folkeskole Næstved

You are currently browsing articles tagged folkeskole Næstved.

Der er i eftermiddags d. 2. juni indgået forlig mellem Socialdemokratiet, SF og Radikale i Næstved kommune. Forliget rummer en lang række nedskæringer, bl.a. på skoler og dagpasning. Det har Venstre – og konservative samt DF – sagt klart nej til.

Desuden er forliget indgået for lukkede døre på borgmesterkontoret og gælder for 2010 – 2014, altså hele valgperioden. Det er dybt forkasteligt at indgå så vidtrækkende beslutninger uden at gide udlejlige sig med at høre f.eks. de forældre som blive berørt af nedskæringer i børnepasningen. Men, det har S, SF og Radikale valgt gøre: Man vil ikke i dialog med Næstved kommunes borgere, men vil bestemme selv”

Også det siger Venstre i Næstved Byråd klart nej til. Vi ønsker en åben budgetproces.

Hvad de Radikale får ud af forliget kan være lidt svært at se. For SFs vedkommende er der måske bare betaling for den formandspost i Kulturudvalget som SF fik efter valget. For S er gevinsten klar: Alt er klappet og klart når Carsten Rasmussen overtager borgmesterstolen efter Henning Jensen, hvis afgang med forliget givet er rykket nærmere.

Eet kan i hvert fald konstateres: De 3 partiers valgløfter for kun 6-7 måneder siden har de godt og grundigt glemt. Måske håber forligspartierne på at vælgernes hukommelse er kort, men mon dog ikke en del Næstved borgere kan huske at S, SF og Radikale nu skærer i velfærden i stedet for at skære i kommunens administration.

Venstre har udsendt en pressemeddelelse om vores holdning til forliget. Den er her:

Som det har været nævnt i Sjællandske nogle gange de sidste uger, har Byrådets partier, under ledelse af borgmester Henning Jensen, ført intensive forhandlinger med det formål at få styr på Næstved kommunes katastrofale økonomiske situation. 

Igennem en række møder har Venstre aktivt bidraget med forslag, som kan sikre, at det kunne lade sig gøre at foretage de nødvendige besparelser uden at det samtidig ville være nødvendigt at spare på udgifterne inden for ældreplejen, dagpasningen og skolerne. 

Og selv om der undervejs ikke har manglet tilkendegivelser fra borgmester Henning Jensen om, at man denne gang fra det bestemmende flertals side var indstillet på, endelig at foretage de nødvendige effektiviseringer i den samlede kommunale administration, må Venstre igen konstatere, at han og flertallet S, SF og Michael Rex, ikke har det fornødne mod til at bringe udgifterne til administration ned på noget, der bare minder om et rimeligt niveau. 

Venstre har sagt blankt nej til flertallets forslag om at spare over 11 millioner kroner indenfor dagpasning og over 15 millioner kroner indenfor skolerne. 

Venstre har også sagt blankt nej til at indgå en aftale, som skulle række over de næste 4 år fra 2011 til 2014, altså også udover denne byrådsperiode. En aftale, der efter vores mening alene skulle sikre arbejdsro for det stadig mere usikre flertal i hele indeværende byrådsperiode.

 

Vi må konstatere, at især Socialistisk Folkeparti i denne nye byrådsperiode allerede flere gange har været med til at sikre vedtagelse af en række beslutninger, som er stik imod de løfter, som fremgår af deres valgprogram, herunder en kraftig forhøjelse af det gennemsnitlige antal elever i den enkelte klasse i skolerne, forringelser på dagpasningsområdet og reduktion i antallet af – åbne – byrådsmøder, hvor der i stedet er indført en række ”temamøder”, som er lukkede for offentligheden; det svarer ikke ligefrem til deres valgprograms flotte ord om det modsatte. 

I modsætning til SF har Venstre den holdning, at det vi lover i valgkampen, det holder vi også bagefter.  

Vi er tidligere blevet anklaget for ikke at anvise konkrete alternative besparelser, men det har vi – også – gjort denne gang. Desværre, og med store konsekvenser for de borgere i Næstved kommune, som dårligst kan tåle at blive udsat for besparelser år efter år, har flertallet igen besluttet at spare, meget kraftigt, på netop dagpasnings- og skoleområdet. 

Det kan og vil Venstre ikke være med til, heller ikke denne gang. Derfor har Venstre ikke kunnet indgå i aftalen, for vi mener, at vælgerne skal kunne regne med, hvad politikere lover. I Venstre sætter vi vores troværdighed meget højt. 

Med venlig hilsen 
 

Venstre i Næstved kommune 

Hans R. Hansen, Gruppeformand

Hele forligsteksten kan læses på kommunens hjemmeside.

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Det skulle være så godt i den ny kommune: Store enheder, stordriftsfordele og billigere drift.  Men udgifterne til administration, er gået stik modsat.

Det skal stoppes og vi skal spare mere i administrationen end det uambitiøse forslag om 15,4 mio. kr. som kommunaldirektøren foreslået. Vi skal have en ny politik.
 
I år 2007 – året med kommunefusionen – kostede administration 5.680 kr. pr. indbygger og man skulle forvente at den ny store kommune kunne høste flere besparelser, men nej.
 
I år 2010 er udgifterne til administration 6.340 kr. pr. indbygger. Det er 11,6% mere end i fusionsåret (og 31% mere end i Gl. Næstved år 2006).  Tallene stammer fra Indenrigsministeriets nøgletal (http://www.noegletal.dk/).
 
På amme tid kommunens indtægter (skatter m.v.) steget med 7,7%. Administrationen er altså vokset langt hurtigere. Det dur ganske enkelt ikke.
 
Er det bare fordi alle udgifter stiger meget? Nej.

