Langelinie

You are currently browsing articles tagged Langelinie.

Nu kan Næstved Lokal Radio også høres på nettet, på samme tidspunkt som udsendelserne sendes i æteren kan man logge på naestved.name og høre udsendelsen.

F.eks. den politiske udsendelse i dag med Kristoffer Petersen, hvor vi drøfter Næstved kommunes budget, Næstved Havn og stenene på stejlepladsen, supermarked på Langelinie i Karrebæksminde – Næstved Varmeværk og naturligvis valget der gik

Udsendelsen sendes lørdag 15 -16, søndag 13 – 14, tirsdag 10 – 11, torsdag 16 – 17 på FM 104,5 MHz og altså på nettet på naestved.name

Udsenselsen ligger også som podcast her på bloggen under siden “radioudsensendelser.”

Tags: , , , , , , , , , ,

For nogle dage siden offentliggjorde Næstved Havn, at man gerne vil sælge en grund i Karrebæksminde til supermarked og tankstation. Grunden ligger ved Langelinie og er i dag et ubebygget areal ved stejlepladsen.

Umiddelbart vil svaret på det ønske jo være at sige ja. Hvis nogle vil bygge et supermarked med tankstandere skal de vel have lov til det.

På den anden side er jeg meget betænkelig. Skal vi nødvendigvis bebygge hver eneste m2 ledigt areal i Karrebæksminde? Indenfor de seneste 15-20 år er der bygget på mange ledige arealer. Søfronten er et eksempel og Lodshaven et andet, hvor man har bygget på arealer der hidtil havde være natur.

Også Lungshavesiden er der bygget de senere år, og nu vil Havnen altså sælge en grund til endnu mere byggeri.

Jeg synes ikke bare man skal sige “ja tak.” En af charmerne ved Karrebæksminde er vel netop at området ikke er velfriseret over det hele. Karrebæksminde er autentisk i modsætning til Blokhus eller Løkken, hvor turistbyggeri helt har overtaget.

Nu skal Havnens ønske omsættes i et lokalplanforslag, men herfra skal lyde en advarsel: Lad os ikke forgribe os på de få ledige arealer der er tilbage i Karrebæksminde.  Der skal ikke bygges alle vegne.

Tags: , , , , , , , ,