Warning: Declaration of TarskiCommentWalker::start_lvl(&$output, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/blogrevsbaek.dk/public_html/wp-content/themes/tarski/library/classes/comment_walker.php on line 0

Warning: Declaration of TarskiCommentWalker::start_el(&$output, $comment, $depth, $args) should be compatible with Walker_Comment::start_el(&$output, $comment, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/blogrevsbaek.dk/public_html/wp-content/themes/tarski/library/classes/comment_walker.php on line 0
Hyllinge skole Arkiv - Søren Revsbæk

Hyllinge skole

You are currently browsing articles tagged Hyllinge skole.

Man kan nærmest høre violinerne i baggrunden, når man læser om Søren Dysted (S) og Lars Hoppe Søe´s (Rad) omsorg for Hyllinge skole. Er det virkelig de samme partier som for et år siden var parat til at lukke skolen? Tonen har sandelig fået en anden lyd – lad os håbe det holder.

Venstre har fra dag et sagt nej til at lukke skoler – heller ikke Hyllinge. Det mener vi stadig.

Når vi ønsker det politiske elev-max på 22, som kun gælder for Ll. Næstved og Holsted skoler, hævet til 24, skyldes det at der i dag er børn som afvises til børnehaveklasse på de to skoler. Er det rimeligt? Den lave grænse for klassestørrelse blev indført fordi de to skoler lå i et boligudbygningsområde. Derfor skulle der være ekstra plads i klasserne, hvis der kom mange tilflyttere. Nu går boligudbygningen knap så hurtigt, så derfor er det naturligt at se på om grænsen stadig er aktuel.

Det har ikke noget med Hyllinge at gøre. Den positive cirkel Hyllinge er inde i nu skal styrkes på skolen så den bliver endnu mere attraktiv at vælge. Ikke ved at hindre det fri skolevalg for alle andre.

Tags: , , , , , , ,

Lukningen af 8 skoler er et svigt af dimensioner.

S og SF har svigtet helt klare valgløfter om ikke at lukke skoler.

Forældre og elever på f.eks. Rønnebæk, Margretheskolen og Lindebjerg svigtes dobbelt, fordi netop de skoler er effektive, fagligt i top og økonomisk veldrevne. Er der normalt at lukke veldrevne virksomheder? Nej vel. Det kan vist kun ske i politik.

Forældre og elever i Hammer, Skelby svigtes dobbelt fordi de får langt længere til skole og lokalsamfundets overlevelse er på spil.

Hyllinge skole, Grønbroskolen og Holme-Olstrup reddes – i første omgang – men skal granskes igen om 2 år. Flertallet cementerer altså usikkerheden om de tre skolers overlevelse. Det virker besynderligt!

Der er anden vej. Venstre har påvist at pengene kan spares, uden at lukke skoler, løsninger der kommer hele skolevæsnet til gode. Når navnlig S og R derfor holder fast må det derfor være af ideologiske grunde – og måske til en vist grad præget af sognerådspolitik. Alt i alt et trist forlig, der vil give uro flere år frem.

Tags: , , , , , , , , , , ,

Skolen er lokalsamfundets bankende hjerte og det hjerte skal ikke standses. Hvis det sker, lukker hele lokalsamfundet. Det var i korte træk meldingen fra borgere og forældre i Hyllinge ved skolemødet tirsdag d. 9.11.

Købmand, bank og brugsforening er stille og roligt forsvundet gennem årene, som det er sket så mange andre steder, men Hyllinge er stadig et aktivt lokalsamfund med borgerforening, idrætsforeninger o.s.v. Men, hvis Næstved Byråd vælger at lukke skolen forsvinder basis for at børnefamilier og ressourcestærke vil bo i Hyllinge. De vil flytte og ind flytter i stedet LåsbySvendsens kunder: Kontanthjælpsmodtagere og familier med sociale problemer.

Det tror jeg i korte træk er kommunens valg: Bliver skolen har Hyllinge en chance. Lukkes skolen, risikerer vi at få et tabersamfund i det landområde.

Næstved Byråd vedtog sidste år en landdistriktspolitik med mange fine hensigter og løfter. Nu er det tiden at leve op til løfterne, d.v.s. IKKE lukke skolerne i landdistrikterne.

Hvis vi vil en udvikling i Næstved kommune, skal det være attraktivt at bo både i byerne og i landsbyerne. Derfor skal f.eks. Hyllinge skole bevares.

På mødet havde borgerne stillet en række dominobrikker op. Falder skolen, falder også SFO, børnehave, klub, tilflytningen – ja hele lokalsamfundet.

Jeg tror at det gjorde indtryk på de tilstedeværende politikere – det gjorde i hvert fald på mig.

Tags: , , , , , , , , ,

Så er det i aften i byrådssalen det går løs kl. 18.30 når byrådsmedlemmerne skal diskutere skolelukninger.

S-SF og de Radikale foreslår som udgangspunkt 9 skoler lukket. VKO siger nej tak, mere eller mindre i hvert fald for der er lidt usikkerhed med den konservative Kurt Petersen.

