kassebeholdning

You are currently browsing articles tagged kassebeholdning.

Da den nye Næstved kommune blev dannet, var der samlet 356.200.000 kr. i den fælles kommunekasse. Det var, hvad de 5 gamle kommuner havde med ind i den nye store Næstved kommune pr. 31. december 2005.

Socialdemokratiet fik ved valget i november 2005 absolut flertal i byrådet. 17 medlemmer ud af 31 og kunne dermed bestemme selv. S fik borgmesterposten og de vigtige poster, men valgte også at dele lidt ud til de andre partier. F.eks. kom SF i Økonomiudvalget, DF fik en næstformandspost i Teknisk Udvalg og Venstre fik to udvalgsformandsposter. Men kan, alt efter temperament, så sige at det er for at sikre det brede samarbejde – eller for at få oppositionen til at holde mund.

Her, 4 år efter Socialdemokratiets store valgsejr er det tid at gøre status igen. Kassebeholdningen forventes pr. 31. december 2009 at være på 40.000.000 kr.  Altså omkring 1/10 af, hvad der var ved kommunens start.

Nu siger jeg ikke at det er socialdemokraterns skyld (alt sammen), men tallene taler deres tydelige sprog. 4 år med socialdemokratiet var dyrt.

Blandt andet fordi man ikke fik sparet i administrationen fra start. Blandt andet fordi der har været uhyggelig dårlig økonomistyring på anlægsprojekter. Blandt andet fordi man har brugt tid og penge på prestigeprojekter så som administrationsbygning, planlægning af Arena m.v.

Så på trods af at skatten er sat op med 0,3%, ejendomsskatten sat op med 3 o/oo og der er indført dækningsafgift på 5 o/oo er kassen tæt på at være kørt tom.

Der er brug for et politisk systemskifte ved valget i november 2009.

Tags: , , , , , ,