Regnskab

You are currently browsing the archive for the Regnskab category.

Baggrunden er alvorlig nok når professor Casper Rose (11/1i Børsen) kritiserer revisorerne for at give “blanke påtegninger” på bankregnskaber, hvor banken lukker året efter. Men, også lidt komisk. For, hvad ville Casper Rose forestille sig der vil ske, hvis revisor i et bankregnskab tager forbehold for “going concern”, eller blot udtrykker usikkerhed om værdiansættelsen? Ja, mit gæt er er banken vil overleve ca. 25 minutter på aktiemarkedet dagen efter, før den krakker. Resultat: Revisors tvivl bliver en selvopfyldende profeti: Banken lukker. Hvem vil have sine penge et sted, hvor der er tvivl?
Derefter kan Casper Roses professorkollegaer så dissekere regnskabet og værdier i banken. Måske finder de frem til at revisor var overforsigtig? Måske kan man diskutere for/imod om der var “going concern” eller ej. Måske har revisor endda ansvar for at banken lukkede? Altsammen meget interessant til akademiske PhD-studier de efterfølgende år. Ganske som man omvendt nu diskuterer om revisor har været forsigtig nok. Men, i den praktiske verden, hvor revisor befinder sig, skal der tages beslutninger og man må være sikker i sin sag fordi forbehold og supplerende oplysninger har konsekvenser.
Derudover er der det faktum, som Rose ganske rigtigt påpeger, at en “blank påtegning” jo ikke giver regnskabsbruger ret til at “slå hjernen fra” når man læser regnskabet. Uanset om man er prof regnskabslæser eller småaktionær. En påtegning er ikke en livstidsgaranti, selvom den måske opfattes sådan. Man er nødt til at studere tallene og læse ledelsens beretning for at se sammenhængen i regnskabet. Ellers giver hele regnskabsaflæggelsen jo ikke mening.
Det er muligt vi som revisorer skal tilbage til det jeg lærte, da jeg startede i branchen for 25 år siden, nemlig i påtegningen at skrive, hvad man har gjort ved regnskaber, i stedet for at skrive en masse standardtekst, som meget meget få kunder og regnskabslæsere forstår når det kommer til stykket. Men, gad vide, hvem der egentligt har lavet de snørklede formuleringer? Teoretikere fra Handelshøjskoler og professorater?
Kan man skrive en påtegning, som folk forstår, vil meget være nået, men at lade revisorstanden få det samlede ansvar for bankkrak, er hverken retvisende eller rimeligt.

Tags: ,

EU-Kommissionen lægger i et forslag op til, at virksomheder med under 10 ansatte får lempelser i regnskabspligten. Formålet er at lette virksomhedernes administrative byrder. Små virksomheder det er under 10 ansatte og under 3.750.000 i omsætning.

Ja, den har vi erhvervsdrivende hørt før: Løfter om lempelser. Lempelser som bare fører til mere papirarbejde.

Sagen er jo at banker, kreditorer, financieringsselskaber og andre der i dag trækker oplysninger fra årsrapporten i Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, fremover vil bede virksomheden selv sende de oplysninger i stedet for at kunne nøjes med at indsende eet regnskab, nemlig til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen.

Hvis et selskab f.eks. skal have et benzinkort, så vil benzinselskabet i dag trække årsrapporten i E&S og bruge den som baggrund for kreditvurderingen.

Den kreditvurdering skal jo stadig ske, selvom selskabet ikke skal indsende regnskab til E&S. Så vil vil man som benzinkortansøger blot skulle udfylde endnu flere blanketter med spørgsmål om virksomhedens økonomiske status.

Man kan også undre sig over den store iver fra Økonoministeriets side i at gøre regnskaber digitale, når de så efterfølgende ikke skal indsendes? Også der halter logikken.

Virksomhederne kan roligt frygte at det der lanceres som lempelser i virkeligheden betyder mere bøvl i hverdagen.


Tags: , ,

Med jævne mellemrum kommer der forslag om at afskaffe den offentlige ejendomsvurdering. Hvad skal vi bruge den til, når nu ejendomsskatten er fastfrosset spørger man? Senest er det Kristian Thuesen-Dahl fra Dansk Folkeparti som er kommet med forslaget, men forskellige skatteministre har også været fremme.

Nu skal jeg bestemt ikke være den, som advokerer for mere papir og bøvl. Vi har som revisorer rigeligt i forvejen, så det ville da være nærliggende at afskaffe den offentlige vurdering, når nu den alligevel ikke bruges.

Problemet er bare, at det bliver den: Brugt. Meget endda. Tusindvis af selvstændige eller små selskaber bruger vurderingen hvert år, når man skal give et bud på, hvad ens faste ejendom er værd. Har vi ikke vurderingen, så har virksomheden et valg mellem enten at bruge anskaffelsessum, hvilket ofte er helt misvisende, eller at bede en valuar give et bud på, hvad fabrikken, kontorbygningen, hotellet, gården eller hvad det nu er, er værd lige nu.