I Venstre siger vi nej tak til lukningerne. Vi mener ikke der skal spares på folkeskolen og vi mener at også de mindre skoler har en stor betydning. Vi mener også en række af de foreslåede skoler slet ikke får den gode medfart som de bør have. F.eks. er både Rønnebæk skole og Grønbro skolen blandt de mest effektive og udviklende i Næstved kommune, men alligevel er de foreslået lukket.

Andre skoler som f.eks. Lindebjerg og Margrethe klarer sig godt – hvorfor skal de lukkes?

Skoler som Hyllinge, Skelby og Hammer har ydermere stor betydning i lokalområdet – hvorfor skal de lukkes? Som politikere må vi se på helheden, også om lokalsamfundet bagefter har muligheder for overlevelse.

Nej, politikerne bør forkaste forslagene.

Se  min video: Kommentar til skoleforslag

Tags: , , , , , , , , , , , ,

En rettelse:

Jeg skrev i et blogindlæg d. 23.8. at de foreslåede skolelukninger mindst koster 40 mio. kr. i spildte anlægskroner. Penge der er tabt på gulvet. Nemlig det, som indenfor de seneste år er blevet investeret på de skoler, som foreslås lukket.

Men, det var kun et hurtigt tal. Nu har Børne- og Kulturforvaltningen regnet på tallet, og det er ikke 40 mio. kr., nej det er mindst 60 millioner kroner.

Det er nemlig f.eks.: Margretheskolen 7,7 mio. kr., Hyllinge skole 10,498 mio. kr., Lindebjergskolen indskoling 18,659 mio.  kr., Grønbroskolen 12,564 mio. kr – for nu bare at tage de største.

Derudover kommer de penge som Staten har investeret i nye toiletter på f.eks. Lindebjerg skole. De er ikke med i beregningerne, men er jo reelt også splidt, hvis skolerne lukkes.

Det er ikke fornuftig planlægt.

Se forvaltningens opgørelse her.Oversigt over hidtidige investeringer på skoler

Tags: , , , , , ,

I dagens Sjællandske har Andreas Reinholt Hansen et læserbrev, hvor man beskylder (?) borgmester Henning Jensen (S) for at bryde sine valgløfter om skoler.D.v.s. før byrådsvalget d. 17. november 2009 sagde borgmesteren at der ikke skulle lukkes skoler, og nu er det Socialdemokraterne som præsenterer et oplæg til at lukke 9 skoler. 

Andreas har en pointe, for det er vel ikke ligegyldigt, hvad politikere siger før valget og hvad de så gør efter valget? Prøv f.eks. at se hvad to af partierne som overvejer skolelukninger sagde før byrådsvalget:

Socialdemokraterne skrev f.eks. i deres valgoplæg for perioden 2010 – 2014:

 

.”ressourcerne af udnyttelse optimal og faglighed mulig bedst på henblik med tilpasses strukturen at gerne ser, men opretholdt folkeskoler nuværende alle på undervisning ønsker Socialdemokratiet”

Hele valgprogrammet 2010 – 2014 ligger på s-dialog.dk. Her er ingen tvivl: Der skal være undervisning på alle de skoler som eksisterede i november 2009. Anderledes kan det vist ikke læses.

SF skrev i deres valgprogram som i øvrigt hedder “Vælg SF for et bedre Næstved:”

Landdistriktspolitik

I en vidtstrakt kommune som Næstved, er det vigtigt at tilstræbe en struktur, hvor servicetilbud findes i de mindre byer tæt på borgerne.

Det er vigtigt for at lokalsamfundene kan bestå, at der både er offentlige institutioner som børnehaver, skoler, plejehjem og biblioteker samt mulighed for indkøb og anden privat service.

Decentrale tilbud er især vigtigt for den del af borgerne, der ikke har adgang til bil – og kan være med til at holde behovet for transport – og dermed miljøbelastning – nede. Derfor er det vigtigt, at overveje hvad skolen eller andre institutioner betyder for lokalsamfundet i et bredt perspektiv og ikke kun at se på, for eksempel undervisningstid / krone, hvis man sammenligner skolers ”effektivitet”.

I SFs valgprogram er der vel heller ikke tvivl: Skolen (og andre institutioner) er vigtige for lokalsamfundet  og man skal ikke kun se på skolernes økonomiske effektivitet.

Men, det er lige nøjagtigt hvad man gør nu. Der ses kun på om man kan spare ved at lukke skoler og lade eleverne samles på større skoler.  Det er ren økonomi.

Der ses ikke på betydning for lokalsamfundet, der ses ikke på den enkelte skoles evne til inklusion og rummelighed, der ses ikke på skolernes resultater i øvrigt, der ses ikke om der skal laves cykelstier til sikker skolevej o.s.v.

Skal man så altid følge sit valgprogram? Ja og nej. Udviklingen kan jo overhale et valgprogram og tiden kan kræve at man bliver nødt til at acceptere at de vi skrev før valget, ikke kan realiseres.

På den anden side, så var netop S og SF jo meget klare på skolepolitikken: Der skulle ikke lukkes skoler. Nu argumenterer man så med at økonomien er stram – tja, det var den altså også i 2009 før valget, så det kan ikke “komme bagpå” S eller SF. Det vidste man før valget.

