gangbro

You are currently browsing articles tagged gangbro.

Bliver skolebørnene snydt for en gangbro over Østre Ringvej? Noget tyder på det, hvis man ser Teknisk Udvalgs beslutning d. 20.6. i år, hvor man beslutter at der ikke skal arbejdes videre med en gangbro over vejen.

I stedet vil man trafiksanere krydset. Der er noget med bedre afmærkning på vejbanen etc. og er da et udmærket skridt på vejen, men det er stadig et farligt kryds.

Men, i skoleforliget indgået mellem S-SF-Rad-K står der, at man vil lave sikker skolevej ved krydset som er et farligt sted og der er afsat 3 mio. kr. til formålet. Alle har indtil nu ment at det betød en gangbro over ringvejen, men åbenbart ikke. Det er for vanskeligt, mener Teknisk Udvalg som dog godt nok ikke har orienteret Børneudvalget om den beslutning.

At lave ekstra markering på asfalten m.v. koster jo ikke 3 mio. kr, så hvad skal der ske med resten af pengene? Skal de bare ned i kassen?

Hvis ikke der bygges gangbro – hvilket man bør undersøge en gang til – så bør de penge bruges til cykelstier andre steder, hvor der mangler sikker skolevej.

Nu kommer sagen i hvert fald op i Børneudvalget igen, hvor Venstre har bedt om at få drøftet sagen.

Tags: , , , , ,

Da byrådsflertallet besluttede at lukke skoler, derunder Lindebjergskolen, lovede man samtidig at der skulle være sikker skolevej.

Det er vanskeligt for de ca. 49 elever der i dag går på Lindebjergskolen og som efter sommerferien skal på Sydbyskolen. De skal nemlig krydse Østre Ringvej. Derfor blev der afsat 3 mio. kr. til “trafiksikkerhedsmæssige tiltag i forhold til krydsning af Ringvejen til Sydbyskolen.” Det er citat fra aftalen om skolestruktur.

Det betyder  i daglig tale en cykel-gangbro over ringvejen, for hvad er mere naturligt end at eleverne selv cykler til skole.

Men, nej.

På dagsordenen til Børneudvalgets møde d. 4. april, anbefaler forvaltningen at “børnene henvises til at benytte busrute 602 til og fra skole.” Altså skal børnene køres i bus rundt inde i Næstved. Det er da tåbeligt.

Nu skal de mindsandten køres i bus! Det er forvaltningens forslag til et “trafiksikkerhedsmæssigt tiltag.” En årlig busudgift til forældrene, i stedet for at eleverne selv kan få motion til og fra skole. Det harmonerer ikke særlig godt med kommunens visioner på sundhedsområdet. Men, det er måske derfor at punktet “Bevægelsespolitik for børn og unge samt deres familier” er udsat…

Årsagen er, at en cykel-gangbro vil koste fra 3 – 5 mio. kr. plus erstatning til grundejere der må afgive jord! Jamen, det kan da ikke komme som nogen overraskelse? Der er jo sat penge af til projektet? Hvorfor så nu en helt anden løsning?

Enten må det være fordi der er afsat for lidt penge i skoleforliget. Det er i givet fald en klar politisk fejl.

Eller fordi man simpelthen ikke har plads til at lave en gangbro over ringvejen. Hvilket jo ikke burde komme som nogen overraskelse, for det samme prøvede man får nogle år siden med samme konklusion: Der er simpelthen ikke plads. Dengang justerede man i øvrigt skoledistriktet af samme grund, børnene syd for vejen ikke skulle krydse vejen. Nu har man så besluttet at børnene nord for vejen skal krydse vejen!

Det er simpelthen dårligt håndværk. Først lover man en gangbro – bagefter bliver det ikke til noget. Igen et svigt af eleverne fra Lindebjergskolen.

Tags: , , , , , , , , ,