Lindebjergskolen

You are currently browsing articles tagged Lindebjergskolen.

Det startede egentligt så godt – omstændighederne taget i betragtning, nemlig en skolelukning – men partierne bag lukningen lovede dog at 0-6 klasses børnene fra Lindebjergskolens distrikt skulle få en sikker skolevej over Østre Ringvej, når de skal til Sydbyskolen. Og, der blev afsat 3 mio. kr. til formålet.

Alle troede – sikkert også forligspartierne S, SF, Rad og Konservative – at det betød en gangbro i krydset Nygårdsvej/Østre Ringvej. Men, nej: Teknikerne i Teknisk Forvaltning mener at den koster fra 3,5 til 6,0 mio. kr., Nuvel, i stedet for så foreslog Børneudvalget at trafiksanere krydset, f.eks. ved at hæve belægningen, forbedre cykelstierne ved krydset, forbedret signal, bumb m.v.

Hvad er det så blevet til? Ja, 3 måneder efter Børneudvalget drøftede de gode forslag, så barsler Teknisk Forvaltning med to ting: Blå cykelbane og nogle sekunders mere grøntid til fodgængerne.

Det er simpelthen for svagt. Løftet om en gangbro er nu endt ud med lidt blå maling og lidt eksta grønt for fodgængerne. Forældre og elever kan med rette føle sig svigtet.

For så at føje spot til skade, så viser det sig at de  3 mio. kr. som var overført til at bruge i år 2012, slet ikke er der mere. Dem har Næstved kommunes direktion sparet bort!

Med andre ord: Ingen gangbro og ingen penge.

Denne sag er kørt helt af sporet mellem skoleforligspartierne, Børneudvalget, Teknisk Udvalg, Teknisk Forvaltning og det kan forældre og elever i området ikke være tjent med.

Nu må vi politisk kræve at krydset Nygårdsvej/Østre Ringvej forbedres. Både med ny belægning, større helle midt i krydset, bedre cykelforhold m.v. Og, så må man simpelthen finde pengene til det.

Hvis det kun bliver blå cykelstier og længere grøntid, er det simplet hen ikke godt nok.

Tags: , , , , , , ,

Bliver skolebørnene snydt for en gangbro over Østre Ringvej? Noget tyder på det, hvis man ser Teknisk Udvalgs beslutning d. 20.6. i år, hvor man beslutter at der ikke skal arbejdes videre med en gangbro over vejen.

I stedet vil man trafiksanere krydset. Der er noget med bedre afmærkning på vejbanen etc. og er da et udmærket skridt på vejen, men det er stadig et farligt kryds.

Men, i skoleforliget indgået mellem S-SF-Rad-K står der, at man vil lave sikker skolevej ved krydset som er et farligt sted og der er afsat 3 mio. kr. til formålet. Alle har indtil nu ment at det betød en gangbro over ringvejen, men åbenbart ikke. Det er for vanskeligt, mener Teknisk Udvalg som dog godt nok ikke har orienteret Børneudvalget om den beslutning.

At lave ekstra markering på asfalten m.v. koster jo ikke 3 mio. kr, så hvad skal der ske med resten af pengene? Skal de bare ned i kassen?

Hvis ikke der bygges gangbro – hvilket man bør undersøge en gang til – så bør de penge bruges til cykelstier andre steder, hvor der mangler sikker skolevej.

Nu kommer sagen i hvert fald op i Børneudvalget igen, hvor Venstre har bedt om at få drøftet sagen.

Tags: , , , , ,

Da byrådsflertallet besluttede at lukke skoler, derunder Lindebjergskolen, lovede man samtidig at der skulle være sikker skolevej.

Det er vanskeligt for de ca. 49 elever der i dag går på Lindebjergskolen og som efter sommerferien skal på Sydbyskolen. De skal nemlig krydse Østre Ringvej. Derfor blev der afsat 3 mio. kr. til “trafiksikkerhedsmæssige tiltag i forhold til krydsning af Ringvejen til Sydbyskolen.” Det er citat fra aftalen om skolestruktur.

Det betyder  i daglig tale en cykel-gangbro over ringvejen, for hvad er mere naturligt end at eleverne selv cykler til skole.

Men, nej.

På dagsordenen til Børneudvalgets møde d. 4. april, anbefaler forvaltningen at “børnene henvises til at benytte busrute 602 til og fra skole.” Altså skal børnene køres i bus rundt inde i Næstved. Det er da tåbeligt.

Nu skal de mindsandten køres i bus! Det er forvaltningens forslag til et “trafiksikkerhedsmæssigt tiltag.” En årlig busudgift til forældrene, i stedet for at eleverne selv kan få motion til og fra skole. Det harmonerer ikke særlig godt med kommunens visioner på sundhedsområdet. Men, det er måske derfor at punktet “Bevægelsespolitik for børn og unge samt deres familier” er udsat…

Årsagen er, at en cykel-gangbro vil koste fra 3 – 5 mio. kr. plus erstatning til grundejere der må afgive jord! Jamen, det kan da ikke komme som nogen overraskelse? Der er jo sat penge af til projektet? Hvorfor så nu en helt anden løsning?

