demokrati

You are currently browsing articles tagged demokrati.

I lørdagens Sjællandske omtales at elever fra Lindebjergskolen har brugt nogle af deres skoletimer til at lave materiale til demonstration mandag  – mod lukning af skolen.

Før nogle nu bliver forargede over det, så må man vel sige at det er praktisk anskuelighedsundervisning i at deltage i demokratiet. Og, det er vel ikke så dårligt at bruge et par timer på.

Tags: , , , ,

 

Så er kommunalvalget i fuld gang og det er dejligt at se folkestyret i arbejde. Nej, jeg tænker ikke på politik og kandidater, men på alle de menige partimedlemmer fra alle politiske partier, som får valgdagen til at fungere.

Det er muligt, at det vil være mere “smart” med SMS-afstemning, eller hurtigere med afstemning over internettet, endda muligt at nogle vil argumentere for disse muligheder, blot fordi det er nyt og så er det jo svært at sige nej, uden at blive opfattet som gammeldags og ude af trit med tiden.

Men, jeg holder nu alligevel af valg som vi kender dem med valgkort og stemmesedler af papir.

Hvorfor? Fordi det er folkestyret i arbejde og en demonstration af at det netop er FOLK som får demokratiet til at fungere.

Det er ikke embedsmænd (al respekt) eller it-processorer som styrer valget, nej det er mennesker som dig og mig. Mennesker der engagerer sig i politik og som gerne vil være en del af folkestyret

Jeg synes det er utroligt vigtigt at når man stemmer, så møder du FOLK af alle afskygninger. Politik er ikke bare partilederens dagsform eller meningsmålinger. Politik er også at almindelige mennesker engagerer sig, endda så meget at vi overlader den vigtigste handling i demokratiet, nemlig valg, til helt almindelige mennesker.

Det er flot, det er folkestyre og det skal ikke erstattes af kølige computere.

Tags: , , ,

Man kan mene meget om demokrtiet som styreform  og, hvordan det virker. Churchill sagde at demokratiet er ikke den bedste styreform, men det er den bedste af de styreformer vi kender. Nu skal jeg ikke svinge mig op i churchill´ske dimensioner, men set her fra Ll. Næstved Skole, hvor jeg har tilbragt søndagen som valgtilforordnet (ja, det hedder det når man er med at afvikle valget), ja så lader det til at demokratiet fungerer og folk er meget interesseret i, at deltage i det.

Dels har vælgerne myldret ind, hvilket er usædvanligt for et EU-valget. Dels er selve afstemningsformen et bevis på de levende folkestyre. Her på stedet har 14 frivillige almindelige danskere været med til at afvikle valget. Kommunen har stillet med 2 embedsmænd, men det er er de menige borgere som står for alt fra kontrol af valgkort, udlevering af stemmesedler og, ikke mindst, optællingen.

Sådan er det over hele landet. Almindelige borgere, sædvanligvis medlemmer af de politiske partier, står for den praktiske afvikling af valget.

Måske vil det være lettere pr. SMS eller over internettet, men vi har et aktivt og levende folkestyre. At vi stemmer med papir og blyant virker nok gammeldags, lidt fossilt. Men, når du kommer som vælger til dit valgsted møder du en række engagerede og positive mennesker som står for folkestyret.

Kald mig naiv, men jeg mener det er selve legemliggørelsen af folkestyret og at det har en stor pædagogisk virkning. Folkestyre – demokrati – er ikke bare noget “langt væk.” Nej, folkestyret er noget både du og jeg har tæt på – og det er ikke IT-eksperter men vore ligesindede som står for det i praksis. Det er stort.

Tags: , , ,