Det burde jo – alt andet lige – også være mere “korrekt” end en offentlig vurdering som altid halser lidt bagefter. Problemet er bare, at valuarvurderinger naturligvis koster penge og skal alle de mindre virksomheder år efter år betale for nye vurderinger for at få den rigtige værdi ind i regnskabet bliver det dyrt.  Umiddelbart vil det koste flere tusinde kr. hvert år for tusindvis af virksomheder.

Det kan man ikke just kalde en lettelse, snarere tværtom. For at undgå den udgift lever mange virksomheder godt med at bruge den offentlige vurdering, som trods alt er en rimeligt billede af, hvad fast ejendom er værd.

I en lang række specielle situationer er den offentlige vurdering også nødvendig. F.eks. i salg mellem forældre og børn, eller for andelsboligforeninger der regulerer andelskronens værdi i forhold til den offentlige vurdering.

At afskaffe den offentlige vurdering er derfor ikke en lettelse, snarere det modsatte og en betydelig fordyrelse for erhvervslivet. Det er formegentligt ikke det som partierne i Folketinget har øverst på dagsordenen?

Tags: , ,

Nemt, enkelt og hurtigt. Væk med de mange blanketter og skemaer. Det er politikken hos SKAT og det er for så vidt helt rigtigt så da SKAT for et par år siden introducerede tast-selv var det et et stort skridt fremad.

Vi er mange revisorer som er begejstrede over, at vi kan indberette selvangivelsen elektronisk og få en årsopgørelse med det samme. Fint og effektivt (selvom vi jo godt ved, at SKAT bare har skubbet omkostningen over på kunden, i stedet for selv at skulle taste tallene, men det er OK, når vi óg kunderne får årsopgørelsen med det samme i stedet for at skulle vente 3-4 uger).

SKAT udvider hele tiden det elektroniske apparat og man har – desværre – også kaste sig over NemID, som jeg har vist sig at være hverken nemt eller hurtigt.

 Tast-selv er derimod et enkelt system, hvor borgeren med en kode kan logge ind på sine oplysninger på skat.dk. Ikke noget med besværlige nøglekort, autorisationer o.s.v. Nej, det er nemt og enkelt.

Men, nu skal tast-selv afskaffes! Fra foråret 2011 skal det være slut med ny tastselvkoder. I stedet for skal folk bruge det langsomme besværlige NemID, eller revisorer skal bruge tid på at blive autoriseret af kunden.

Her beder jeg indtrængende skatteministeren slå koldt vand i blodet.  Hvorfor afskaffe noget der fungerer!

Lad dog tast-selv fortsætte. Det er et system som klienter af alle kalibre kan forstå, uden at man skal være akademiker. D.v.s. vi får også de 30% – 40% af befolkningen med, som ikke er IT mindede. Folk skal heller ikke fare rundt med nøglekort og have alt muligt bøvl.

Keep it simple….  Det kan godt være, det ikke er på teknologisk frontspids, men det fungerer.

Tags: , , , , , ,

“Tillid er godt, men kontrol er bedre,” siges Sovjetunionens første leder Lenin at have sagt og de tanker lever åbenbart i bedste velgående i år 2010.

Skatteministeren ønsker i hvert fald nu at få lov at kopiere din harddisk så SKAT kan få alle dine oplysninger til kontrol af dit regnskab. Hvis du er selvstændig eller selskab. Uden dommerkendelse, uden mistanke – men bare fordi man gerne vil!

I Skattedepartementet mener man åbenbart at alle de virksomheder, som til daglig arbejder for at skabe jobs og tjene penge til landet, er potentielle kriminelle der kun venter på at snyde i skat – og derfor skal udsættes for intensiv overvågning.

Det er ikke, hvad en retsstat bygger på. Retssamfundet bygger på, at vi er frie og selvstændige mennesker – uskyldige indtil det modsatte er bevist og hvis Staten ønsker at kontrollere os, skal der være en god grund, nemlig en konkret mistanke.

Hvad bliver det næste? At SKAT skal kunne standse private mennesker og kræve redegørelse for, hvor meget man har i tegnebogen? Pengene kunne jo være sorte…

Havde det være Frank Aaen fra Enhedslisten der havde fremsat forslaget, var jeg måske ikke blevet overrasket. Men, at en skatteminister fra en liberal regering mener at kontrol er bedre end tillid og vil have adgang til alle vores private oplysninger uden nogen særlig grund, havde jeg ikke ventet.

Det er en om´er.

Tags: , , , , , , , ,

Skal det nye supersygehus i Region Sjælland ligge i Køge eller Næstved – eller måske i Roskilde?

Borgerne de enkelte steder har naturligvis et klart ønske, men ser man lidt mere regionspolitisk på det er valget let, nemlig Næstved.

