daginstitutioner

You are currently browsing articles tagged daginstitutioner.

Skal lederen på en børnehave erstattes af en leder for flere børnehaver? Såkald områdeledelse. Det er der noget som taler for, nemlig at man kan få en besparelse på ledelse af daginstitutionerne.

Imod taler, at man naturligvis mister noget nærhed og at være tæt-på, hvis der “kun” er en næstkommanderende på institutionen og den egentlige leder sidder et andet sted.

Sagen skal drøftes i Børneudvalget på mandag  d. 31.1. og vil sikkert skabe en del politisk debat. Som jeg husker det er i hvert fald SF imod områdeledelse. Se børneudvalgets dagsorden her.

Selv mener jeg det kan være fornuftigt, men kun hvis man samtidig kan målrette besparelsen, så der ikke også skal spares på andre områder i vuggestuer og børnehaver. Der spares nemlig rigeligt i forvejen, så områdelelse skal ikke bare blive et ekstra drej på spareskruen.

Tags: , , , , , , ,

Skoler, daginstitutioner eller timer i administrationen?

Forud for budget 2011 lægger administrationen op til at spare 5% på daginstitutioner! Og at spare 10 mio. på skolernes anlægsbudget.

Mit svar til det forslag er klart: Nej til at spare på børn og undervisning! Nu er det på tide at opprioritere skolerne og det er helt forkert at spare på børnepasningen. Forældre og børn er pressede nok i forvejen.

Nej, det må være administrationen der skal holde for. Ikke besparelser på kerneområderne tak.

Tags: , , , , ,

Allerede inden budget 2010 er trådt i kraft svinges politikerne sparekniven over skoler og daginstitutioner.

F.eks. skal daginstitutionerne spare 5,4% (475.000 kr.) på aktiviteter, lidt kynisk kaldet kontoen for modelervoks. Samtidig skæres der i puljen til børn med særlige behov med 500.000 kr.

Skolerne skal “omplacere” for 7 millioner kr.. fordi byrådet i oktober simpelthen har budgetteret for lavt på udgifterne! Pengene findes bl.a. ved at færre gør på efterskole og lavere klassetal, men var der budgetteret korrekt for 2010 kunne man jo have brugt efterskolebesparelsen til at hjælpe bl.a. til de skoler, som har store underskud – eller til mere undervisning.

Så sent som d. 14. december sagde borgmester Henning Jensen, at budgettet for 2010 er godt og rummeligt. Sandheden er en anden.

Sandheden er, at allerede inden budget 2010 træder i kraft, svinges sparekniven over børn og unge.

Tags: , , , , ,