erhverv

You are currently browsing articles tagged erhverv.

I modsætning til Rikke Kristensen (læserbrev i Sjællandske d. 29.5.), finder jeg det helt naturligt at smørrebrødsforretninger og restaurationer kan byde på maden til børnehaverne (når kommunen skal levere mad fra 1.1.10.).

Det er dels for at give institutionerne flere valgmuligheder, dels for at give vores lokale erhvervsliv chancen for at være med.

Sundheden skal naturligvis være i top – det giver sig selv – og det sikrer kommunens udbudskrav.

Allerbedst er det, hvis maden kan tilberedes af børn og pædagoger på stedet, i selve børnehaven. Men, det udlukkes desværre af mangfoldige regler og paragraffer, så det kan vi ikke.

Alternativet er plasticpakket kølemad leveret fra det kommunale centralkøkken 1-2 gange i ugen. Ikke at den mad er dårlig, bestemt ikke, men særligt spændende synes jeg nu heller ikke det virker og jeg er sikker på at forældrene har en helt anden forventning.

Derfor skal vi spørge lokale fødevarevirksomheder, om de kan være med at levere god og frisk mad til børnehaver og vuggestuer, hver dag.

Tags: , , ,

“Småligt” kalder min tidligere partiformand Uffe Ellemann-Jensen kritikken af Bendt Bendtsens jagtrejser, golfture og privat kørsel i ministerbil (Berlingske d. 31/3).

Når man har et vigtigt offentligt embede må man i sagens natur acceptere lidt mere nyfigenhed fra offentlighedens side, end som privatperson. En offentlig person skal også have lov at være privat, men når Bendtsen bruger ministerbilen er jo netop ikke privat. Det er på grund af hans embede som minister. I samfundets tjeneste.

Og det kan jo godt undre en eller anden, at ministeren bare kan bruge sin erhvervs/ministerbil til privat kørsel. Den går jo ikke for alle her i landet!

SKAT har jo – på foranledning af lovgiverne i Folketinget – hidtil med nidkærhed udvist en stram fortolkning af privat kørsel i firmabil. Blot det at en selvstændig eller ansat har mulighed for at bruge erhvervsbilen privat (uanset om man gør det eller ej), har jo udløst beskatning som fri bil. D.v.s. skat mindst kr. 40.000 om året.

Så er det jo man kan undre sig over at erhvervsministeren glad og fro kan køre gratis til alle former for private arrangementer og bagefter bare kalde det “erhvervs-“jagt eller “erhvervs-“golf. Den var altså ikke gået for tusindvis af almindelige danskere, hvor skattefars hammer falder med det samme! For slet ikke at tale om de, som har kørt privat i gulpladebiler.

Jeg kan være tilbøjelig til at give Uffe Ellemann ret i, at kritikken er smålig, men småligheden er ikke startet med denne sag, den er startet med den måde som Folketinget selv har behandlet tusindvis af danskere på gennem årene.

Tags: , , , , ,

Haves: En unik industrihistorie. Rustikt spændende byggeri og utrolig mange m2, der kan bruges til oplevelser. Stedet er Maglemølle, tæt på Næstveds centrum. Det skal vi udvikle.

Da papirfabrikken lukkede, fik Maglemølle Erhvervspark dygtigt omdannet området til et mekka for mindre virksomheder. Men, der anes en udløbsdato i horisonten: Bygningerne slides. Indenfor de kommende år skal der investeres millionbeløb i vedligehold. Det er tid til plan 2.0 for Maglemølle.

Vi skal bruge den udfordring til at skabe en helt ny bydel. Det gjorde kommunen på kasernen da Gardehusarregimentet blev tvunget til Slagelse og kasernens 46.000 etagemeter i det hidtil ”lukkede land” er omskabt til en bydel med boliger, uddannelsesinstitutioner og erhverv.

Det samme kan ske på Maglemølle, bare med andre ingredienser. Boliger er ikke en mulighed, da loven forhindrer permanent bolig og erhverv sammen. Men, der er rigeligt andre formål. De store haller er som skabt til kulturaktiviteter og hvorfor ikke omdanne kraftcentralen til kontorer som en historisk pendant til Max Bank nye højhus ved den tidligere fattiggård.

Arkitekturen lægger op til oplevelser. De røde bygninger er fine eksempler på dansk industribyggeri og blander store ”klodser” med åbne pladser, løbegårde og små bygninger. Nye indtryk venter om hvert hjørne.

Gør som i Ruhr

I Ruhr-området i Tyskland har man stor erfaring med omdannelse af store industrianlæg.

Blandt de mere spøjse indslag er et pariserhjul, skåret ned gennem et gammelt tjærekogeri. Men hvad med en restaurant i kedelhallen, et badebassin for børnene eller et område for musik under åben himmel. Det behøver ikke være dyrt, men nyt og gammelt blandes, stort og småt ved siden af hinanden. Det giver oplevelser og gør området spændende.

Selv det rustikke forfald giver besøgende, når man bare lader naturen overtage igen, som i Landschaftspark Duisburg hvor områdets ”signatur” som industriområde roligt og sikkert bliver overtaget af naturen. Der er fyldt grus mellem de gamle jernbanespor som på den måde fungerer som stier i området.

Mulighederne på Maglemølle er mange: Kultur, iværksætteri, kontorer, musik, kunst og oplevelser. At udvikle de 90.000 m2 er en fælles opgave for kommune, havn og Erhvervspark.

Det er i modgangstider man skal forberede sig på opsvinget. Lige nu er alt sat på pause, men det vil igen blive attraktivt at investere. Måske først i 2011 måske først i 2013, men med en masterplan for Maglemølle der giver plads til erhverv, kultur og bymiljø er vi godt klædt på vej når investorerne vender tilbage.

Tags: , , ,

Der var engang hvor Næstved var industriby, med store (privat ejede) arbejdspladser. Sådan er det ikke mere. Den tunge industri er erstattet af handel/byggeri/service/pendling – og offentlig service!

Af Næstved 31 største arbejdspladser, er de 20 offentlige! F.eks. rådhuset, plejecentre, folkeskoler.

Det er tankevækkende. God offentlig service er nødvendig for det moderne samfund, men vi kan ikke leve af offentlige virksomheder alene. Billedet burde være omvendt: At flertallet af større virksomheder i Næstved kommune er private.

Der kommer ikke nogen store private virksomheder “flyvende” ind til Næstved af sig selv, men vi kan hjælpe mindre virksomheder vi allerede har, til at vokse.

Det betyder: Hurtigere kommunal sagsgang, væk med dækningsafgiften, mærkelige affaldsgebyrer etc.

Det betyder også at børnepasning og kommunal service skal indrette sig efter virksomhedernes behov.  Fleksible tider i daginstitutioner og dagpleje som eksempel.

Og det betyder først og og fremmest at kommunen er med til at skabe et væksmiljø, f.eks. med innovationshuse som er tilpasset små virksomheder.

Perioden 2006-2009 stod i sammenlægningens tegn. Nu må vi i gang med at udvikle kommunen og skabe vækstklima for erhvervslivet.

Tags: , , , ,