Du browser i øjeblikket artikler tagget capionskolen.
Tags: Anette Brix, capionskolen, friskole, herlufmagle skole, Lars Hoppe Søe, næstved byråd, privat skole, privatskole, privatskole i Næstved, skolestruktur, Søren Revsbæk, tybjerg skole, Venstre i Næstved
Det blev som forventet: Skolebestyrelsen på Capionskolen vil lukke Tybjerg skole.
Det er desværre den logiske konsekvens af at alle 11 socialdemokrater, 4 SFere og Michael Rex d. 22. marts vedtog at der skal være op til 26 elever i klasserne. Dermed kunne Capionskolen ikke danne 3 børnehaveklasser til august, men kun 2 og man skulle dermed køre børn, enten fra Herlufmagle til Tybjerg eller omvendt.
Det har skolebestyrelsen ikke ønsket. På mandag skal Børneudvalget tage stilling til forslaget om lukning.
Jeg synes det er meget ærgerligt, omend en logisk konsekvens af byrådets manglende opbakning. Ærgerligt, ikke mindst fordi Næsted kommune, i hvert fald på papiret, gerne vil udvikle landområderne. Hvis skolen forsvinder er det afvikling og stik imod de mange fine højstemte ord i byrådets landdistrikspolitik.
Tags: børneudvalg, capionskolen, landdistrikspolitik, Næstved, næstved byråd, skolelukning, tybjerg skole
Skolesagen måske ikke nogen stor sag, sammenlignet med de mange strategisager, visioner og politikker vi har haft.
Og, umiddelbart kan det måske synes mindre vigtigt, om grænsen skal ligge ved 26 elever i klasserne eller 24 elever.
Men, det er det ikke. Det er nu, vi politisk lægger niveauet for folkeskolen, udstikker en strategi Ikke mange fine ord, men i praksis.
Vi kan vælge, om vi vil blive ved at presse flere og flere elever ind i klasserne. Ofte i klasselokaler, der ikke er bygget til store skoleklasser.
Eller, vi kan vælge om vi vil fortsætte med at skabe mere rummelighed i folkeskolen og vælge en klassedannelse ud fra 24 elever.
Max. 24 elever i klasserne giver rummelighed i klasserne. Max 24 elever er den pædagogiske anbefaling, som der også fremgår af den nye skoleanalyse. Max. 24 elever i 0-klasse giver det nødvendige antal klasser, også på Susålandets skole og Capionskolen, så byrådets vision om at have både store og små skoler er virkelighed, og ikke bare fine ord på et glemt papir.
Det burde være nemt at få tilslutning til 24 elever i aften. V, K og R går ind for 24 elever og i valgkampen hørte jeg SF´ere sige at max tallet faktisk skulle være 22 elever i klasserne.
24 er ganske vist 2 mere, end det SF ønsker, men dog bedre end at presse 26 elever ind i klasserne.
Vi skal som politikere tage ansvar, også for folkeskolen. Vores ansvar er at sikre en klassestørrelse, hvor der kan foregå undervisning og som læreren kan overskue. Det er efter Venstres opfattelse en klasse max 24 elever, og det anbefaler vi at byrådet beslutter i aften.
Tags: 24 elever i klassen, 26 elever i klassen, capionskolen, folkeskole Næstved, klassekvotient næstved, klassestørrelse, Næstved kommune, tybjerg skole
Færre timer, lukning af fritidsklubber og lukning af skoler. Det er budskabet i den rapport om skolevæsnet som byrådet har bestilt hos Økonomidirektøren.
I forvejen drives skolerne i Næstved kommune billigt. En elev koster ca. 61.576 kr. og det er mindre end de kommuner Næstved normalt sammenligner sig med og under landsgennemsnittet. Men, der er behov for mere råderum i skolen. Hvordan skaffes det? Hvis byrådet ikke vil bevilge flere penge?
Embedsmændenes medicin er klar:
1. Færre undervisningstimer. Næstved skal under det vejledende timetal.
2. Der skal være fritidstilbud (SFO II) ved alle skoler. Det betyder til gengæld at fritidsklubber skal nedlægges. Hvilke siger rapporten ikke, men det er måske HGs fritidsklub, Skallegården og andre. Til gengæld bør man udvide der, hvor der er lang venteliste til klubben.
3. Der skal lukkes skoler. 3-sporede skoler er mest økonomisk effektive, til nød 2-sporede, og skal man høste 14 – 21 mio. kr.s besparelser i årlige, så skal der være færre skoler. Hvilke siger rapporten dog ikke og udgifen til at bygge ved andre skoler er heller ikke opgjort.
Hele rapporten kan ses på Børneudvalgets dagsorden for mandag d. 22.3. som underbilag.
VI er nu 3 måneder inde i 2010 og 5 måneder efter byrådsvalget, hvor de (fleste) politiske partier garanterede mod skolelukninger og alle ville tilføre skolerne flere penge..
Nu kommer de ubehagelige ting på bordet. Det er derfor nu, man skal huske på se valgløfter.
Vi skal rationalisere i skolevæsenet, ja og f.eks. gøre administationen mere effektiv. Men, vi skal ikke ødelægge velfungerende skoler, uanset størrelse, endsige skære i undervisningen.
Tags: capionskolen, folkeskole besparelser, folkeskole Næstved, fritidsklub, HG, HGs fritidsklub, klassekvotient, Margretheskolen, Næstved kommune, Rønnebæk Skole, Skallegården, skolelukning næstved, skolerapport, spare, sparerapport, tybjerg skole
Så bliver der måske alligvel helt op til 26 elever i klasserne.
Tags: 24 elever, 26 elever, capionskolen, herlufmagle skole, klassekvotient, SF i Næstved, tybjerg, tybjerg skole
24 eller 26 elever i klasserne? Svaret svæver stadig i det ukendte efter at socialdemokraterne i aften bad om, at byrådssagen om klassedannelse for 0-klasserne 2010/2011 blev sendt tilbage i Børneudvalget.
Venstres holdning er klar: Vi siger max. 24 elever. Dels for at øge rummeligheden i folkeskolen. Dels for at sikre, at ingen elever flyttes mellem skoleafdelingerne, mod forældrenes vilje.
Vi mener, at der bør være 3 0-klasser på Capionskolen: 1 på tybjerg og 2 på Herlufmagle. På samme måde skal der etableres en ekstra klasse på Susålandets skole, og der kan blive en ekstra 0-klasse på både Ll. Næstved Skole og Holsted Skole.
Max. 24 elever er det rigtige valg. Gennem flere år er der sparet på skoleområdet i Næstved kommune. Nu er det tid at øge rummeligheden og samtidig sikre de mindre skolers børnehaveklasser (0-klasser).
Her til aften turde socialdemokraterne ikke stemme 26 elever i klasserne igenem. Forhåbentligt giver en ekstra behandling i Børneudvalget tid til at tænke sig om og finde en løsning, som både sikrer rummeligheden og de små skoler.
Tags: 24 elever, capionskolen, Holsted skole, Ll. Næstved skole, Næstved kommune, Susålandets skole, tybjerg, tybjerg skole