Enten må det være fordi der er afsat for lidt penge i skoleforliget. Det er i givet fald en klar politisk fejl.

Eller fordi man simpelthen ikke har plads til at lave en gangbro over ringvejen. Hvilket jo ikke burde komme som nogen overraskelse, for det samme prøvede man får nogle år siden med samme konklusion: Der er simpelthen ikke plads. Dengang justerede man i øvrigt skoledistriktet af samme grund, børnene syd for vejen ikke skulle krydse vejen. Nu har man så besluttet at børnene nord for vejen skal krydse vejen!

Det er simpelthen dårligt håndværk. Først lover man en gangbro – bagefter bliver det ikke til noget. Igen et svigt af eleverne fra Lindebjergskolen.

Tags: , , , , , , , , ,

Vi er midt i en skoledebat, men pludselig skriver Torben Nielsen (SF) om skatter og dækningsafgift? Det har intet med skoler at gøre og forældre/elever har vel krav på at vi forholder os til sagen, ikke blander alt muligt andet ind i sagen?

Venstres forslag sparer 23 mio. kr. på folkeskolen, uden lukninger. Det vil vi naturligvis gerne drøfte med SF, men den første SF-reaktion på indholdet er Torben Nielsens indlæg i Sjællandske d. 15.12.

På Børneudvalgsmødet d. 6.12. kunne vi af gode grunde ikke drøfte forslaget med SF, for SFs medlem deltog ikke – og SF havde allerede underskrevet lukkeforliget før udvalgsbehandlingen – men jeg inviterer gerne Torben til en nærmere gennemgang af forslaget, hvis det kan afværge at SF stemmer for at lukke skoler.

Vores forslag indeholder fælles ledelse. Det har Næstved kommune selv foreslået tidligere mellem Karrebæk/Hyllinge/Margrethe. Vores forslag er fremtidssikret, så hvis en skole kommer under 15 elever i klassegennemsnit skal man starte drøftelser om lukning så det ikke pludseligt kommer som en “tyv om natten.”

I vores forslag vil vi sammenlægge 7 klasser mellem Lindebjerg/Sydby/Sct. Jørgen – men bevare skolerne. Det vil påvirke max 182 elever, men S-SF-R planen vil påvirke 538 elever, bare på Lindebjerg, plus elever på de skoler hvor Lindebjerg-eleverne skal flyttes til.

Venstre ønsker ikke at spare på folkeskolen, men det har byrådet besluttet at man skal. I stedet for bare aig sige nej har vi lavet et forslag frem som giver langt færre konsekvenser end S-SF-R planen.

Torben Nielsen kan godt tale udenom, om omfartsveje, dækningsafgift og alt muligt andet, men faktum er at SF i Næstved behøver ikke lukke skoler for at spare og Venstre har vist hvordan. Lad os tage en snak om det Torben.

Tags: , , , , , , , , , , ,

Et stort tillykke til Rønnebæk skole  i Næstved som her i 11. time alligevel ikke lukkes, fordi S-SF-R og K har undret deres skoleforlig. Det er helt rimeligt fordi Rønnebæk er en fagligt dygtig og innovativ skole.

Desværre undrer det “nye” forlig ikke ved at S, SF og Radikale svigter hundredevis af elever og forældre, som stadig får lukket deres skole, for at gennemføre besparelser på folkskolen.

Skolelukninger som er unødvendige fordi man kan finde pengene på andre måder.

Det er ren ideologi når S, SF og Radikale lukker de mindre skoler i Skelby, Hammer og Margretheskolen og det er rent politisk spin når man samtidig lukker den store byskole Lindebjergskolen.

Tags: , , , , , , , , ,

Det er på sin plads med en forbrugeroplysning til Helle Jessen (S), der mener Venstre har regnet samme besparelse med 2 gange i vores skoleoplæg. Det er naturligvis ikke tilfældet.

Ser Helle nærmere på vores forslag vil hun se en besparelse på 2 mio. kr. alene på fælles ledelse mellem Sydby-Lindebjerg-Sct. Jørgen, men der er også 3,5 mio. at spare ved klasseoptimering mellem skolerne, i alt 5,5 mio. kr. Vel at mærke uden at nedlægge undervisningen nogen af stederne.

Vores forslag er i øvrigt blevet gransket af børne- og kulturforvaltningen, der mere forsigtigt mener besparelsen bliver ca. 21 mio. mod vores 23 mio., men stadig langt mere end de 14,6 mio. byrådet skal spare.

Helle, og andre, har med Venstres forslag ikke længere nogen økonomisk “undskyldning” for at lukke skoler. Det er ganske enkelt ikke nødvendigt.

Tags: , , , , , , ,

I lørdagens Sjællandske omtales at elever fra Lindebjergskolen har brugt nogle af deres skoletimer til at lave materiale til demonstration mandag  – mod lukning af skolen.