Hvis skoleplanen ender med at S og SF lukker skoler, så er det derfor klart brud på deres valgprogrammer til byrådsvalget i november 2009. Mange af de som har stemt på S og SF har givetvis været tilfredse med at partierne ikke ville lukke skoler og nu sker det så alligevel. Det kan man kun kalde vælgerbedrag.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Dysted planen spilder 40 mio. kr.
 
Hvis Socialdemokraterne lukker de 9 skoler, betyder det samtidig at man spilder mindst 40 millioner kr. Nemlig de penge som de seneste år er brugt på netop de 9 lukningstruede skoler. Det gælder f.eks. overbygning på Margretheskolen og Hyllinge skole, den store SFO bygning på Lindebjerg og den netop afsluttede renovering af Rønnebæk skole.
 
I alt er mindst 40 mio. kr. ret beset spildt, hvis skolerne lukkes. Penge som som kommunen, i hvert fald for en dels vedkommende, stadig betaler renter og afdrag!
 
Det store pengespild er ikke indregnet i skolerapporten og det er en alvorlig fejl, for det “spiser” i hvert fald de første mange års påståede besparelser ved at lukke netop de nævnte skoler.
 
Vil et byrådsflertal virkelig mene at kommunen har råd til bare at hælde de store investeringer ud med badevandet?

Tags: , , , , , , , , , ,

Så kom skolerapporten og der lægges sandelig ikke op til en blid runde: Følgende skoler foreslås nedlagt: Rønnebæk, Lindebjerg, Margretheskolen, Hyllinge, Skelby, Grønbro, Holme Olstrup afdelingen af Lundebakkeskolen, Hammer-afdelingen af Fladsåskolen.

8 skoler foreslås med andre ord nedlagt og Socialdemokraterne er tilsyneladende fuldt ud bag ideen. Det samme er de Radikale.

Set fra mit synspunkt er forslaget ”helt ude i hampen.” Flere af skolerne er yderst velfungerende enheder som der er meget søgning til, f.eks. Margretheskolen, Rønnebæk skole og Grønbroskolen. To af lukningerne vedrører afdelingsskoler, hvor forældre og elever i forvejen har været udsat for megen forvirring og dårlig behandling af byrådet: Skelby og Hammer. En af lukningerne vedrører en stor byskole, nemlig Lindebjerg, som også er yderst veldrevet og har god sammenhæng i økonomien.

For mange af de mindre byers vedkommende vil skolelukningen blive fatal, for skolen er den sidste offentlige service som er til stede i lokalområdet.

For Næstved by er lukningen af Lindebjerg også et slag i ansigtet, der hedder: Selvom man gør det godt, så er det ikke nogen garanti mod lukning.

Skoleforvaltningens rapport går ret let hen over transport, og tidsforbrug til transport når skolerne lukker, ligesom man går let hen over udgifterne til byggeri af nye skoler.

Oplægget er en stor mundfuld og skal tygges grundigt de kommende dage og uger, men herfra skal lyde en klar advarsel mod at gennemføre de mange lukninger, hvis vi fortsat vil have et varieret skolevæsen, hvor der er plads til både by og land, store og små skoler.

Tags: , , , , , , , , , , ,

Det ventede oplæg fra skolekontoret i Næstved kommune rykker tættere på – det skal drøftes første gang på Børneudvalgets møde d. 23.8. – så i disse dage må det være næsten færdigt.

Synspunkterne på skolelukninger er også begyndt at brede sig, f.eks. har socialdemokraten Per Sørensen, som også er min medstudievært i “Per og Søren” i udsendelsen i denne uge, løftet sløret for sine synspunkter. Nemlig, at man skal se på f.eks. Uglebro skolen, Hyllinge skole og Skelby afdelingen af Susålandets skole.

Der er mange hensyn i en skolestruktur: Nærhed, faglighed, tryghed for børnene.

Men også: Hvor meget transporttid skal man acceptere, hvad med lokalsamfundet hvis skolen lukker og hvad med mangfoldigheden? Skal alt virkeligt være ensrettet og stort, skal der ikke være plads til små enheder? Det mener jeg.

Næstved kommune bør have en skolestruktur der giver max. 24 elever i klasserne, som har både store og små skoler, som har effektiv administration – og som tager hensyn til nærhed og tryghed.

Det udelukker efter min mening lukning af f.eks. Rønnebæk skole og Margretheskolen. Medens man udmærket kunne se på om administrationen af skolerne i Næstved by kunne gøres mere rationelt.

Hyllinge skole har udfordringer fordi forældrene vælger den fra, og måske er der overkapacitet i Næstved Syd. Så må vi se på løsninger de konkrete steder, men ikke bevidstløst tro på at skolelukninger løser alle kommunens økonomiske problemer. Tværtom kan det skabe nogle nye.

Og, skulle der være lokale som kan tage 104,5 MHz, så kan “Per og Søren” høres igen tirsdag kl. 10 – 11 og torsdag kl. 16 – 17.

Tags: , , , , , , ,