budget 2011

You are currently browsing articles tagged budget 2011.

Vi har for mange politiske udvalg i Næstved Byråd. Det er de fleste enige om og nu vil flertalsgruppen af S, SF og Radikale sandelig også gøre noget ved det har de besluttet, og hvad skal der så gøres: Der skal nedsættes endnu et politisk udvalg.

Dette udvalg skal så komme med forslag til, hvordan man kan få færre politiske udvalg – efter næste valg vel at mærke.

Og, det er egentligt ganske pudsigt for det byråd, der sidder nu, kan jo ikke bestemme over hvordan det byråd der bliver valgt i november 2013 skal indrette sig, eller hvor mange udvalg det skal have.

Med andre ord: En ren molbohistorie, men der skal da nok gå noget tid med det….

Tags: , , , ,

S, SF og Radikale bryster sig meget af, at have afsat flere penge til cykelstier i Næstved kommunes budget 2011, nemlig 1 million kr.

Tja, med det beløb kan man få ca. 350 meter cykelsti og med det tempo så vil der være sikker cykelsti til samtlige de lukningstruede skoler om 50 – 60 år! Det er sandelig “flot.”

Samtidig beder Næstved kommunes tekniske forvaltning om 40 mio. kr. til cykelstier i det centrale Næstved, nemlig Jernbanegade.

Men, det hjælper jo ikke de børn og forældre som har brug for sikker skolevej….

Tags: , , , , , ,

Vi skal lukke skoler for at undgå en massakre på skolerne senere, skriver Søren Dysted (S) d. 25.9.  Med al respekt, så er den eneste massakre jeg kan få øje på, den som S-SF og Radikale i Næstved selv har sat i gang.
Og ganske unødvendigt. Spare: Ja, men lad os dog først spare på f.eks. den kommunale administration. Når der er “sparet i bund” kan vi se på skolerne, hvis der stadig er behov.
Ovenikøbet virker det som om man er begyndt at “fifle” med tallene. I skolerapporten fastslås at der skal bygges for 50 mio. kr. ny skolelokaler efter lukningerne. Nu, i borgmester Henning Jensens budgetudspil er det tal forvandlet til 40 mio. kr.
Skulle byggepriserne være faldet 20% på 14 dage? Næppe.
Det er nok bare udtryk for at borgmesteren og topembedsmænd jonglerer med tallene efter behov – og det er ikke særlig seriøst. Hvor meget tillid skal man så have til resten af skolerapporten?

Tags: , , , , , , , , , ,