Før nogle nu bliver forargede over det, så må man vel sige at det er praktisk anskuelighedsundervisning i at deltage i demokratiet. Og, det er vel ikke så dårligt at bruge et par timer på.

Tags: , , , ,

En rettelse:

Jeg skrev i et blogindlæg d. 23.8. at de foreslåede skolelukninger mindst koster 40 mio. kr. i spildte anlægskroner. Penge der er tabt på gulvet. Nemlig det, som indenfor de seneste år er blevet investeret på de skoler, som foreslås lukket.

Men, det var kun et hurtigt tal. Nu har Børne- og Kulturforvaltningen regnet på tallet, og det er ikke 40 mio. kr., nej det er mindst 60 millioner kroner.

Det er nemlig f.eks.: Margretheskolen 7,7 mio. kr., Hyllinge skole 10,498 mio. kr., Lindebjergskolen indskoling 18,659 mio.  kr., Grønbroskolen 12,564 mio. kr – for nu bare at tage de største.

Derudover kommer de penge som Staten har investeret i nye toiletter på f.eks. Lindebjerg skole. De er ikke med i beregningerne, men er jo reelt også splidt, hvis skolerne lukkes.

Det er ikke fornuftig planlægt.

Se forvaltningens opgørelse her.Oversigt over hidtidige investeringer på skoler

Tags: , , , , , ,

I dagens Sjællandske har Andreas Reinholt Hansen et læserbrev, hvor man beskylder (?) borgmester Henning Jensen (S) for at bryde sine valgløfter om skoler.D.v.s. før byrådsvalget d. 17. november 2009 sagde borgmesteren at der ikke skulle lukkes skoler, og nu er det Socialdemokraterne som præsenterer et oplæg til at lukke 9 skoler. 

Andreas har en pointe, for det er vel ikke ligegyldigt, hvad politikere siger før valget og hvad de så gør efter valget? Prøv f.eks. at se hvad to af partierne som overvejer skolelukninger sagde før byrådsvalget:

Socialdemokraterne skrev f.eks. i deres valgoplæg for perioden 2010 – 2014:

 

.”ressourcerne af udnyttelse optimal og faglighed mulig bedst på henblik med tilpasses strukturen at gerne ser, men opretholdt folkeskoler nuværende alle på undervisning ønsker Socialdemokratiet”

Hele valgprogrammet 2010 – 2014 ligger på s-dialog.dk. Her er ingen tvivl: Der skal være undervisning på alle de skoler som eksisterede i november 2009. Anderledes kan det vist ikke læses.

SF skrev i deres valgprogram som i øvrigt hedder “Vælg SF for et bedre Næstved:”

Landdistriktspolitik

I en vidtstrakt kommune som Næstved, er det vigtigt at tilstræbe en struktur, hvor servicetilbud findes i de mindre byer tæt på borgerne.

Det er vigtigt for at lokalsamfundene kan bestå, at der både er offentlige institutioner som børnehaver, skoler, plejehjem og biblioteker samt mulighed for indkøb og anden privat service.

Decentrale tilbud er især vigtigt for den del af borgerne, der ikke har adgang til bil – og kan være med til at holde behovet for transport – og dermed miljøbelastning – nede. Derfor er det vigtigt, at overveje hvad skolen eller andre institutioner betyder for lokalsamfundet i et bredt perspektiv og ikke kun at se på, for eksempel undervisningstid / krone, hvis man sammenligner skolers ”effektivitet”.

I SFs valgprogram er der vel heller ikke tvivl: Skolen (og andre institutioner) er vigtige for lokalsamfundet  og man skal ikke kun se på skolernes økonomiske effektivitet.

Men, det er lige nøjagtigt hvad man gør nu. Der ses kun på om man kan spare ved at lukke skoler og lade eleverne samles på større skoler.  Det er ren økonomi.

Der ses ikke på betydning for lokalsamfundet, der ses ikke på den enkelte skoles evne til inklusion og rummelighed, der ses ikke på skolernes resultater i øvrigt, der ses ikke om der skal laves cykelstier til sikker skolevej o.s.v.

Skal man så altid følge sit valgprogram? Ja og nej. Udviklingen kan jo overhale et valgprogram og tiden kan kræve at man bliver nødt til at acceptere at de vi skrev før valget, ikke kan realiseres.

På den anden side, så var netop S og SF jo meget klare på skolepolitikken: Der skulle ikke lukkes skoler. Nu argumenterer man så med at økonomien er stram – tja, det var den altså også i 2009 før valget, så det kan ikke “komme bagpå” S eller SF. Det vidste man før valget.

Hvis skoleplanen ender med at S og SF lukker skoler, så er det derfor klart brud på deres valgprogrammer til byrådsvalget i november 2009. Mange af de som har stemt på S og SF har givetvis været tilfredse med at partierne ikke ville lukke skoler og nu sker det så alligevel. Det kan man kun kalde vælgerbedrag.

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,