Dels ligger Næstved geografisk central i regionen, dels får Næstved de kommende år massive trafikinvesteringer, dels vil en Fehmarn-bælt forbindelse gøre Næstveds placering endnu mere central.

Det er også et politisk argument: Hvorfor skal Region Sjælland bygge supersygehus klods op af Region Hovedstaden, hvor man samtidig arbejder med at lukke eller neddrosle sygehuse? Hvis vi som borgere i regionen – ikke borgere i hovedstaden – skal have glæde af  et sygehus skal det ligge ude i regionen, ikke i hovedstadsområdet.

Borgere i Kalundborg, Vordingborg, Guldborgsund o.s.v. har ikke glæde af et supersygehus tæt på hovedstaden, men derimod at sygehuset ligger, hvor borgerne bor.

Hvis Region Sjælland vælger at placere sig tæt på hovedstaden vil det blot være endnu et argument for at nedlægge regionerne og lade staten styre sundhedsvæsnet – så kommer det hele alligevel til at ligge i Københavnsområdet.

Tags: , , , , , , , ,

“Ubrugelig ejendomsvurdering skal afskaffes” siger politikere fra VK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Socialdemokraterne vil beholde ejendomsvurderingen, og i et klarsyn fortæller Mikkel Dencker fra DF hvorfor man vil sige nej til S-forslaget: “Det vil vi, fordi jeg kan forestille mig, at oppositionen vil bruge vurderingerne til at beskatte boligejere hårdere, så det hensyn vil jeg ikke tage til dem” i flg. DR.

Men, regeringen og DF glemmer helt, at ejendomsvurderingen ikke kun bruges til at betale skat efter.

Det er min erfaring som revisor at mange mindre virksomheder bruger ejendomsvurderingen i deres regnskab, fordi vurderingen – selvom den kan være upræcis – giver et fingerpeg om værdien af bygninger og jord. Alternativet er jo hvert år at bede en ejendomsmægler foretage en vurdering. Det kan koste alt mellem 3.000 – 10.000 kr. Hvert år.

Mæglervurderingen ville nok være mere rigtig på det præcise tidspunkt, men da den offentlige vurdering sædvanligvis er lidt forsigtig i forhold til markedet, kan mange erhvervsdrivende fint bruge ejendomsvurderingen i stedet for.

Med andre ord betyder regeringens afbureaukratiseringsforslag hvor ejendomsvurderingen afskaffes, at hverdagen bliver dyrere for erhvervslivet. Navnlig de mindre virksomheder. Det har vi desværre set før. Bevares man kan vel trække mæglervurderingen fra i skat, men alligevel: Hvorfor afskaffe noget som reelt set fungerer godt?

I flg. SKAT er der kommet 20.000 klager over vurderingen – det er vel heller ikke ret mange, set i lyset af de mange vurderinger der i alt sendes ud.

Min opfordring til regeringen skal derfor være: Behold ejendomsvurderingen. Den er ikke perfekt, men den er et godt redskab i hverdagen.

Og apropos Mikkel Denker: Hvis oppositionen får magt til at øge ejendomsbeskatningen, så finder de småmænd nok på en metode, også selvom VKO har afskaffet ejendomsvurderingen, så det er ikke noget seriøst argument.

Tags: , , ,

Lene Espersen foreslår nu at revisionspligten afskaffes for selskaber med under 72 mio. kr. i omsætning. Det er mange selskaber, som nu kan slippe for revision og vupti: En kæmpe lettelse for erhvervslivet – mener ministeren! Hvilket kun viser, at ministeren ikke kender den virkelige verden.

Ministeren afskaffer jo ikke samtidig årsregnskabsloven! Eller skattelovgivningen. Eller myndighedernes ret til at se et regnskab, ovenikøbet flere år efter! Altså skal selskaberne alligevel lave et regnskab og lur mig om ikke de fleste – klogeligen- går til en revisor for at bruge dennes specialviden på det felt.

Mon ikke også mange  banker og kreditinstitutter, ikke mindst nu, gerne vil have stor grad af sikkerhed for at tallene er i orden, og derfor kræver reviors erklæring på regnskabet? Jeg tror det.

For slet ikke at tale om at langt de fleste virksomheder jo gerne vil have et retvisende regnskab, ganske enkelt for at se om de tjener penge.

Alt i alt er ministerens stort anlagte lempelse derfor ren facade og tom snak.  Platuglerne får frit spil til at indsende dårlige regnskaber (dem kan SKAT jo så bruge tid på dem bagefter). Men, de borgere som ønsker at holde lovgivningen får ingen nævnværdige lempelser.

Jeg er revisor, men tro mig: Jeg er ikke  bange for revisionspligtens afskaffelse. Vi får rigeligt at lave alligevel! Og, til Lene Espersen: Brug dog tiden på nogle virkelige lettelser i stedet for!

Tags: , , , , , , ,