Jernbanespor i Næstved

You are currently browsing articles tagged Jernbanespor i Næstved.

Siden Maglemølle Papirfabrik blev bygget i 30´erne har der kørt tog gennem Næstved by, fra jernbanestationen til Havnen. Indtil for et par år siden, da trafikken ophørte. Vist nok på grund af at det var billigere at køre godset med lastbil.

MY i aftensol på vej mod banen

Nu man man jo så kalde mig nostalgiker eller senromantisk, men jernbanesporet gennem Næstved by, fra banen, langs Farimagsvej og Rådmandshaven, videre af Havnegade og Fabriksvej, er en del af Næstveds industrihistorien og kulturhistorie.

Der er givetvis mange som ikke savner den skærende lyd af togvognenes hjul mod skinnerne, eller at skulle risikere at holde for toget ved et af de 4 lyskryds, hvor man kunne komme til det. 

Jeg har såmænd selv prøvet at køre langs med toget og holde for rødt både da toget passerede Fønix-krydset, Rådmandshaven, Ehlers-krydset og til sidst ved Hvedevænget. I Næstved hed det ikke “broen var oppe”, men “jeg måtte holde for toget,” hvis man kom for sent.

MY og MX trækker togvogne ved Fønixkrydset

Nu er der så planer om at tage jernbanesporene op. Ingen regner med at der igen kommer til at køre tog, hvilket kan undre, for man vi på EU-plan vist gerne have mere gros fra lastbiler over på banen.  Næstved Havn reklamerer i øvrigt stadig med at der er jernbane til Havnen.

Desuden har Teknisk Forvaltning fundet ud af, at man – vupti – kan bruge jernbanesporets trasse til at lægge nogle fjernvarmerør og 70 års kulturhistorie forsvinder med eet slag, foruden at muligheden for at Havnen igen skulle bruge jernbaneforbindelse forsvinder.

Jeg synes man begår en fejl ved at fjerne skinnerne. I det mindste bør man lade strækninger ligge som et minde om Næstveds industrihistorie. Det har man gjort, i langt større skala, ved nogle af de gamle jernværker i Ruhr, hvor naturen har fået lov at tage over, men man stadig kan få et indtryk af en aktiv industrifortid.

Gennem tiden har mange lokomotiver trukket jernbanevogne gennem Næstved. Billederne af de tidligere DSB MY´ere giver ikke lokomotiverne fuld retfærdighed – bl.a. fordi man jo ikke kan høre den dieselmotorens tunge gangkultur som den trækker togstammen op i fart.

Her er et link til en artikel om papirtoget og en avisartikel fra Fyens Stifstidende om den daglige tur og nogle videoer på youtube.

Tags: , , , , , , ,