Ikke mindst for selvstændige og iværksættere der ofte har betydeligt længere arbejdsuger end lønmodtagere, vil lavere skat have en kontant betydning.

Pudsigt nok er det i øvrigt det 23% mest vellønnede af befolkningen som betaler 53% af skatterne. Altså de fleste har de få at takke for rigtig  meget.

3. Det er blevet politisk ukorrekt at ønske lavere skat. Nej, vi vil sandelig gerne betalere mere for at bevare velfærden. Det vil vi bare ikke, når det kommer til stykket.  Skatteministeren har jo åbnet en konto, hvor folk der synes de gerne vil styrke velfærden kan indbetale frivilligt. Det er mildest talt ikke blevet nogen succes. Ca 64.000 kr. var der kommet ind i marts 2011. Det er jo ikke imponerende, hvis det er udtryk for folks vilje til at bevare velfærdssamfundet….

Men, mon ikke en del af de der svarer nej til lavere skat, bare laver en Helle Thorning-Schmidt! Nemlig gerne have lave lavere skat selv, men mener alle andre skal betale mere.

Tags: , , ,

At fjerne ejendomsvurderingen giver ikke lettelser

27/05/2011 i Politik, Regnskab afrevsbaek | Ingen kommentar

Med jævne mellemrum kommer der forslag om at afskaffe den offentlige ejendomsvurdering. Hvad skal vi bruge den til, når nu ejendomsskatten er fastfrosset spørger man? Senest er det Kristian Thuesen-Dahl fra Dansk Folkeparti som er kommet med forslaget, men forskellige skatteministre har også været fremme.

Nu skal jeg bestemt ikke være den, som advokerer for mere papir og bøvl. Vi har som revisorer rigeligt i forvejen, så det ville da være nærliggende at afskaffe den offentlige vurdering, når nu den alligevel ikke bruges.

Problemet er bare, at det bliver den: Brugt. Meget endda. Tusindvis af selvstændige eller små selskaber bruger vurderingen hvert år, når man skal give et bud på, hvad ens faste ejendom er værd. Har vi ikke vurderingen, så har virksomheden et valg mellem enten at bruge anskaffelsessum, hvilket ofte er helt misvisende, eller at bede en valuar give et bud på, hvad fabrikken, kontorbygningen, hotellet, gården eller hvad det nu er, er værd lige nu.

Det burde jo – alt andet lige – også være mere “korrekt” end en offentlig vurdering som altid halser lidt bagefter. Problemet er bare, at valuarvurderinger naturligvis koster penge og skal alle de mindre virksomheder år efter år betale for nye vurderinger for at få den rigtige værdi ind i regnskabet bliver det dyrt.  Umiddelbart vil det koste flere tusinde kr. hvert år for tusindvis af virksomheder.

Det kan man ikke just kalde en lettelse, snarere tværtom. For at undgå den udgift lever mange virksomheder godt med at bruge den offentlige vurdering, som trods alt er en rimeligt billede af, hvad fast ejendom er værd.

I en lang række specielle situationer er den offentlige vurdering også nødvendig. F.eks. i salg mellem forældre og børn, eller for andelsboligforeninger der regulerer andelskronens værdi i forhold til den offentlige vurdering.

At afskaffe den offentlige vurdering er derfor ikke en lettelse, snarere det modsatte og en betydelig fordyrelse for erhvervslivet. Det er formegentligt ikke det som partierne i Folketinget har øverst på dagsordenen?

Tags: , ,

København: Overborgmesteren og p-pladserne

23/05/2011 i Politik afrevsbaek | Ingen kommentar

Med en selvhævdelse som er en mindre provinsby værdig, mener overborgmester Frank Jensen (Berlingske 22/5) det er regeringens skyld at der ikke er flere P-pladser i København. Magen til vrøvl. Både Jensen og hans forgængere har ivrigt nedbragt p-pladser de seneste mange år, for at skabe bedre byrum.

Al ære og respekt for byrum, men Jensen og flere københavnske politikere med ham, lider af den vrangforestilling at København kun er for københavnere og at København derfor ikke behøver kære sig som de tusinder af udenbys bilister som dagligt – af lyst eller pligt – bruger byen. Jensen glemmer at disse bilister lægger penge og aktivitet i byen.

En by i topklasse har derfor både byrum og gode P-muligheder som gør byen tilgængelig. Det kommer både byen og byens omverden til gavn. Det gør retoriske udfald mod regeringen derimod ikke.


Tags: , ,

Tænker Helle over, hvad hun siger?

18/05/2011 i Politik afrevsbaek | Ingen kommentar

Nogle gange må man undres over, om Helle Thorning-Schmidt egentligt lægger mærke til, hvad hun siger. F.eks. har hun udtalt til DR:

“Regeringen har haft ti år til at vise, hvad de kunne i den økonomiske politik. Det er jo ikke Villy Søvndal og jeg, der har skabt dårlig vækst i Danmark. Det er den siddende regering, og det ansvar bør de påtage sig, siger Helle Thorning-Schmidt.”

Ti år? Mig bekendt så har langt langt de fleste danskere fra år 2001 og i hvert fald frem til år 2008  oplevet et hidtil ukendt økonomisk opsving! Aldrig er der blevet solgt så mange udekøkkener og fladskærme. Aldrig er er den offentlige sektor vokset så meget, aldrig er der ydet så meget service og det er vel de færreste der ikke stadig har råd til et par ferierejser til udlandet hvert år.

Så ramte finanskrisen Danmark, ja, i 2008 ligesom den ramte resten af verden. Man, at skyde skylden for finanskrisen på VK-regeringen er jo lige så usagligt, som at påstå der har været dårlig vækst de seneste 10 år. Det er jo direkte forkert.

Endda har finanskrisen ramt Danmark mindre hårdt end andre lande, fordi Danmark havde et godt overskud på statsbudgettet til at stå imod med.

Nu står vi så overfor at sikre en langsigtet fornuftig økonomi og her fortsætter Villy og Helle med gammeldags socialdemokratisk politik: Højere pris på cigaretter, højere skat og nye afgifter f.eks. på flyrejser.

Det vil i hvert fald ikke skabe nogen vækst i Danmark.

Tags: , , ,

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »