Warning: Declaration of TarskiCommentWalker::start_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/blogrevsbaek.dk/public_html/wp-content/themes/tarski/library/classes/comment_walker.php on line 0

Warning: Declaration of TarskiCommentWalker::start_el(&$output, $comment, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_el(&$output, $comment, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/blogrevsbaek.dk/public_html/wp-content/themes/tarski/library/classes/comment_walker.php on line 0
Carsten Rasmussen Arkiv - Søren Revsbæk

Carsten Rasmussen

You are currently browsing articles tagged Carsten Rasmussen.

Hvis Næstved Byråd siger ja til campus ved stationen skyldes det næppe det er den perfekte placering, men at “havnefolkene” de seneste måneder har gjort byrådsmedlemmerne usikre på placeringen på Maglemølle.
Havnefolkene – og det er ment i en positiv ånd – er bange for at enhver udvikling på Maglemølle der ikke kun er erhverv, vil skade Næstved Havn på sigt. Den bekymring står i vejen for reel udvikling på Maglemølle. Derfor har havnefolkene målrettet arbejdet på at få andre placeringer i spil og derfor er campus ved banegården nu det forslag som måske bliver vedtaget.
En del af det spil er også at magtbalancen i den socialdemokratiske byrådsgruppe er ændret. Havnefolkene – her Per Sørensen og Michael Rex – har mere indflydelse under den ny borgmester Carsten Rasmussen og har mere bevågenhed. Fordi han, i modsætning til den tidligere borgmester Henning Jensen, jo ikke bare kan “bestemme selv.” Han skal have flertal i gruppen, også når det gælder Campus.
Maglemølle er i dag i værksætteri og nogle miljøvirksomheder. Det er godt nok og skal afgjort ikke forklejnes, men hele området kører i 1. gear og man kommer ikke ud af stedet. De gamle bygninger forfalder og det kræver massive investeringer at gøre området attraktivt. Det kan hverken Maglemølle eller Havnen klare selv. Det kan kun Campus.
Derfor ville Maglemølle være det rigtige valg til Campus og gerne samme med arealerne på Vordingborgvej.
Placeringen ved banegården har nogle åbenlyse ulemper:
1. Det er begrænset, hvad der er af plads og der er ikke udvidelsesmuligheder.
2. Der er ikke plads nok til p-pladser – med mindre de bliver meget dyre.
3. Byggerod i 10 – 15 år midt i byen – hvor attraktivt er det, ikke mindst for de tusindvis af daglige pendlere.
Derimod har en placering både på Maglemølle og Vordigborgvej nogle indlysende fordele:
1. Der står ledige bygninger man kan rykke ind i allerede nu, f.eks. det tidligere Max Bank hovedkvarter.
2. Der er gode og nemme byggemuligheder (f.eks. ved rundbuehallen, N-hus grunden og det tidligere postcenter).
3. Der er gode trafikale forhold og plads til p-pladser (i hvert fald billigere end ved banen).
4. Det er tæt på Næstved Gymnasium ved Nygårdsvej.
5. Der er plads til fremtidig udvidelse – ikke mindst med de mange virksomheder som gerne skulle flytte til og bo tæt på Campus.
Hvis man placere værksteder, f.eks. EUC på Maglemøllesiden og undervisningslokaler (VUC, Handelsskole m.v.) på Vordingborgvejssiden, kan vi udnytte områdets geografi og det faktum at der er erhverv i forvejen. En lille bro over Kanalen fuldender billedet af et spændende miljø – hvorimod placeringen ved Næstved banegård blot vil virke indeklemt og “noget man har set før.”
Placeringen Maglemølle/Vordingborgvej er derimod ny og interessant.
Nogle vil argumentere for banegårdsplaceringen fordi der er kollektiv trafik. Det er et forfejlet argument, for den eneste kollektive trafik som ikke kan dirigeres rund er togene og de studerende kommer ikke med tog! De kommer ikke fra Vordingborg eller Ringsted eller Køge, nej de kommer fra oplandet, fra Fuglebjerg, Præstø, øst- og vestsjælland, hvor der ikke er togforbindelse.
Og, de kommer i bil, hvilket den fyldte p-plads ved Handelsskolen vidner om. Busserne kan man dirigere derhen, hvor vi gerne vil have dem – f.eks. Maglemølle og Vordingborgvej.
Alt i alt taler det for at man undersøger en placering i samdrift mellem Maglemølle og Vordingborgvej. Desværre tror jeg at det politiske miljø ikke tør tage den beslutning, men vælger banegården med argumenter som “nu skal vi beslutte os” og “det er det sikre.”
Måske. Personligt tror jeg at det er mest sikkert at der ikke kommer noget campus, hvis man vælger banegården – for hvorfor er det lige at Handelsskolen, Gymnasiet og EUC skulle flytte ned til banen? Det giver jo ikke noget nyt. Det kunne Maglemølle/Vordingborgvej derimod gøre.
Ved at sige banegården risikrer byrådet at campus-planen bliver bare endnu en stor plan…..til skrivebordsskuffen.

Tags: , , , , , , , , ,

Vindmøller og magtpolitik

Det havde ikke noget med vindmøller at gøre, da byrådet forleden udsatte sagen om vindmølleplanlægningen. Det var en magtdemonstration fra SF.

Borgmester Carsten Rasmussen har ret i at det ikke er “en køn sag” som han udtrykte det. Men, det vidste han vel allerede en uge forinden, da Økonomiudvalget drøftede sagen, så allerede dengang kunne han have sendt sagen retur til Teknisk Udvalg. Han kunne have stoppet sagen mange gange, før flertallet trak i nødbremsen på byrådsmødet. Og det med nye oplysninger fra Trælløse er vist en sandhed med modifikationer. Mange byrådsmedlemmer havde i hvert fald modtaget en mail – godt nok ikke fra kommunen – men fra borgere i Trælløse som klogt henvender sig til alle byrådets medlemmer.

Nej, sagen er at Socialdemokraterne, via Michael Rex i Teknisk Udvalg, havde en aftale med Venstre om sagen.

SF var ikke med i aftalen og følte sig holdt udenfor. Det kunne SF slet ikke acceptere. Yderligere pikant bliver det ved at SF jo har formandsposten i Teknisk Udvalg og dermed haft alle muligheder for selv at skabe et bredt forlig, men SF´erne var alligevel ikke med da sagen blev sendt videre og SF kunne vel ikke holde til den ydmygelse at se de to store partier enes udenom SF.

Mit gæt er derfor at SF har fortalt borgmesteren, hvem der er Socialdemokraternes “sande venner” og hvem der lagde stemmer til borgmesterposten ved sidste valg. Så af hensyn til SF måtte borgmesteren trække sagen, så SF i sidste øjeblik kan nå komme med i et forlig. Mon så ikke man når et fornuftigt forlig alligevel. Så store er forskellene i praksis nok ikke.

Jeg kan så undre mig over SF´erne blev mopsede, for SF har selv uden at blinke holdt andre partier ude fra forhandlinger, f.eks. i skoleforliget for 1½ år siden, hvor Venstre ikke blev inviteret, men hukommelsen i politik er jo kort.

Grundstenen til problemerne blev lagt efter sidste valg, hvor Socialdemokraterne valgte den snævrest mulige løsning i et flertal med SF og dengang DF. Man ville ikke dele magten med de borgerlige.

Efterfølgende vil Socialdemokraterne til gengæld gerne dele ansvaret for de store sager med vi borgerlige og jeg oplever egentligt Carsten Rasmussen har et oprigtigt ønske om bredt samarbejde, hvilket han også viser i praksis – og tak for det; men bordet fanger.

SF´erne kræver at bruge deres vetoret over hvad Socialdemokraterne må lave og gøre. Derfor den uskønne sag i byrådet forleden – og det har ikke spor med vindmøller at gøre.

Tags: , , , , ,

Det handlede ikke om vindmøller i byrådssalen i aftes, selvom det var vindmøller som var på dagsordenen.

Det handlede om at SF ville vise Socialdemokraterne, hvem det er som holder S ved magten og derfor fik man presset borgmester Carsten Rasmussen til at trække sagen om nye vindmølleområder af dagsordenen, men stor set smallest mulige flertal.

Der var nemlig allerede før byrådsmødet indgået en aftale mellem Socialdemokraterne og Venstre om hvilke vindmølleområder der skulle arbejdes videre med. En aftale indgået med socialdemokraten Michael Rex som mellemmand hos S og – må man antage – godkendt i S-gruppen. Men, SF var ikke med i aftalen og noget knotne over det, for SF betragter jo sig selv som Socialdemokraternes naturlige bagland som man skal tage hensyn til.

Yderligere pikant var det, fordi SF overtog formandsposten i Teknisk Udvalg, hvorunder vindmølleplanen hører, fra netop Michael Rex for netop et år siden, i disse dage.

Det var mere end SF´erne kunne klare. Pudsigt egentligt, for SF har ellers ikke problemer med at holde andre ude, når der laves politiske aftaler. Jeg husker i hvert fald et skoleforlig, hvor hverken Venstre eller DF blev indbudt til forhandlingerne. Men, her var det anderledes.

Derfor måtte borgmester Carsten Rasmussen lide den politiske tort at trække sagen. Uanset om man præsenterer at det sker på grund af “nye oplysninger” (som var kendt) eller andre grunde, så var det en rå magtopvisning. SF pressede borgmesteren til at droppe socialdemokraternes forlig med Venstre for åbent tæppe. Det var reelt en ydmygelse.

Tilbage står, hvad der så sker nu. Sagen skal nu tilbage til Teknisk Udvalg, hvor man allerede har behandlet den i 1½ år. Forhåbentligt bliver det ikke et fortsat politisk drilleri som kommer til at skygge for saglige argumenter. Men, sagen er naturligvis politisk. Vi sidder i byrådet af og for folket, hverken mere eller mindre, så derfor er politiske holdninger helt legale.

Hvad der måske er mindre legalt er, hvis helt personlige overvejelser a la: “Ingen møller, hvor jeg selv bor” gør for meget indtryk hos byrådsmedlemmerne. Vi sidder trods alt for hele kommunen, ikke for enkelte sogne.

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Ud af 15.368 som daglig pendler ud af Næstved, så er der 2.436 som pendler direkte til København og Frederiksberg kommune.

Heraf tager de 1.298 personer med bil og 1.138 med tog. Det kom frem i dagens møde i Økonomiudvalget, hvor vi fik en orientering om pendlingen.

Det er ingen tvivl om at, hvis der kommer en betalingsring, så har det en effekt på Næstved – ikke mindst for de 1.298 personer som dagligt tager bilen på arbejde.

Derudover er der en række håndværkere m.v. som kører i varevognen til København for at udføre arbejde. De tal har vi ikke fået endnu, men den lokale afdeling af Byggesocietetet er spurgt om tallene, så de kommer nok til næste møde i Økonomiudvalget.

I Roskilde kommune har de gjort det, som jeg også ønsker i Næstved, nemlig havet en samlet rapport over betalingsringens effekt på Roskilde.

Det bør vi også gøre i Næstved. Betalingsringen vil have negative konsekvenser for Næstved. Håndværkere herfra får dårligere konkurrencevilkår og de daglige pendlere får en ekstraudgift på anslået 12.000 kr. oveni – måske vil nogle tage konsekvensen for derfor flytte?

Indtil nu har vores borgmester Carsten Rasmussen værget sig for at lave sådan en analyse. Det tror jeg nok mest er af partipolitiske årsager, for Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke er jo valgt i Næstved, så det vil naturlgivis se dårligt ud i Socialdemokraterne hvis den lokale borgmester sige nej tak til ringen.

Ikke desto mindre bør  Næstved sige nej til betalingsringen. Den vil koste os jobs og skattekroner på sigt.

Tags: , , , , , ,

“Venstre vil bare have flere bilkøer” siger Magnus Heunicke (S) i Sjællandske d. 17.1.12. som forsvar for den betalingsring regeringen foreslår omkring København.
En betalingsring, der vil være dyr for Næstved. Som bosiddende i Næstved ved Magnus Heunicke sikkert udmærket at rigtig mange håndværkere og byggefolk pendler til København dagligt fra vores område. De kan ikke taget toget, men er tvunget til at tage bilen.
Mange tager med toget og som daglig pendler kender Magnus også forholdene på Sydbanen, hvor vores u-elektrificerede jernbanestrækning er afhængig af ældre diesellokomotivers evne og vilje til at køre hele dagen (Nyrup-regeringen bestilte jo som bekendt IC4 i stedet for at elektrificere jernbanen). Men, arbejder man ikke i City, så kan rejsen med tog/bus være enten lang, eller slet ikke mulig for nogle pendlere. De må tage bilen i stedet.
Min påstand er derfor, at hvis bilpendlere fra Næstved skal betale 50 kr. dagligt for turen til/fra København, vil det skade Næstved. Dels får vores erhvervsliv som højere udgifter og vanskeligere ved at konkurrere. Dels skader det vores egn som bosætningsområde. Hverken det ene eller det andet er i vores interesse – eller for den sags skyld i Magnus Heunickes interesse, som valgt i Næstved.
Mange socialdemokratiske og SF-borgmestre på Sjælland protesterer imod betalingsringen – ja enddog socialdemokraterne på Frederiksberg protesterer. Det bør Næstved kommune også gøre, og derfor skal vi drøfte sagen i Næstved kommunes Økonomiudvalg d. 23. januar.
Ingen har naturligvis interesse i nytteløse bilkøer, men at erstatte vejinvesteringer, havnetunnel og bedre offentlig trafik, med en betalingsring er bare ekstra skat på mobilitet.
Om betalingsringen kan man kun give Magnus Heunicke eet godt råd: Drop den.

Tags: , , , , , , ,

I december skrev jeg til Næstved borgmester Carsten Rasmussen og foreslog at lave en hvidbog om betalingsringens konsekvenser, hvis den kommer. Jeg tror konsekvenserne bliver negative for Næstved, fordi vi har mange håndværkere og pendlere, som kører i bil til København.

Desværre afslog borgmesteren forslaget, men det kommer igen. Helt præcist på Økonomiudvalgets møde d. 23. januar, hvor jeg har bedt om at få sagen på.

Næsten alle socialdemokratiske borgmestre har efterhånden sagt nej tak til betalingsringen. Det gælder bl.a. borgmestrene på Københavns vestegn, men også borgmestrene i Køge og Roskilde samt Lejre, som oven i købet er SF-borgmester. Ja, Roskildes borgmester Joy Mogensen kalder ligefrem betalingsringen at krigserklæring mod Sjælland.

Heller ikke inden bag ringen, finder man længere den store opbakning. F.eks. har Frederiksberg kommune været imod og nu siger Frederiksbergs socialdemokratiske viceborgmester nej tak til ringen.

Betalingsringen er et taberprojekt mener Niels Krause Kjær i Berlingske og mon ikke han har ret.

For håndværkere og pendlere fra Næstved – og for Næstved kommune – er den i hvert fald et taberprojekt som vi af al magt skal søge at undgå kommer til verden.

Her er brevet til borgmesteren:

“Kære Carsten

Enhver der har kørt på motorvejen mod København en morgenstund, eller hjem fra hovedstaden om eftermiddagen, ved at der er mange varevogne fra Næstved-firmaer på vejen, navnlig håndværkere som har arbejde i hovedstaden. Derudover kommer en store pendlertrafik, med folk som bruger privatbilen til og fra arbejde i hovedstaden. Der er ingen tvivl om at rigtig mange Næstved-skattekroner hentes ved at vores borgere og virksomheder arbejder i København.

Hvis Regeringen indfører den varslede betalingsring om København, frygter jeg at Næstved kommune bliver ramt hårdt, på to leder:

1. Vi er en bosætningskommune, hvor flere tusinde dagligt pendler ud af kommunen mod hovedstaden. Mange i tog, men også mange i bil. Bliver det markant dyrere at køre til arbejde, bliver det automatisk vanskeligere for os at trække tilflyttere til. Det er svært nok i forvejen, med de faldende boligpriser i hovedstaden.

2. Næstved kommune har mange virksomheder indenfor håndværk, bygge- og anlæg, ikke mindst mange selvstændige og mindre virksomheder. De finder meget af deres arbejde i København og får helt uforskyldt en dårligere konkurrencesituation, hvis der indføres en betalingsring. Det vi koste arbejdspladser. Derudover så er offentlig trafik ikke noget alternativ for håndværkerne selvom den (man skulle måske sige: Hvis) bliver forbedret. Man kan jo ikke have skruemaskiner og malerbøtter med i toget.

Jeg foreslår derfor at Næstved kommune, allerede nu, laver en hvidbog om betalingsringens konsekvenser for os.

Hvidbogen bør som minimum indeholde

– fakta om bil-pendlertrafikken til/fra Næstved kommune

– et rundspørge til erhvervsvirksomheder i Næstved om konsekvenserne for dem

– en beregning på, hvor store en del af kommunens skatteindtægter bilpendlere og håndværkere henter i København

– en forventning på, hvad det betyder for Næstved kommune, hvis betalingsringen indføres.

– en række eksempler på, hvorfor pendlere er nødt til at bruge bilen.

Mange borgmestre fra Københavns omegn, men også fra Roskilde og Køge, har protesteret mod betalingsringen, senest Roskildes borgmester Joy Mogensen der i Politiken citeres for at sige: “Det er altså en krigserklæring over for alle dem, der bor uden for Københavns Kommune. Det ville klæde regeringen, at være en regering for hele landet og ikke kun københavnerne.”

Joy Mogensen har jo ret derhen at København ikke er en isoleret ø. Alle kommuner på Sjælland er i dag pendleropland til København. Sådan var det ikke for 20 år siden, men sådan er det i dag. Beslutninger om Københavns trafik vedrører derfor i høj grad os alle.

For mig at se vil betalingsringen have klare negative konsekvenser i form at mistet bosætning, dårligere vilkår for vores erhvervsliv og efterfølgende mistede skatteindtægter. Bestemt ikke noget vi har brug for nu, hvor vi med Mærk Næstved netop forsøger at skabe optimisme.

Lad os derfor få belyst en betalingsrings konsekvenser for Næstved og sammen med en række andre kommuner forsøge at få forslaget om betalingsringen “lagt ned” inden ringen kommer til at gøre skade.

Regeringen vil åbenbart køre betalingsringen som en hastesag i foråret. Vi må derfor reagere hurtigt og jeg opfordrer derfor dig til at nedsætte en task force til at udarbejde en hvidbog så hurtigt som muligt.

Med venlig hilsen

Søren Revsbæk”

Se i øvrigt også betalingsrings-modstandernes hjemmeside på facebook.

Tags: , , , , , , , ,

Det var en stemningsfuld aftensol i byrådssalen på Næstved Rådhus da det formelle nvalg af Carsten Rasmussen til Næstveds borgmester og Henning Jensens afgang blev vedtaget. Ikke uventet, naturligvis, for Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har jo et flertal i Næstved byråd.

Helt uden torne var borgmesterrosen dog ikke. Både Radikale, Konservative og Venstre undrede sig noget over, at man ikke benytter den lejlighed til at ny-konstituere byrådet.

Hvis S virkelig ønsker det brede samarbejde, hvorfor er det så kun når det gælder besparelser og skolelukninger man inviterer til samarbejde, men når det gælder fordelingen af udvalgsposter, så er det kun det snævre flertal det gælder. Dobbeltmoral? Eller bare almindelig politisk taktik? Måske begge dele.

Lars Hoppe Søe (Rad) undrede sig over at det under valgkampen blev afvist at Henning Jensen ville gå – og nu går han kun 1½ år inde i byrådsperioden af taktiske hensyn. Men, det er jo set før. Henning Jensen blev selv borgmester før et valg, nemlig i 1988 ca. 1½ år før valget i november 1989.

Måske var der også grund til at være lidt skuffet for de radikale, for om nogen har de Radikale været med til at gennemføre upopulære besparelser og har måske forventet at blive takket med en udvalgsformandspost eller anden politisk indflydelse. Det blev det ikke til. S, SF og DF holder magten tæt til de tre byrådsgrupper.

Min gruppeformand Hans R. Hansen mente på Venstres vegne at man burde have lavet et ny konstitueringsaftale, hvis den ny borgmester Carsten Rasmussen og flertalsgruppen mente de kønne ord om samarbejde. Men, det ville man ikke. Man lader fortsat sin konstituering afhænge af det 16. mandat ud af 31.

Samme synspunkt havde Anette Brix fra de konservative: Her kunne have været vist viljen til reelt samarbejde.

Carsten og S-gruppen

Carsten Rasmussen bliver dermed borgmester  på et snævert flertal i Næstved Byråd. Måske ville Carsten gerne en ny konstituering? Måske er hans handlefrihed begrænset? Det spørgsmål besvares ikke ved borgmestervalget, men man kan vel forestille sig en uenighed i Socialdemokratiet og SF/DF som ikke kunne holde til at skulle afgive en 3-4 udvalgsformandsposter.

Sådan er det politiske magtspil. En kabale skal gå op og støtterne skal belønnes med poster, men om det er kommunens bedste. Det vil de kommende 2½ år vise.