Udgifterne til folkeskolen er faldet i samme periode. Vi bruger nu mindre pr. elev, end i 2007. Udgifterne til ældre over folkepensionsalderen er faldet. Udgifterne til børnepasning er steget moderat og Næstved ligger ikke over landsgennemsnittet i service på nogle af disse områder..
 
De seneste 3 år har S-flertallet næsten tømt kommunekassen. Nu er man vågnet til virkeligheden nemlig til besparelser og børnene skal betale prisen i form af flere lukkedage i børnehaver og kortere åbningstid. Gift for børnefamilierne og uacceptabelt. V, K og R har sagt nej i Børneudvalget.

I stedet for skal vi spare i administrationen.
 
Kan vi bare komme ned på 007-niveau i administrative udgifter kan der spare 38 mio. kr. (udover de 15,4, mio. kommunaldirektøren har foreslået). Kunne man komme helt ned på Gl. Næstved kommunes udgifter, kan der spare næsten 100 mio. kr., men det er sikkert for optimistisk.

Vi skal træffe et politisk valg: Skal der spares på kerneydelser, eller skal vi spare på kontorarbejdet?

Jeg mener der skal ses kritisk og kontant på administrationen. Det betyder f.eks. færre administrative møder, forenklet struktur og – ja – færre ansatte, men det er den vej vi må gå hvis ikke det skal gå ud over skoler, børnepasning og ældrepleje.

Faktaboks:

          År 2007 År 2008 År 2009 År 2010
Bruttodriftsudg. til administration pr. indbygger 5.680 6.021 5.920 6.340
Udgifter til folkeskolen pr. elev   50.419 53.142 53.257 50.074
Bruttoudgifter pr. ældre 65 + årig   49.016 47.895 47.449 46.103
Udgifter til forsørgelse for 17 – 65 årige 9.636 10.221 10.028 11.934
Børnepasning pr. 0 – 10 årig   35.446 35.684 35.834 37.934
                 
Kilde: Indenrigsministeriet            

Tags: , , , , , , , , , ,

Skolesagen måske ikke nogen stor sag, sammenlignet med de mange strategisager, visioner og politikker vi har haft.

Og, umiddelbart kan det måske synes mindre vigtigt, om grænsen skal ligge ved 26 elever i klasserne eller 24 elever.
Men, det er det ikke. Det er nu, vi politisk lægger niveauet for folkeskolen, udstikker en strategi Ikke mange fine ord, men i praksis.

Vi kan vælge, om vi vil blive ved at presse flere og flere elever ind i klasserne. Ofte i klasselokaler, der ikke er bygget til store skoleklasser.

Eller, vi kan vælge om vi vil fortsætte med at skabe mere rummelighed i folkeskolen og vælge en klassedannelse ud fra 24 elever.

Max. 24 elever i klasserne giver rummelighed i klasserne. Max 24 elever er den pædagogiske anbefaling, som der også fremgår af den nye skoleanalyse. Max. 24 elever i 0-klasse giver det nødvendige antal klasser, også på Susålandets skole og Capionskolen, så byrådets vision om at have både store og små skoler er virkelighed, og ikke bare fine ord på et glemt papir.

Det burde være nemt at få tilslutning til 24 elever i aften. V, K og R går ind for 24 elever og i valgkampen hørte jeg SF´ere sige at max tallet faktisk skulle være 22 elever i klasserne.

24 er ganske vist 2 mere, end det SF ønsker, men dog bedre end at presse 26 elever ind i klasserne.

Vi skal som politikere tage ansvar, også for folkeskolen. Vores ansvar er at sikre en klassestørrelse, hvor der kan foregå undervisning og som læreren kan overskue. Det er efter Venstres opfattelse en klasse max 24 elever, og det anbefaler vi at byrådet beslutter i aften.

Tags: , , , , , , ,

Færre timer, lukning af fritidsklubber og lukning af skoler. Det er budskabet i den rapport om skolevæsnet som byrådet har bestilt hos Økonomidirektøren.
 
I forvejen drives skolerne i Næstved kommune billigt. En elev koster ca. 61.576 kr. og det er mindre end de kommuner Næstved normalt sammenligner sig med og under landsgennemsnittet. Men, der er behov for mere råderum i skolen. Hvordan skaffes det? Hvis byrådet ikke vil bevilge flere penge?
 
Embedsmændenes medicin er klar:
 
1. Færre undervisningstimer. Næstved skal under det vejledende timetal.
 
2. Der skal være fritidstilbud (SFO II) ved alle skoler. Det betyder til gengæld at fritidsklubber skal nedlægges. Hvilke siger rapporten ikke, men det er måske HGs fritidsklub, Skallegården og andre. Til gengæld bør man udvide der, hvor der er lang venteliste til klubben.
 
3. Der skal lukkes skoler. 3-sporede skoler er mest økonomisk effektive, til nød 2-sporede, og skal man høste 14 – 21 mio. kr.s besparelser i årlige, så skal der være færre skoler. Hvilke siger rapporten dog ikke og udgifen til at bygge ved andre skoler er heller ikke opgjort.
Hele rapporten kan ses på  Børneudvalgets dagsorden for mandag d. 22.3. som underbilag.
 
VI er nu 3 måneder inde i 2010 og 5 måneder efter byrådsvalget, hvor de (fleste) politiske partier garanterede mod skolelukninger og alle ville tilføre skolerne flere penge..
 
Nu kommer de ubehagelige ting på bordet. Det er derfor nu, man skal huske på se valgløfter.
 
Vi skal rationalisere i skolevæsenet, ja og f.eks. gøre administationen mere effektiv. Men, vi skal ikke ødelægge velfungerende skoler, uanset størrelse, endsige skære i undervisningen.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,