Uanset hvad, så skal vi nok give Carsten og Socialdemokraterne konstruktiv opposition og kamp til stregen.

Glad ny borgmester efter valget

Tags: , , , , , , , , , ,

Den store politiske rokade hos S-SF-DF i Næstved byråd er nu klar. Udover at Carsten Rasmussen bliver borgmester (som er kendt) så kommer der udskiftninger i dette og hint udvalg.

Som det så fint hedder, så er der nogle udvalgsmedlemmer “som beder sig fritaget” for arbejde i udvalget så andre kan komme til. Det gælder f.eks. formanden for Næstved Sprog- og Integrationscenter John Lauritzen. Jeg tænker at John Lauritzen har været udmærket tilfreds med at være formand der, men han trækker sig nu for at give plads til Michael Rex.

Rex bliver gået som formand for Teknisk Udvalg og skal så have noget andet, som det hedder i branchen. Det bliver så bl.a. formandsposten i Integrationscenteret.

Herfra ønskes naturligvis tillykke og jeg kan ikke lade være med at more mig lidt over, i hvilken udstrakt grad integrationen lykkedes.

Den tidligere dansk folkepartist Michael Rex, der fra DFs landsmøde for år tilbage udtalte at “islam er en terrororganisation” skal nu stå i spidsen for nydanskeres integration i Næstved.

Sandelig, integration lykkes.

Tags: , , , , , , , ,

Så kom den, på et eller andet tidspunkt, ventede nyhed om at borgmester Henning Jensen i Næstved holder op, fra og med 1. maj.

Henning har været borgmester fra 1988 og meget sket i den periode. Som politisk mod- og medspiller må jeg anerkende den indsats som Henning Jensen har gjort i periode. Noget er gået godt f.eks. købet af Næstved Kaserne, at vi fik politi- og retskreds i Næstved, den store udvikling i detailhandel og bosætning. Andet er gået mindre godt: Lukningen af papirfabrikken, at GHR flyttede til Slagelse og nu senest at Region Sjælland skærer hårdt i sygehuset i Næstved. Men, indsatsen for Næstved kan man ikke tage fra Henning. Der er arbejdet med stor energi for både by og kommune.

Da Henning Jensen blev borgmester brød han også mange års socialdemokratisk enevælde. Før den tid tog socialdemokraterne alle udvalgsformandsposter selv, men i alle årene efter har der været brede koalitioner i Næstved Byråd, på den ene eller anden måde. Ofte brede konstitueringer med Venstre og Konservative, hvor jeg også selv har deltaget bl.a. som formand for Havneudvalget og Ejendomsudvalget. Det har været en klog politik, for på kommunalt plan skal der ofte brede skuldre til at bære en stor indsats, hvorimod man i kommuner, hvor man konstant rives og kives har svært ved at skabe vækst.

Vi kunne så have ønsket os at socialdemokraterne efter valget i 2009 også havde søgt det brede forlig, i stedet for et smalt forlig kun med SF og DF.

Herfra skal desuagtet lyde en tak til Henning Jensen for samarbejdet i de mange år i Næstved Byråd – og vi ser med spænding på, hvordan den ny borgmester, Carsten Rasmussen, vil gribe opgaven an.

Nu skal S-SF-DF gruppen så også konstituere sig igen og den lidt mere politisk kyniske læser vil nok bemærke at man i ly af Henning Jensens afgang kan få lejlighed til at lempe Michael Rex ud fra formandsstolen i Teknisk Udvalg og et andet sted hen, nu hvor Linda Frederiksen skal være viceborgmester. Hun er jo i dag formand for arbejdsmarkedsudvalget. Så, der er nok flere ting i spil bag gardinerne!

Tags: , , , ,

I Sjællandske i dag: Næstved skal være universitetsby og satse på uddannelse, skriver Carsten Rasmussen. Han er ikke en tilfældig person, men viceborgmester, socialdemokrat og udset til at efterfølge Henning Jensen.

Carsten har naturligvis ret. Uddannelse og viden er vores råstof.

Men, hvorfor er det så lige at Carsten har sparet på folkeskolen som skal være det solide fundament for videre uddannelse? Carsten har stemt for at lukke skoler i Næstved kommune og skære i det samlede skolebudget, selvom det ikke var nødvendigt.

Det harmonerer ikke godt med at vi skal satse på uddannelse.

Tags: , , , , ,

« Older entries